Rita Bundgaard: Er der nu også 17 milliarder til Skat?

Af Rita Bundgaard
Formand, HK Stat 

Først var der 5, så 10 og nu 17. Milliarderne ruller i Skatteministeriet, og 17 milliarder kroner til massive investeringer i landets skattevæsen lyder jo helt fantastisk.

Det lyder som urealistiske tal og … det er det sådan set også. I hvert fald skal vi huske proportionerne.

Tallet dækker over mindst 7 år, og de 17 milliarder kroner skal fylde en dyb skrænt af allerede planlagte besparelser.

Skatteministeriet har de senere år modtaget en række ekstrabevillinger. I ministeriets pressemeddelelser kan vi følge bevillingerne år efter år:

5,5 milliarder kroner i 2016. 5 milliarder mere i 2017. 2,1 mere i 2018.

Prisen for at rydde op og genoprette alt det, der røg ud over skrænten, er høj. Men den rigtige pris er jo alle de milliarder, samfundet har tabt som følge af skandalerne i Skat, manglende inddrivelse og mangelfuld skattekontrol.

Rita Bundgaard
Formand, HK Stat

Det giver 12,6 milliarder, og VLAK-regeringen rundede tallet op til 13 milliarder. Nu lægger Morten Bødskov så 1,7 milliarder oveni i 2020 – og flere i de kommende år. Det kan så – måske – give 17.

Dybe skrænter
Men der er jo ikke bare 17 milliarder kroner mere, end der var i 2016, da redningsplanerne begyndte at tage fart. De mange penge skal fordeles over en lang årrække fra 2017-2023 eller måske længere. 17 milliarder fordelt på 7 år giver et gennemsnitligt budgetløft på 2,43 milliarder om året.

Dertil kommer, at de "nye penge" skal fylde skrænten. De skal dække hullet efter løbende besparelser og udløb af puljer, og derfor er det meget svært at sige, hvor meget mere vores skatteforvaltning reelt får.

"Der er tale om meget store fald på skatteforvaltningens bevilling. Vi ser nogle meget skarpe skrænter," forklarede Jørgen Grønnegård Christensen sidste år, da flere medier skrev om emnet.

Der blev i 2006 brugt omkring 6,9 milliarder kroner på at drive skattevæsen. I år er skatteministeriets driftsramme på cirka 8,4 milliarder, og næste år ser den ud til at lande på omkring 9,4 milliarder kroner.

Prisen for at rydde op og genoprette alt det, der røg ud over skrænten, er høj. Men den rigtige pris er jo alle de milliarder, samfundet har tabt som følge af skandalerne i Skat, manglende inddrivelse og mangelfuld skattekontrol. Den pris har vi ikke råd til at betale igen.

År efter år
Ulempen ved et-årige redningsplaner er – ud over, at det er svært at planlægge med for de ansvarlige ledelser – at der skal en ny stor redningsplan til hvert år. År efter år.

Som flere medier har beskrevet, så skal der igen i år findes milliarder for at holde bevillingen på samme niveau som sidste år.

Det lyder som en spingave, der bliver ved med at give, men den forkromede redningspakke virker knap så tillokkende tredje og fjerde gang, vi pakker den ud.

Her vil det være langt mere reelt, hvis både de enkelte ministerier og Finansministeriet kommunikerer mere saglige tal år for år. Og det er faktisk, hvad Skatteministeriet har gjort i år, så tak for det.