SVM-regeringen haster rekordmange love igennem: "Lovkvaliteten er presset"

Mindre end syv dage efter SVM-regeringen blev dannet på Marienborg i december, havde den vedtaget 11 hastebehandlede lovforslag.

Det til trods for, at den brede regering over midten også blev dannet for at sænke tempoet i dansk politik.

I alt har SVM-regeringen vedtaget 15 hastebehandlede lovforslag lige fra regulering af brint til beskikkelsesperioden i bestyrelsen hos Danmarks Radio, viser en gennemgang udarbejdet af Altinget.

SVM er dermed den regering, der har den korteste behandlingstid af lovforslag i 25 år. Det viser en beregning fra tænketanken CEPOS.

"Det er helt uhørt, men desværre blot en fortsættelse af en trend de sidste 15 år, som har været særlig udtalt i Mette Frederiksens regeringsperiode. Ser vi på de fem år siden 1985, hvor det er gået hurtigst, har hun siddet for bordenden i tre af årene. Det bliver bare gjort, som om det er en helt normal ting at gøre," siger Jonas Herby, der er specialkonsulent ved tænketanken CEPOS.

Ved Folketingets åbning i 2021 sagde Mette Frederiksen (S), at hun ønskede mindre "forhastet lovgivning".

"Hellere færre og til gengæld bedre gennemarbejdede forslag," sagde hun.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde så sent som i marts 2023 ved Moderaternes årsmøde følgende:

"Vi er her for at tage tempo ud af politik og for at sikre, at løsningerne virker i den virkelige virkelighed."

Professor: Ikke godt for lovkvaliteten

Ifølge Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved SDU, harmonerer regeringens udmeldinger om mindre forhastet lovgivning ikke med dens ageren. Han mener, at der er grund til at være bekymret ved det stigende antal hastebehandlede love.

"Det viser, at lovkvaliteten er presset ude i ministerierne. Og man kan stille spørgsmålstegn ved, om centraladministrationen har fået tilført ekstra resurser i takt med det stigende antal hastebehandlede love," siger han.

Og det er et problem, at en del af det forberedende arbejde går tabt, når lovene hastes igennem, forklarer han.

"Lovforarbejdet spiller en meget stor rolle hos domstolene, når loven skal fortolkes. Det har ofte afgørende betydning for at løse sager," siger han.

"Det var en særlig situation"

Venstre vil ikke stille op til interview, men folketingsmedlem Lars Christian Lilholt (V) skriver i en mail:

"Valgudskrivelsen og den historisk lange regeringsdannelse medførte, at der var en række lovgivningsmæssige udeståender, blandt andet vedtagelsen af en midlertidig finanslov for 2023, der var nødvendige at få afklaret inden årets udgang," skriver han i en mail, der fortsætter:

"Det var en særlig situation, og i 2023 har der blot været enkelte lovforslag, der ikke er blevet behandlet efter de almindelige processer. Udviklingen går den rette vej og holder fortsat fokus på at sikre, at hastebehandlinger kun bør være mulige i særlige, undtagelsesvise tilfælde.”

Altinget ville også have spurgt Moderaterne, hvordan partiet mener, det er gået med at tage tempoet ud af dansk politik. De er ikke vendt tilbage inden artiklens deadline.