Sådan er kapitalismen

ESG-scorens sejrsgang skyldes flere ting – blandt andet magtfulde venner og en erhvervsvenlig tilgang. I 2018 skrev Blackrocks direktør, Larry Fink, et åbent brev, hvor han slog på tromme for en mere ansvarlig tilgang til virksomhedsdrift.

Det blev startskuddet til ESG-scorens vej til rampelyset, for mange ledere så lyset i – om ikke bæredygtighed så – en højere kursværdi og en bedre tilgang til kapital. Blackrock fik også tilført en ekstra værdi i deres investeringsydelse, og alle var glade (indtil for nylig, hvor ingen længere er glade. Men det er en anden historie).

Siden har EU samlet stafetten op, og ESG-rapportering bliver nu i høj grad et krav, europæiske virksomheder skal forholde sig til. Hvor Verdensmålene måske endte som opgave for kommunikations- og marketingfolk, er ESG-scoren i høj grad koblet op på det finansielle – og endda lovpligtigt fra 2024 med indførslen af det såkaldte CSR-direktiv.

Dermed ryger bæredygtighed op på et strategisk niveau i virksomhederne. Ikke bare i driften, men helt op i bestyrelserne, som er underlagt et bestyrelsesansvar §115, der dikterer, at de også har ansvaret for den strategiske udvikling af selskabet.

Bæredygtighed starter og slutter med ledelsen

Der er mange fordele i en ESG-tilgang, så som målbarhed, transparens og en ensartet måde at rapportere på. Der er også masser af ulemper med ESG-scores, og der er en stor, velbegrundet frygt for, at kampen for en bedre verden ender som en slatten compliance-øvelse.

Det vigtigste, vi skal holde os for øje, er dog hverken verdensmål eller ESG-point. Det er bæredygtighed.

Steffen Max Høgh
Bæredygtighedskonsulent

ESG kan nemt blive et skalkeskjul for virksomheder, der blot behandler den store transformation af vores samfund og planet som en rapporteringsøvelse, hvor du rigtigt nok leverer den mængde data, som du er pålagt – men ellers ikke ændrer din forretning. Denne type virksomheder skal nok få det svært, da kunderne vil fordufte, fordi deres konkurrenter netop vil bruge bæredygtighed til innovation og skabe nye bæredygtige løsninger.

Det bliver også sværere med den nye lovgivning fra EU at behandle den store transformation som en compliance-øvelse, men i de næste to til fire år vil det være muligt blot at rapportere - uden at reagere. Vi har set dette tidligere, eksempelvis med regnskabslovens §99b - som dikterer, at store virksomheder skal rapportere på antal af kvinder i ledelsen.

Dette har vi rapporteret på i snart fem år, og der er intet nævneværdigt sket. Vi er stadig langt fra ligestilling på dette område. Vi har som samfund simpelthen ikke råd til at gøre det samme med andre ESG-relaterede områder, særligt klima og biodiversitet. Vi skal reagere, og det kræver ledelse.

Ledelse forankrer troværdigheden

Selvom ESG-datakvaliteten er blevet bedre, er vi stadig meget langt fra at kunne måle nøjagtigt, hvor belastningen ligger.

ESG-scoren bygger på tusindvis af ting, vi ikke rigtigt kan måle. 'Environment' og 'Social' vurderes på estimater og politikker, som reelt kan være svære at have 100 procent tillid til. Derfor bliver det i høj grad 'Governance', altså ledelse, som kommer til at forankre troværdigheden i de andre indsatser.

Den troværdighed afhænger af, at du som leder kan forstå og italesætte bæredygtighed. At du fremstår kompetent, troværdig og autentisk, når du taler om din virksomheds indsats og aftryk.

Hyklerne vil hurtigt falde igennem, og ledertypen, der allokerer et par forkølede medarbejdere til at drive bæredygtigheden, mens det ellers er business as usual, får det meget svært. Derimod tror jeg, at ledere, som arbejder seriøst og transparent med emnerne, kommer til at stå i meget høj kurs. Blandt forbrugere, politikere og investorer.

Det vigtigste, vi skal holde os for øje, er dog hverken verdensmål eller ESG-point. Det er bæredygtighed. Det er, om du kan transformere din virksomhed til én, der tjener penge uden at ødelægge planeten. Det andet er bare frameworks og målestokke.