Aftaler om penge mellem partier bør være offentligt tilgængelige før valg, mener Per Clausen efter historier om stemmehandel. Enhedslisten har selv betalt penge til Folkebevægelsen mod EU i 2019 og forsøgte i 2024 at komme i valgforbund med Alternativet og SF.
SF var en del af aftalen om betaling for overførsel af spildte stemmer, der betød, at Socialdemokratiet opnåede et ekstra mandat ved EU-valget i 2024. Partiet afviser ligesom Socialdemokratiet og Alternativet at lægge aftalen frem.