“Det her er ikke bare klimaforhandlinger. Det handler om vores fælles udvikling mod en bæredygtig verden.” 

Sådan beskriver Lily Salloum Lindegaard FN’s klimatopmøde, COP26, der i disse dage finder sted i Glasgow. Alle fra statsminister Mette Frederiksen (S) til Ghanas præsident Nana Akufo-Addo er troppet op til forhandlinger på højeste politiske niveau.  

Lily Salloum Lindegaard forsker i bæredygtig udvikling og regeringsførelse ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun mener, det er vigtigt at sætte klimaudfordringen i relation til resten af FN’s 17 verdensmål:  

“Vi ved eksempelvis, at klimaforandringer spænder ben for flere af de andre verdensmål som eksempelvis Stop sult og Udryd fattigdom,” siger hun med henvisning til de to første verdensmål.  

“Det gælder særligt i udviklingslande, hvor job i landbrug og fødevaresikkerhed er tæt forbundet med vejrforhold og vejrfænomener. Her bliver klimaforandringerne en forhindring for at komme i mål,” siger hun og fortsætter:  

“Samtidig kan man være mere tilbøjelig til at tage sine børn ud af skolen og få dem til at bidrage økonomisk til familien i stedet, hvis man har svært ved at brødføde sin familie. På den måde er det også en trussel mod målet om kvalitetsuddannelse (nummer 4, red.), og jeg kunne blive ved. I virkeligheden hænger det sammen med alle verdensmålene.” 

Når vi ikke leverer på klimaområdet, svigter vi alle de fælles mål.

Lily Salloum Lindegaard
Forsker i bæredygtig udvikling og regeringsførelse ved DIIS

Verdensmål er fælles mål 

Flere rapporter viser, at verden lige nu styrer mod en temperaturstigning, der er tættere på tre grader i stedet for under to grader, der ellers er målet i Parisaftalen.  

“Derfor er det vigtigt, at vi ved COP26 ser nogle konkrete forpligtelser til at nedbringe udledningerne, planer om at klimatilpasse vores samfund og samtidig sikre finansiering af klimatilpasningen - særligt i udviklingslandene,” siger Lily Salloum Lindegaard.  

Ved COP 15, klimatopmødet i København i 2009, forpligtede de rige lande sig til at nå at mobilisere 100 milliarder dollars om året i klimabistand til udviklingslandene.  

Løftet blev givet i en anerkendelse af, at udviklingslandene har brug for mere hjælp både til at udlede mindre og til klimatilpasning, fordi de rammes hårdere af klimaforandringer og har færre penge til at tage hånd om dem.  

Men den ambition bliver næppe indfriet. Sådan lød det fra en OECD-opgørelse over global klimabistand i september.  

“Det betyder, at forhandlingerne starter et sted, hvor der er stor mistillid mellem landene. For hvordan kan man lave aftaler, hvis man ikke kan stole på, at de bliver overholdt? Derfor bliver det vigtigt at holde øje med, om man bliver enige om at mobilisere flere penge til klimatilpasning i de kommende år,” siger Lily Salloum Lindegaard, der mener, at den udfordring taler direkte ind i ånden af verdensmålene:  

“Modsat Millenniummålene der var målrettet ulandene, så er verdensmålene lavet for både industri- og udviklingslande. Derfor er det vigtigt at tale COP26 ind i verdensmålene. For når vi ikke leverer på klimaområdet, svigter vi alle de fælles mål.” 

Hun forklarer, at der i den forbindelse er nødt til at være en accept af, at det vil tage længere tid for udviklingslandene at nedbringe deres udledninger, samtidig med at de har brug for hjælp til at finansiere deres klimatilpasning.  

Med andre ord: De rige lande skal påtage sig en større andel af ansvaret.  

Reduktionskrav kan også spænde ben for verdensmål 

Det betyder ifølge Lily Salloum Lindegaard, at de rige lande både skal nedbringe deres udledninger mere end ulandene, som de har forpligtet sig til i tidligere klimaaftaler, samtidig med at de skal begynde at leve op til deres løfte om at hjælpe ulandene med finansieringen, især af klimatilpasning.  

“Vi et sted, hvor alle begynder at kunne mærke effekterne af klimaforandringerne. Tag eksempelvis hedebølgerne og oversvømmelserne i Europa. På den måde har alle en interesse i at nedbringe udledningerne, så der er færre klimapåvirkninger til alle,” siger hun og fortsætter:  

“Men på samme måde som klimaforandringerne spænder ben for verdensmålene, vil det samme ske, hvis vi forlanger at ulandene nedbringer deres udledninger på en måde, der går ud over deres mulighed for at sikre samfundsudvikling. Det samme er tilfældet, hvis man forlanger, at de selv skal finansiere klimatilpasningen.”