Sætter regeringen iværksætterne på standby mellem 2027-2030?

Men her og nu slutter jeg mig til koret i både Dansk Industri og Dansk Erhverv: Det er fantastisk, at regeringen for alvor kaster penge efter de mange ambitioner for iværksætteriet, som vi længe har hørt om.

Dernæst kunne jeg være fristet til at kopiere nogle af Dansk Industris fagchef for iværksætteri og SMV’er, Sine Linderstrøms, pointer direkte ind i indlægget her. For jeg er enig i, at man nu bør se til beskatningen af iværksætteriet – både i form af en reform af aktie- og kapitalbeskatningen og den såkaldte fantomskat – og at der skal arbejdes målrettet for at sikre lige adgang til kapital – og dermed mere diversitet blandt iværksætterne – om ikke andet fra de statslige fonde.

Med milliarder på vej og med en regering over midten, så kunne det se ud til, at iværksætteriet står et gunstigt sted.

Luna Melin Uth

Således var det også glædeligt at se, at regeringen i finanslovsforslaget for 2024 lufter tanken om skattelettelser og andre initiativer, der skal løfte dansk iværksætteri.

Dog kan det bekymre mig, at de runde milliarder først bliver del af planen efter 2030, mens der ellers ”kun” er afsat i alt 1,5 milliarder kroner mellem 2024-2027. For det lader os stå tilbage med spørgsmålet: sætter man iværksætterne på standby mellem 2027-2030? Det virker umiddelbart besynderligt. Jeg håber således, at regeringen kommer til at præsentere målrettede midler allerede efter 2027, når de lancerer iværksætterstrategien.

Alligevel kan der så småt tændes julelys i iværksætternes øjne. Med milliarder på vej og med en regering over midten, så kunne det se ud til, at iværksætteriet står et gunstigt sted. Nu er det springende punkt, om det bliver i regeringen-over-midten, at vi skal se flere skattelettelser – og om de kan få et parti som SF med på idéen.

Uanset hvad er det netop nu, i denne regeringskonstellation, at skattelettelser på iværksætterområdet kan komme – og allerede er kommet – på bordet. For selvom Socialdemokratiet med sine 50 mandater sidder tungt på tronen, så er det en opportun mulighed for at præsentere noget, der ved første øjekast ville kategoriseres som blå politik, med både Venstre og Moderaterne.

Når jeg skriver ’ved første øjekast’ er det samtidig for at understrege, at jeg ikke mener, at skattelettelser på dette område nødvendigvis skal ses som noget, der udelukkende er borgerlig politik.

Tværtimod handler det om at øge kapitalen til iværksætterne, som i sidste ende skal bygge nogle af de virksomheder, der skal være med til at skabe nogle af fremtidens løsninger på nutidens problemer. Det kunne eksempelvis være manglen på hænder i sundhedssektoren eller klimaudfordringerne, der kun vokser sig større, hvilket vi også ser fremhævet i finansloven.

Jeg håber, at de forhøjede midler til iværksætterstrategien for alvor løfter iværksætteriet, og at aftalen kan forankres bredt på tværs af partierne.

Luna Melin Uth

Og selvom det nyligt luftede ønske om skattelettelser på iværksætterområdet i første ombæring møder kritik fra SF’s iværksætter- og skatteordfører, Sigurd Agersnap, så behøver ’velfærd eller skattelettelser’ ikke i samme grad at være den afgørende politiske modsætning længere – i hvert fald ikke ifølge regeringspartiernes nye fortælling – og derfor behøver default-reaktionen ikke nødvendigvis at være skarpt negativ, hver gang lyden af skattelettelser toner frem.

Dog har vi endnu ikke set, om denne aflysning af årtiers modsætningsarbejde mellem ’velfærd’ på den ene side og ’skattelettelser’ på den anden har bundfældet sig i den brede befolkning. Og med SF’s massive fremgang i meningsmålingerne, der blandt andet skyldes nogle af de vælgere, som er rykket fra Socialdemokratiet, kan det være strategisk fordelagtigt, at Agersnap vælger at holde fast i den umiddelbart negative reaktion på skattelettelser.

Alligevel vil jeg opfordre alle partier til at huske på, at vores gode velfærdssamfund i høj grad bygger på velfungerende virksomheder. Og at skattelettelserne på netop iværksætterområdet forhåbentligt vil betyde, at flere – både private, virksomheder samt finans- og pensionssektoren – kommer til at poste penge i iværksætteriet. Og dermed investerer i fremtiden.

Det lyder muligvis stadig som en blå økonomisk tankegang. Men når alternativet er, at færre lykkes med at gå fra iværksætter til den såkaldte vækstsætter sammenlignet med lande som Sverige, Holland og Finland.

Og når mange af virksomhederne vælger at forlade landet, når de vokser eller skal til at vokse sig større, så kunne argumentet for skattelettelser være, at der i sidste ende vil komme flere penge i statskassen, fordi flere virksomheder bliver i Danmark og betaler deres skat her. Så vi også har råd til velfærd i fremtiden.

Jeg håber således naturligvis, at de forhøjede midler til iværksætterstrategien for alvor løfter iværksætteriet, og at aftalen kan forankres bredt på tværs af partierne. Og at ikke mindst SF vil indgå i aftalen – trods skattelettelser – måske kunne de endda bruge forhandlingerne til at sikre yderligere midler til det grønne iværksætteri og indfri endnu flere af 2019-valgets klimaambitioner.

Mon ikke, at Radikale så også gerne danser med om træet. Det begynder hvert fald at dufte at midterpolitisk hjemmebag.