
Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser til Glasgow for at deltage i FN’s klimatopmøde, COP26. Her vil hun deltage fra 1. til 2. november, hvor landenes stats- og regeringschefer er indbudt.
Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.
”Klimaet er vores vigtigste og største udfordring. Det er nu, vi skal handle, og nu vi sammen skal levere. Det globale ambitionsniveau skal op. IPCC-rapporten (en ny rapport fra FN's klimapanel, red.) viser med al tydelighed, at verden langt fra har gjort nok for at begrænse klimakrisen,” udtaler Mette Frederiksen i meddelelsen og fortsætter:
”Danmark er et grønt foregangsland, og derfor har vi en forpligtelse til at inspirere resten af verden og særligt de lande, der udleder mest. Vi skal vise vejen til en effektiv og realiserbar grøn omstilling, hvor vækst og lavere CO2-udledninger går hånd i hånd. Vi er i Danmark klar til at gøre vores del. Men alle skal bidrage langt mere. Det er ikke en mulighed at lade være.”
Hidtil har det været kendt, at minimum fem ministre fra den danske regering drager mod Skotland.
Der er tale om klimaminister Dan Jørgensen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S), minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S), finansminister Nicolai Wammen og transportminister Benny Engelbrecht (S).
COP26 finder sted fra 1. til 12. november.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Her er de nye regeringsudvalg



















