S: Afstanden fra gulvet til direktørgangen må ikke blive for stor

Danmark er for lille til store forskelle.

Vi har skabt et samfund, der bygger på en relativ stor lighed. Hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Hvis forskellene får lov at vokse sig for store, bliver sammenhængskraften i samfundet mindre.

I flere vestlige lande har vi over en årrække set en udvikling, hvor en lille gruppe af de mest velstillede stikker af fra resten af befolkningen. Sådan skal det ikke ende i Danmark. Og det kræver politisk handling.

Vi har nemlig set nogle af de samme tendenser i Danmark. Indkomstfremgangen er blevet mere koncentreret i toppen, og særligt efter finanskrisen stak indkomsten ifølge AE-Rådet af for den mest velstillede ene procent.

Endnu mere skæv udvikling
Denne gruppe omfatter blandt andet nogle af de højest lønnede topchefer i de store danske virksomheder. De har fået væsentligt mere i lønposen over de senere år, og det har været med til at øge afstanden fra manden på gulvet til direktørgangen.

Hvor en topchef i en stor dansk virksomhed i 1997 fik en løn, der svarede til fem gange den typiske medarbejders løn, gik der i 2017 hele ti typiske medarbejderlønninger på én topchefløn.

Ser vi alene på de største danske børsnoterede virksomheder, har udviklingen været endnu mere skæv. Ifølge investeringsbanken Carnegie er en topdirektør i Danmarks store børsnoterede selskaber på bare fem år gået fra at tjene cirka 25 gange mere end en almindelig medarbejder til at tjene tæt ved 45 gange mere end en almindelig medarbejder i 2018.

Rettidig omhu med aftale
Derfor var det rettidig omhu, da Socialdemokratiet som led i aftalen om en ny ret til tidlig pension blev enige med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti om at sætte et loft over, hvor store lønninger virksomhederne kan fradrage i sin skattepligtige indkomst.

Aftalen får virkning fra 2023, hvorefter årslønninger på mere end syv millioner kroner per medarbejder ikke kan trækkes fra i selskabsskatten.

Virksomhederne kan stadig vælge at give en årsløn, der er højere end syv millioner kroner, men det må i så fald være en overskudsdisponering. Vi vil ikke som samfund skattemæssigt tilskynde den voldsomt skæve lønudvikling.

Danske virksomheder kan stadig konkurrere internationalt
I Socialdemokratiet er vi enige i, at danske virksomheder skal kunne konkurrere internationalt om at tiltrække talent. Men vi vil ikke være med til at skabe amerikanske tilstande i Danmark, når det kommer til direktørlønninger.

Samtidig er det for snævert at se konkurrenceevne alene som et spørgsmål om løn. Vi har i Danmark skabt et stærkt og trygt velfærdssamfund med attraktive barselsvilkår, gode daginstitutioner og uddannelser, hvor man – modsat andre lande – ikke skal have penge op af lommen for at sende sine børn i skole eller tage til lægen eller på hospitalet, hvis man bliver syg eller kommer til skade.

Det er noget, der også kan mærkes på pengepungen. Iværksætteren Martin Thorborg kunne eksempelvis konstatere efter fire år i USA, at hans liv i Danmark var billigere, end det var i USA, når han tog højde for udgifter til forsikringer og skoleudgifter, selvom den danske trækprocent er højere.

Derudover kan danske virksomheder fortsat benytte forskerskatteordningen til at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft, der ellers ville være vanskelig at få til Danmark.

Topcheflønningernes udvikling bekymrer også borgerlige tænkere og pensionskasser
Det er også for simpelt at reducere diskussionen om topcheflønninger til et spørgsmål om rød misundelsespolitik, som folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen (V) gør det her i Altinget.

Danske pensionskasser, som jo er sat i verden for at sikre medlemmerne et godt afkast, ser også med stigende bekymring på topcheflønningerne

Troels Ravn (S)
Skatteordfører

Nogle af borgerlighedens største tænkere har kritiseret den drejning, som kapitalismen har taget på dette punkt. Tidligere udenrigsminister for Konservative Per Stig Møller advarede allerede for år tilbage om, at "vi har fået en klasse, som tildeler sig selv en masse overskud," og "en elite, som løber med alle gevinsterne".

Også Torsten Schacks partifælle, Bertel Haarder, konstaterede for et par år siden, at kapitalismen var blevet syg, og der var gået grådighed i dele af erhvervslivet.

Danske pensionskasser, som jo er sat i verden for at sikre medlemmerne et godt afkast, ser også med stigende bekymring på topcheflønningerne. Alene i det forgangne år stemte ATP eksempelvis imod forslag til lønpolitikker hos Carlsberg, Mærsk og Lundbeck.

Jeg er også meget enig med ATP's aktiechef, Claus Wiinberg, når han slår fast, at der ikke er nogen grund til at importere "amerikanske lønprincipper".

I stedet skal vi værne om vores sammenhængskraft ved politisk at sikre, at løngabet mellem medarbejder og direktør ikke vokser sig for stort.