Sådan når Rigsretten frem til en dom mod Støjberg

Mandag den 13. december klokken 13 bliver det sidste punktum i rigsretssagen mod Inger Støjberg sat.

Her får den tidligere minister sin dom. Frifundet, som krævet af forsvaret. Eller skyldig med direkte forsæt, som er anklagernes principale påstand. Anklagerne går efter en straf på mindst fire måneders ubetinget fængsel.

Det er op til de 26 dommere i Rigsretten, hvoraf 13 er højesteretsdommere og 13 er udpeget af Folketinget, at nå frem til en afgørelse.

Hvis dommerne finder, at den tidligere udlændinge- og integrationsminister er skyldig i at bryde ministeransvarlighedsloven - med enten forsæt eller grov uagtsomhed - så er de dog ikke bundet af anklagernes påstand om straf.

De kan i det tilfælde vælge mellem både bøde, betinget fængsel og ubetinget fængsel.

Men hvordan når dommerne frem til en afgørelse? Det kan du blive klogere på her.

Stemmer på skift

Ved domsafsigelsen afgiver dommerne deres stemme en efter en.

Først voterer den senest udnævnte højesteretsdommer, der er medlem af Rigsretten. Den næste stemme bliver afgivet af den af Folketinget senest udpegede dommer.

Herefter går det på tur mellem højesteretsdommere og de politisk udpegede dommere efter anciennitet. Retsformand Thomas Rørdam voterer sidst.

Dommerne er ligestillet i stemmeafgivningen. Det vil sige, at alle stemmerne tæller lige meget. De enkelte dommere kan godt skifte holdning, efter de har stemt, hvis de undervejs bliver overbevist af de andres argumenter.

Er der 13 stemmer for skyldig og 13 for frifindelse, så bliver Inger Støjberg frifundet.

Bliver Inger Støjberg kendt skyldig, skal alle dommere votere for en straf, og her gælder det tilsvarende, at det er den mindst hårde straf, der gælder, hvis stemmerne står lige.

Indsigt i stemmefordeling

Når dommen falder, kan offentligheden se stemmefordelingen i spørgsmålet om både skyld og eventuelt strafansvar.

For eksempel ved vi, at 15 dommere stemte for, at forhenværende justitsminister Erik Ninn-Hansen var skyldig i at overtræde ministeransvarlighedsloven i Tamil-sagen, mens fem var imod. I spørgsmålet om straf, stemte 12 dommere for en betinget fængselsstraf, mens otte stemte for dagbøder.

Det offentliggøres derimod ikke, hvilke dommere, der har stemt hvad. Det offentliggøres som udgangspunkt først 75 år efter dommen er afsagt.

Derfor er det også stadig hemmeligt, hvordan de enkelte dommere stemte i Tamil-sagen, mens det er muligt at se, hvordan dommerne stemte i de første fire rigsretssager.

Danmark har haft fem rigsretssager før Inger Støjberg. I alt 15 ministre har været anklaget, hvoraf 13 er blevet frifundet, og to ministre er blevet dømt. De to dømte er Erik Ninn-Hansen i 1995 og indenrigsminister Sigurd Berg i 1910.

En dom i Rigsretten er endelig og kan dermed ikke ankes til nogen højere dansk retsinstans.