Vanopslagh, Pape og Lidegaard: Regeringen lader giften sprede sig i embedsapparatet, når den ikke vil sige, hvor sparekniven rammer

Heldigvis gennemførte det såkaldte Dybvad-udvalg, der var nedsat af Djøf, for et halvt år siden en meget grundig analyse af, hvor skoen trykker i embedsapparatet. Analysen anviser også en række klare anbefalinger, som regeringen indtil nu har valgt at ignorere.

Det ønsker vi ikke.

Det er som nævnt ikke alene den til enhver tid siddende regering, der er afhængig af en velfungerende centraladministration. Det er Folketinget og resten af samfundet også.

På baggrund af Dybvad-udvalgets anbefalinger vil vores tre partier derfor gerne foreslå følgende tiltag i forbindelse med Djøfs’s tillidshøring på Christiansborg, som efter planen finder sted 8. december.

Stop den manglende prioritering

Når der skæres i centraladministrationen, må regeringen være tydelig om, hvad den vil skære væk – og hvor den selv vil ændre tilgang.

Der er sådan set nok at tage fat på.

Vi er alle enige om, at reguleringen af det danske samfund har taget overhånd i den forstand, at mængden af regler og bureaukrati har nået et niveau, som få kan gennemskue.

Som partiledere ønsker vi at bruge mere tid på de store linjer, og vi ønsker, at vores dedikerede embedsmænd skal det samme.

Alex Vanopslagh (LA), Søren Pape Poulsen (K) og Martin Lidegaard (R)
MF'ere og partiformænd

Det slukker gnisten hos vores hårdt prøvede frontpersonale. Det gælder også de ansvarlige embedsmænd.

Derfor er det afgørende, at regeringen rent faktisk anviser, hvor den ønsker den forenkling, der kan spare ressourcer både i kommuner og stat.

For eksempel er vores tre partier enige om, at den nuværende regulering af jobformidlingen i Danmark er sandet til.

Vi er klar til at skrotte hele den nuværende lovgivning og erstatte den med et enkelt krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man kan og modtager offentlig støtte - suppleret med et økonomisk incitament for kommuner, der alene skal belønnes for hver eneste unge og ældre ledige, de får i arbejde i samarbejde med civilsamfund og private aktører.

Det er resultatet, som kommuner skal måles og belønnes for, og ikke deres evner til at leve op til den jungle af processtyring, som skiftende regeringer har gennemført de seneste år – og som den nuværende fortsætter.

Et andet eksempel er vores skattesystem. En stor del af de nye medarbejdere i staten er netop blevet ansat her.

Men hvor blev forenklingen af vores skattesystem af?

Kunne vi virkelig ikke gøre det bedre, for eksempel inden for ejendomsbeskatningen, eller ved at droppe den endnu mere indviklede skattereform med blandt andet en ny top-topskat, som ingen udover Lars Løkke Rasmussen (M) vist helt forstår formålet med?

Stop centraliseringen

Det er helt legitimt og nødvendigt at have koordinerende ministerier som Statsministeriet og Finansministeriet i enhver regering.

Vores anbefalinger handler om at skabe en politisk ledelse fra både stat og Folketing, der angiver klare prioriteringer til embedsværket og giver større faglig tillid og frihed til at adressere dem.

Alex Vanopslagh (LA), Søren Pape Poulsen (K) og Martin Lidegaard (R)
MF'ere og partiformænd

Men som det fremgår af Dybvad-udvalgets kortlægning, er koordineringen afløst af centralisering.

Det betyder, at mængden af papirbunker, der skubbes frem og tilbage mellem de ansvarlige ressortministerier og de koordinerende ministerier, har nået et absurd niveau, der stjæler kostbar tid.

Det udvander fagligheden og stresser medarbejderne.

Dertil kommer, at det bliver vanskeligere at placere det politiske ansvar.

For hvem træffer egentlig de afgørende beslutninger – er det resortministeren eller ministeren for bordenden af de magtfulde koordinerende regeringsudvalg?

Det spørgsmål har vi oplevet gøre sig gældende både under minksagen, i Elbit-sagen og aktuelt med FE-sagen.

Dybvad-udvalget foreslår større faglig frihed, tillid og ansvar til de enkelte ressortministerier.

Dertil foreslår udvalget flere delte indstillinger til de koordinerende udvalg, så embedsmændene ikke skal bruge måneder på at blive internt enige, inden noget lægges op, samt skriftligt referat fra de koordinerende udvalgsmøder i regeringen, så man ved, hvem der har ansvaret for de endelige beslutninger.

Det er enkle og fornuftige tiltag, som regeringen kunne indføre i morgen. Hvorfor sker det ikke?

Stop ligegyldige spørgsmål

Den sidste anbefaling handler om os selv, den lovgivende magt i Folketinget.

Måske er der ved at indfinde sig en lidt sundere kultur på Christiansborg, hvor man ikke bare stiller spørgsmål for at stille spørgsmål.

Alex Vanopslagh (LA), Søren Pape Poulsen (K) og Martin Lidegaard (R)
MF'ere og partiformænd

Vi har også et ansvar for ikke at forfølge tilfældige enkeltsager og belaste systemet med krav om endnu mere detaljerede regler.

For nylig kritiserede regeringen oppositionen for, at vi ikke stillede spørgsmål nok og ikke prioriterede udvalgsarbejdet nok.

Men måske er der i virkeligheden ved at indfinde sig en lidt sundere kultur på Christiansborg, hvor man ikke bare stiller spørgsmål for at stille spørgsmål og ikke bare jagter en ekstra mediehistorie for at komme på.

Vi har som partiledere i hvert fald det ønske at bruge mere tid på de store linjer, de store udfordringer og mulighederne, som vores tid byder på.

Vi ønsker, at vores dedikerede embedsmænd skal det samme.

Skal vi sammenfatte vores anbefalinger, handler de dybest set om at skabe en politisk ledelse fra både stat og Folketing, der angiver klare prioriteringer til embedsværket og giver større faglig tillid og frihed til at adressere dem.

Det ville gavne alle.