Tidligere kommunaldirektører: Sådan tager vi fat på det "vilde problem" med mangel på arbejdskraft

Den uventede, kraftige højkonjunktur i kølvandet på coronakrisen har pludseligt bragt problemet omkring rekruttering helt frem forrest på den samfundsmæssige dagsorden.

Der er lige nu store udfordringer med at skaffe arbejdskraft i både den private og dele af den offentlige sektor. Der er kamp om de humane ressourcer, og vi ser både forslag om at tvinge deltidsansatte op i tid og om, at den offentlige sektor skal reduceres for at frigøre arbejdskraft til den private sektor.

Men står vi med et "vildt problem" – altså et problem, der er så fyldt med paradokser og dilemmaer, at det reelt ikke kan løses? Eller står vi snarere med et problem, hvor vi som samfund skal se at få lavet de reformer, der får en stor del af de mennesker, der i dag ikke deltager på arbejdsmarkedet, i gang.

Det ser umiddelbart ret "vildt" ud

Demografisk ser det umiddelbart alvorligt ud. På det offentlige område er sundheds- og plejeområdet særligt påvirket på grund af udviklingen. Antallet af over 80-årige forventes at stige med næsten 200.000 frem mod 2030, samtidig med at afgangen fra arbejdsmarkedet vil stige markant i de nærmeste år.

Rekrutteringsudfordringen ser faktisk lidt "vild" ud, men vi tror også, at netop de store udfordringer foran os kan bidrage til at øge beslutningskraften, når løsningerne skal på banen

Jette Runchel og Niels Højberg
Forhenværende kommunaldirektør i Albertslund Kommune og forhenværende stadsdirektør i Aarhus Kommune

Det sker parallelt med, at ungdomsårgangene på vej ind i uddannelsessystemet stagnerer eller falder lidt i perioden, og alt for mange i aldersgruppen 15 til 25 år hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.

Det ser umiddelbart ret "vildt" ud, og de handlinger, der skal kunne dæmme op for et markant velfærdstab, må efter vores vurdering særligt findes i mellemrummene eller overgangene mellem sektorerne og i et tættere samarbejde på tværs – også af siloerne i staten. Folketinget kæmper med at finde balancerne, og det er tydeligt for alle, at det ikke er en nem proces.

Mens vi med tilbageholdt åndedrag venter på nye visioner og konkrete forslag fra Reformkommissionen, er der dog en række ting, som vi kan gøre med betydeligt større intensitet end nu.

Ekstra fokus på tværgående ledelse

Først og fremmest bør vi satse på yderligere opkvalificering af de medarbejdere, der i øjeblikket løfter opgaven og også skal sikre sammenhængen fremover, både når nye kolleger skal ind, digitale løsninger introduceres, og nye samarbejder med virksomheder og civilsamfund sættes i spil.

Ledelsesmæssigt skal der i forlængelse af Ledelseskommissionens arbejde sættes ekstra fokus på tværgående ledelse i driften, både på det strategiske og særligt det dagligt udførende plan.

Vi ved fra undersøgelser af social kapital, at det især er de decentrale ledere i den skarpe borgernære ende af den offentlige sektor, der har store udfordringer med at få dagligdagen og livet som leder til at hænge sammen.

Det er også vores vurdering, at det tætte samspil, der har været mellem regioner og kommuner under coronakrisen, med stor fordel kan fastholdes, så deling af patientdata og forløbsplaner kan integreres endnu bedre i dagligdagen. Hvis kvaliteten i det nære sundhedsvæsen skal sikres og dokumenteres, er det ikke sikkert, at afbureaukratisering er hele svaret.

Udfordringer kan øge beslutningskraften

Derudover skal vi naturligvis intensivere inddragelsen af ledige på arbejdsmarkedet – uanset om det er unge, der ikke umiddelbart har kunnet finde fodfæste på jobmarkedet, eller kvinder med indvandrerbaggrund med store realkompetencer.

Endelig er det vores billede, at der bør kunne gøres en endnu større indsats for at fastholde medarbejdere, der er på vej på pension – i deltidsordninger med særlige aftaler. Undersøgelser viser, at der er flere, der ønsker at bevare en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, end der i dag får muligheden.

Rekrutteringsudfordringen ser faktisk lidt "vild" ud, men vi tror også, at netop de store udfordringer foran os kan bidrage til at øge beslutningskraften, når løsningerne skal på banen.

Det kræver, at vi står sammen om at finde de rigtige løsninger og er villige til at bøje os mod hinanden, når beslutningerne skal tages.