Lederorganisation betaler for møder med topministre: "Det betyder noget at få statsministeren på besøg"

Ifølge Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør i Lederne, er erhvervsklubber et af flere værktøjer til at varetage medlemmernes interesser overfor politikerne. 

Det fortæller hun i et større interview, hvor hun også beskriver, hvordan virksomheder i dag skal tænke i flere bundlinjer.

Hvor stor en rolle spiller erhvervsklubber i Ledernes interessevaretagelse? 

"Det er svært at gøre op, men det er altid relevant at være tilstede. Vi forsøger altid at fremme, hvad vi synes er vigtigt og få nævnt Lederne i den sammenhæng," siger Bodil Nordestgaard Ismiris og uddyber:

"Det betyder noget at få statsministeren på besøg. Det vil jeg ikke lægge skjul på."

Det er svært at gøre op, men det er altid relevant, at være tilstede.

Bodil Nordestgaard Ismiris
Administrerende direktør, Lederne

Hvilke ministre mødes du med udenom erhvervsklubberne?

"Lige i dag (på dagen for interviewet, red.) skal jeg til 'Womens Board Awards', hvor ligestillingsminister Marie Bjerre (V) taler,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, der fortæller, at Lederne søger mest indflydelse inden for de økonomisk tunge ministerier.

"Så man kan ikke sige, at det er en eller to. Det er på hele paletten af ministre, som har relevans for ledelse. Det er klart, at en beskæftigelsesminister er ret væsentlig for os, hvor en kirke- eller kulturminister måske ikke er."

Invitationen til mødet i Socialdemokratiets erhvervsklub, Erhvervsforum Vækst DK, der blev afholdt hos lederne i september 2023.

Flere kritiserer erhvervsklubber

Flere af Folketingets partier har erhvervsklubber, hvor virksomheder og brancheorganisationer kan få blandt andet politiske orienteringer fra de folkevalgte i Danmark.

Her stiller blandt andet regeringspartierne med toppolitikere som Mette Frederiksen og erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Erhvervsklubberne er flere gange blevet kritiseret af både eksperter og folketingsmedlemmer.

"Man fremmer en eksklusiv adgang. Det er grundlæggende en antidemokratisk ide, for hovedtanken i demokratiet er, at vi alle er lige. Én mand er lig med én stemme, og det er også kernen i ytringsfriheden," sagde Roger Buch, forskningschef i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, til Altinget i 2021.

Prisen for medlemskaber ligger oftest under grænsen for, hvornår en donation skal offentliggøres. Den grænse er i 2024 på 23.600 kroner.

Altinget har tidligere afdækket, at et kontingent for et medlemskab af en erhvervsklub koster omtrent 20.000 kroner. Derved betaler Lederne i omegnen af 80.000 kroner for deres medlemskaber af erhvervsklubber.

Variation i lobbyismen

Lederne er en faglig hovedorganisation med 134.000 medlemmer. Og med så mange medlemmer fra mange forskellige brancher, skal der også være en varieret tilgang til lobbyarbejdet, forklarer Bodil Nordestgaard Ismiris.

"Vores interessevaretagelse finder sted mange forskellige steder eksempelvis i centraladministrationen eller i samarbejde med andre organisationer," siger hun og fortsætter:

"Nogle gange bruger vi en klassisk lobbyist-tilgang, hvor man allierer sig med andre aktører i det politiske miljø. Andre gange er vi ude og 'sparke til den' i det brede samfund hos vores medlemmer."

Vi gav sådan set vores velsignelse til, at virksomheder skal rapportere om køn.

Bodil Nordestgaard Ismiris
Administrerende direktør, Lederne

Hvad er Ledernes politiske mærkesager så?

"Udover mobiliseringen af vores medlemmer, har vi selvfølgelig den traditionelle public affairs-tilgang med de politiske mærkesager. Her er en af dem ligestilling. Det er man som leder forpligtet til at arbejde for," siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Går Lederne ind for måltal, ingen regler eller kønskvoter?

"Vi går ikke ind for kvoter, men for måltal. Vi gav sådan set vores velsignelse til, at virksomheder skal rapportere om køn på en lidt mere skærpet måde, end de skulle tidligere," siger hun.

Her henviser Bodil Nordestgaard Ismiris til loven om måltal for børsnoterede virksomheder, der blev vedtaget med virkning fra 1. januar 2023.

Og nu er den næste dagsorden, at danske ledere skal blive bedre til at arbejde med kunstig intelligens og digitalisering.

"Det er vores opgave at sikre, at politikerne og de offentlige myndigheder sætter frie rammer, så lederen kan implementere AI i sin praksis," siger Bodil Nordestgaard Ismiris.