Menneskerettighedsekspert: Ny EU-lov om bæredygtige virksomheder har stadig knaster

Due diligence i hele værdikæden

Virksomheder kan selvfølgelig have en indvirkning gennem deres egen forretning og deres leverandører, men også når et produkt eller en tjeneste forlader virksomheden, kan det påvirke menneskerettigheder og miljø.

Den nye aftale kræver kun, at virksomheder overvejer indvirkninger, der opstår fra distribution, transport, opbevaring og bortskaffelse, og ikke det, der opstår fra brugen af produkter eller tjenester.

Disse begrænsninger betyder, at EU's direktiv faktisk halter bagefter indsatsen fra førende virksomheder, der allerede udfører due diligence i denne del af deres værdikæde. For nogle sektorer, som teknologi og finans, forekommer de mest betydelige negative indvirkninger i denne del af værdikæden, hvilket betyder, at disse virksomheder praktisk talt er udelukket fra loven.

Klimahandling og civilretligt ansvar

Aftalen kræver, at virksomhederne vedtager og implementerer en klimaplan for at sikre, at virksomhedens forretningsmodel og strategi er kompatible med overgangen til en bæredygtig økonomi, og begrænser den globale opvarmning til 1,5 grader i overensstemmelse med Parisaftalen.

Aftalen kræver dog kun, at virksomhederne gør deres bedste, og mangler en stærk mekanisme til at håndhæve, at klimaplaner gennemføres effektivt. I betragtning af det kritiske behov for at styrke indsatsen og imødegå klimakrisen, er stærkere midler nødvendige for at sikre, at virksomhederne opfylder disse krav.

En vigtig del af aftalen er, at den gør virksomheder juridisk ansvarlige for skader forårsaget af deres manglende evne til at udføre tilstrækkelig due diligence. Det er et kritisk aspekt, da det ikke kun sikrer, at mennesker, der er blevet skadet, kan søge oprejsning, men også kan bruge truslen om juridisk ansvar til at anspore virksomheder til effektiv due diligence.

Der er dog nogle begrænsninger i aftalen, som kan begrænse retssager om miljø- eller klimaændringer, og dermed går glip af endnu en værdifuld mulighed for at tilskynde virksomheder til at træffe effektive klimaforanstaltninger.

Direktivets vej til bæredygtig succes

Få EU-forslag har i nyere tid været genstand for så intens lobbyvirksomhed og ophedet debat som CSDDD. Den endelige lovtekst forhandles stadig, herunder hvilke aspekter af loven, der vil blive genstand for gennemgang om et par år. Det er vigtigt, at de ovennævnte spørgsmål udtrykkeligt overvejes i gennemgangen for at sikre, at loven kan forbedres over tid.

Danmark skal sørge for, at de nationale love, der implementerer EU-kravene, er ambitiøse og overvåges af myndigheder med tilstrækkelige ressourcer og ekspertise

Gabrielle Holly
Chefkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

Trods mangler, er aftalen utrolig positiv og har et enormt potentiale for betydelig indvirkning, men kun hvis virksomhederne anspores til at engagere sig i den på en meningsfuld måde.

Det stiller ikke kun krav til udviklingen af selve loven, men kræver solide politiske og administrative rammer, som skaber gode betingelser for lovens effektivitet.

Alle må spille deres rolle. Medlemsstater, herunder Danmark, skal sørge for, at nationale love, der implementerer kravene i CSDDD, er ambitiøse, og at lovens overholdelse overvåges af myndigheder med tilstrækkelige ressourcer og ekspertise inden for menneskerettigheder, klima og miljø.

EU skal sikre, at der laves fyldestgørende vejledninger, og at der iværksættes andre foranstaltninger for at sikre, at virksomheder effektivt kan møde lovens krav, og at civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og andre kan overvåge lovens effektivitet.

Det bør også overvejes, hvordan man kan skubbe på i lande uden for EU gennem handelspolitik og udviklingssamarbejde for at sikre, at loven er med til at højne standarder gennem globale værdikæder.

Endelig skal virksomheder overalt, uanset om de er omfattet af loven eller ej, træffe meningsfulde foranstaltninger for at imødegå de indvirkninger, de har på mennesker, klima og miljø.