SF: Selv Joachim von And ville undre sig over topchefernes løn

Der er intet så vanedannende som penge, lyder et ordsprog. Og der kunne være noget om det. For når vi ser på topchefernes lønninger, kunne noget tyde på, at grådigheden ikke kender nogen grænser.

Tag Lars Fruergaard Jørgensen, der er topboss i Novo Nordisk. Han fik udbetalt en årsløn på 56,5 millioner kroner for 2020, hvilket var knap to millioner kroner mere end i 2019. Det samme gælder Søren Skou fra Mærsk, der fik 43,1 millioner kroner i årsløn – en stigning på fem millioner kroner fra 2019.

Carlsbergs topchef Cees 't Hart måtte nøjes med en tilbagegang på 25 procent fra 2019 til 2020. Det betyder, at den stakkels hollænder må tage til takke med sølle 37,2 millioner kroner.

Værre er det for Deborah Dunsire fra Lundbeck, der kun fik halvdelen af sin løn i 2019 udbetalt i 2020. Gad vide, om de to kan få smør på brødet med de løntilbagegange.

Mikkel Hansen på lukrativ forskerordning
I Nordjylland, hvor jeg kommer fra, har vi lige fået at vide, at vi fra næste sommer kan se verdens bedste håndboldspiller i Aalborg. Nemlig Mikkel Hansen. Det er noget, der vækker glæde hos os håndboldglade nordjyder.

Når den til den tid 34-årige håndboldspiller vender tilbage, så kunne det tænkes, at udlandskarrieren er ved at være et overstået kapitel, og børnene snart skal til at have danske venner.

Jeg mener, at der er noget grundlæggende forkert i vores skattesystem

Theresa Berg Andersen (SF)
Erhvervsordfører

Det er såmænd bare også den detalje, at Mikkel Hansen kunne være kommet hjem til sommer. Men hvis han venter et år mere, så kan han blive en del af den lukrative forskerordning, som gør, at han i syv år kan blive beskattet med 27 procent eksklusive arbejdsmarkedsbidrag i stedet for de omkring 37 procent samt eventuel topskat, som almindelige mennesker betaler.

Forskerordningen er vel og mærke, hvis man har en månedlig indkomst på mindst 69.600 kroner. Jeg er ikke i tvivl om, at de mennesker får gode lønninger, fordi de er dygtige.

Det er såmænd også fair nok, at lønnen stiger, i takt med det ansvar der følger. Dér, hvor kæden for mig hopper af, er, når de her mennesker får så astronomisk høje summer, som er totalt afkoblet fra almindelige lønmodtageres løn.

Jeg er ikke i tvivl om, at de er deres løn værd. Men er noget menneske overhovedet 56,5 millioner kroner værd? Jeg mener, at der er noget grundlæggende forkert i vores skattesystem. Den debat synes jeg, at vi skal tage.

Når en lukrativ ordning som en forskerordning, som egentlig er tiltænkt forskere og ikke sportsudøvere, kan være så gunstig for sportsfolk, så er der noget helt galt.

Nuvel – Mikkel Hansen har flere kåringer som verdens bedste håndboldspiller bag sig. Men det er jo ikke, fordi banebrydende håndboldspil ændrer markant på vores verdensopfattelse.

Brug for lønloft
I SF ønsker vi, at forskerordningen skal skrues ned. Den må gælde op til en million kroner tjent per år, hvor alt derudover beskattes normalt inklusive topskat. Det foreslog vi faktisk så sent som i forbindelse med vores finanslov.

Forskerordningen må ikke spænde ben for de reelle topforskere, som vi gerne vil have hertil, men der skal være et rum for, hvordan man kan bruge den. Dér er der altså forskel på forskere og sportsstjerner.

Når topchefernes lønninger stikker af, så bliver vi nødt til at holde dem i kort snor

Theresa Berg Andersen (SF)
Erhvervsordfører

Det er ikke det eneste problem. For når topchefernes lønninger stikker af, så bliver vi nødt til at holde dem i kort snor. Derfor foreslår vi et maksimalt lønspænd i alle virksomheder.

Udgangspunktet er et loft på 20:1. Det kan for eksempel opgøres i forholdet mellem den højeste løn i en virksomhed og den laveste løn til en fuldtidsansat medarbejder bortset fra lærlinge og lignende. Det vil sige, at den højest lønnede maksimalt må betales 20 gange mere end den lavestlønnede.

Et højere spænd kan kun fastsættes, hvis det skyldes ekstraordinære forhold, som skal drøftes på generalforsamlingen med regelmæssige mellemrum for at dokumentere, at forholdene stadig gælder. Reglerne skal også gælde for helt eller delvist statsejede selskaber.

Der er ikke tale om misundelse. Selvfølgelig skal man aflønnes efter evne. Aflønningen skal bare ikke være så vanvittig, at selv Joachim von And vil undre sig.

Ved at gøre sådan tror vi i SF på, at vi kan få tøjlet monsterlønningerne, så de ikke galopperer væk fra os.