Dansk Erhverv: Politiske indgreb i topchefers løn vil skade dansk erhvervsliv

År efter år diskuteres topchefers løn.

Det er der ikke noget at sige til. For vi bor i et af verdens absolut mest lige lande, og derfor vækker det opsigt, at der findes personer, der tjener betydeligt mere end de fleste andre.

Fra tid til anden har det endda været luftet fra politisk hold, at der bør laves et decideret lønloft for topchefer. Er det så en god idé? Her er det korte svar: Nej.     

Konkurrencen om topcheferne er international
Når cheflønningerne er, som de er, så skyldes det konkurrencen om de pågældendes personers kompetencer.

Hvis der er få, der har kompetencerne inden for et givent felt, så afspejler lønnen dette. Hvis der er 17 personer i Europa, der har kompetencerne til at bestride en bestemt stilling, så bliver den stilling bedre aflønnet, end hvis der er millioner, der kan udføre samme job. 

Et loft over lønnen, der kun er gældende i Danmark, vil helt enkelt betyde, at danske virksomheder ikke kan tiltrække de bedste kandidater til topposterne. For konkurrencen for alle slags virksomheder er international.

Til sammenligning har de bedste fodboldligaer rundt om i verden det til fælles, at de kan tiltrække de bedste spillere. Deres evne til at tiltrække de bedste spillere skyldes ikke alene, at de kan lokke med traditionsopgør med mange tilskuere (når der ikke er corona) – det handler også om den løn, som klubberne kan tilbyde spillerne. 

I international sammenhæng er hverken danske fodboldspillere eller danske topchefers lønninger i den høje ende, og det afspejler sig naturligvis i tiltrækningsmulighederne.

Politiske indgreb vil have negativ effekt
Nu er løn kun en del af pakken, og vi har mange andre gode og spændende rammer at byde på i Danmark.

Derfor kan man roligt sige, at vi generelt bokser over vores vægtklasse, når det handler om at sikre os ledelsestalent. Men indfører vi et decideret lønloft i Danmark, så kan jeg godt frygte for, at vores evne til at tiltrække de bedst kvalificerede topchefer bliver forringet væsentligt.

Bør man så gøre noget andet? I Altingets temadebat fremfører professor i samfundsvidenskab Bent Greve, at et lønloft kan komme til at virke tilfældigt og uigennemtænkt i forhold til forskellige brancher og områder. Han mener derfor, at et lønloft næppe er den rigtige vej.

Til gengæld peger han på, at man kan bruge instrumenter så som reduktion af fradraget i selskabers indkomst for lønninger og en højere indkomst- og formueskat. Hvis man benytter sig af disse tiltag, vil man også svække dansk erhvervslivs konkurrencevilkår.

Vi må heller ikke glemme, at den rigtige i spidsen for en virksomhed kan være med til at sikre øget vækst. Det giver også samfundet en gevinst i form af jobskabelse.

Helt grundlæggende er altså det svært at finde gode argumenter for, at der er behov for politisk indgreb på området. Vi har allerede et yderst lige samfund, og ethvert politisk indgreb vil have en negativ effekt på danske virksomheders muligheder for at kunne tiltrække de rigtige kandidater til stillinger, som kun et begrænset antal personer i måske hele verden har kvalifikationerne til at bestride.