Her er partiernes erhvervsklubber

I 2019 eksploderede antallet af erhvervsklubber og pengeindsamlingsforeninger op til folketingsvalget. 

Ifølge Politiken eksisterede der ved det seneste valg i 2019 mindst 27 af denne type foreninger, som giver adgang til fremtrædende politikere og donerer store beløb til politikeres og partiernes valgkampe.

Til sammenligning var tallet fem ved det foregående valg i 2015.

Erhvervsklubberne kræver typisk et kontingent på omkring 20.000 kroner, hvilket er lige under grænsen for, hvornår bidragsyderne skal holdes anonyme. 

I 2019 var grænsen på 20.900 kroner, og den er steget til 21.900 kroner i 2021.

Når en virksomhed støtter erhvervsklubben økonomisk, kan erhvervsklubben sende beløbet videre til partiet, uden virksomhedens navn fremgår af partiregnskabet. 

Modellen åbner også for, at en virksomhed med den ene hånd kan støtte en af erhvervsklubberne med 20.000 kroner, som sendes videre til erhvervsklubbens parti, og med den anden hånd kan støtte partiet med en direkte donation på under 21.900 kroner.

Dermed kan virksomhederne anonymt potentielt donere op imod 41.900 kroner til partiet, selvom grænsen for partistøtte for anonyme donorer går ved 21.900 kroner. 

Det vækker kritik hos juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet.

"Man har helt med åbne øjne lavet reglerne, så det kan lade sig gøre, og sidst man reviderede loven, gjorde man ikke noget ved det. Så det er ikke en omgåelse af reglerne, men det er med til at ødelægge formålet om åbenhed," siger Jørgen Albæk Jensen og tilføjer:

"Der er et hul, hvis man gerne vil have åbenhed, og det hul har man bevidst undladt at stoppe. Der er intet ulovligt i det, men det er uhensigtsmæssigt, hvis man går ind for gennemsigtighed, som alle partier gør."

Historisk er det typisk de store regeringspartier, som har benyttet sig af konstruktionen med erhvervsklubber, og det er ifølge Jørgen Albæk Jensen ikke tilfældigt. 

"Det er lige problematisk, hvilket parti der benytter sig af det. Men det er nok ikke helt tilfældigt, at det er de klassiske regeringspartier, som benytter sig af det her. Det er nok, fordi at det er dem, der har lettest ved at skaffe penge den vej," siger han.

Få overblik over nogle af de mest kendte erhvervsklubber. 

Den Liberale Erhvervsklub

Den nok mest kendte erhvervsklub - og den første af sin slags i Danmark - er Venstres, Den Liberale Erhvervsklub, der blev stiftet i 1998, og som frem til 2012 havde erhvervsmanden Fritz Schur som formand.

Hvervet som formand for Den Liberale Erhvervsklub blev herefter overtaget af Jens Bigum, der i en lang årrække var koncernchef i Arla.

Den Liberale Erhvervsklub har adresse på Søllerødvej 30, 2840 Holte, hvor også Venstres Landsorganisation har til huse. Kontingentet udgør 20.000 kroner årligt, og erhvervsklubben mødes fire til seks gange om året.

C-Business

Konservatives erhvervsklub, C-Business, blev dannet i 2005. Erhvervsklubben har adresse på Christiansborg Slot 1, 1218 København K hos Konservative, og det koster 20.000 om året at været medlem.

Erhvervsklubben mødes til fire til fem årlige morgenmadsmøder på Christiansborg.

Arne Bang Mikkelsen, der er tidligere direktør for Bella Center, blev i 2014 valgt som foreningens formand. Han afløste Birgit Aagaard-Svendsen, der er tidligere topchef i rederiet J. Lauritzen, som to år forinden havde overtaget posten fra en af bagmændene i C-Business, finansmanden Henning Kruse Petersen. Det har ikke været muligt at bekræfte, hvorvidt Arne Bang Mikkelsen fortsat er formand for foreningen.

I 2014 fortalte Morten Bangsgaard, der var generalsekretær for Konservative fra 2002 til 2009, til Politiken, at C-Business blev etableret for at skabe en yderligere professionalisering af Konservative og for at knytte tættere relationer mellem partiet og erhvervslivet.

Erhvervsforum Vækst DK

Socialdemokratiets erhvervsklub, Erhvervsforum Vækst DK, blev stiftet i 2014. Foreningens formål er ifølge Socialdemokratiets partisekretær, Jan Juul Christensen, at styrke dialogen mellem Socialdemokratiet og erhvervslivet.

I 2019 blev Jens Kramer Mikkelsen, der er tidligere socialdemokratisk overborgmester i København, valgt som formand for Erhvervsforum Vækst DK. Jens Kramer afløste den tidligere skatteminister Carsten Koch (S), der var med til at stifte foreningen i 2014.

Erhvervsklubben har cirka 50 medlemmer, og det årlige kontingent er på 20.000 kroner. Der har det seneste år været afholdt fire møder, hvor flere ministre og folketingsmedlemmer har deltaget. Foreningen har adresse på Christiansborg sammen med Socialdemokratiet.

Selskab for Liberale Visioner

Liberal Alliances erhvervsklub, Selskab for Liberale Versioner, blev dannet forud for folketingsvalget i 2015, hvor den daværende partileder, Anders Samuelsen, sendte breve ud til 500 erhvervs- og virksomhedsledere og opfordrede dem til at melde sig ind.

Erhvervsklubben mødes til ti digitale møder om året og holder mindst fire årlige møder på Christiansborg. Det årlige kontingent udgør 18.500 kroner + moms, og erhvervsklubben har adresse på Christiansborg Slot 1, 1218 København K hos Liberal Alliance.

Ifølge partileder Alex Vanopslagh indebærer et medlemskab, at man støtter Liberal Alliances kampagnearbejde og får mulighed for at komme med vigtige input, der kan danne grundlag for formuleringen af rammevilkår for danske virksomheder.

Mens Den Liberale Erhvervsklub, C-Business og Erhvervsforum Vækst DK alle fremgår blandt de respektive partiers største bidragsydere i partiregnskaberne for 2019, optræder Selskab for Liberale Visioner ikke på listen over Liberal Alliances største bidragsydere i 2019.

Andre klubber

Foruden de fire erhvervsklubber, der kanaliserer midler til moderpartierne, fremgår eksempelvis to lokalt-forankrede erhvervsklubber af partiregnskaberne for 2019, nemlig Midt- og Vestjyllands Erhvervspolitiske Selskab og Fyns Socialliberale Erhvervsklub, der støttede henholdsvis Radikale Venstre i Herning med godt 330.000 kroner og Rasmus Helveg Petersen med knapt 200.000 kroner.