Kommentar af 
Luna Melin Uth

Iværksætter-aftale lover godt, men den mangler klare målsætninger for at blive en succes

Efter fire års ventetid er der endelig landet en iværksætter-aftale. En fuser blev det heldigvis ikke. Men aftalen skal følges op med klare mål for, hvad man ønsker at opnå, før det kan blive et politisk mesterværk, skriver Luna Melin Uth.

Vi bør følge, om vi får flere kvinder i iværksætteri – og om de også kan få en større del af investorkagen, skriver Luna Melin Uth.
Vi bør følge, om vi får flere kvinder i iværksætteri – og om de også kan få en større del af investorkagen, skriver Luna Melin Uth.Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Luna Melin Uth
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Erhvervsministeren kan ånde lettet op. Iværksætterstrategien er blevet overvejende positivt modtaget på tværs af partier, organisationer og iværksættermiljøet. Og med god grund – for der er mange gode takter i regeringens udspil. Fredag landede så en bred aftale om iværksætterpakken med de "økonomisk blå" partier bag.

Mange af os var måske i sig selv lettede over, at der faktisk landede en strategi efter cirka fire års ventetid. Men derudover tager udspillet også fat på mange af de problemer, udfordringer og de potentialeområder, som iværksættere, interessentorganisationer og andre har peget på og efterspurgt længe.

Vi mangler nogle målepunkter, hvis vi skal vurdere, om iværksætterpakken faktisk bliver et politisk mesterværk.

Luna Melin

Sagt med lidt andre ord, så ser det ud til, at de ekstra milliarder kan komme til at batte, og at alt godt måske i sidste ende kom, til dem der ventede.

Det springende punkt i strategien er skatten. Både når det kommer til at gøre en forskel for iværksætteriet, men også i forhold til hvem der endte med at indgå i aftalen. I høj grad lykkes regeringen med at tage livtag med nogle af de mest fatale benspænd, som iværksætterne møder.

Særligt når der skal rejses kapital, og når virksomhederne skal vokse sig store. Med eksempelvis tiltag som at ophæve udbytteskatten på selskabers unoterede porteføljeaktier skaber man et mere attraktivt investormiljø, ved at udskyde skattebetalingen, så salgssummen betales løbende i takt med, at pengene faktisk tilkommer sælger, sikrer man likviditeten og dermed forbedrer muligheden for at kunne sælge, og ved at lovliggøre ’equity crowdfunding’ skaber man nye muligheder for at rejse risikovillig kapital blandt andre typer investorer.

Ikke overraskende er aftalen indgået med de "økonomisk blå" partier. Skriften blev for mit vedkommende malet på væggen til den debat, jeg modererede på Folkemødet med Lars-Christian Brask (LA), Charlotte Bagge (M), Sigurd Agersnap (SF) og Signe Linderstrøm fra Dansk Industri.

Læs også

Her understregede Brask (LA), at Danmark fortsat mangler en kultur og bedre muligheder for investeringer, og det løser strategien ikke, mens Agersnap (SF) pegede på, at strategiens problem er, at der er for stor vægt på det økonomiske og på skattelettelserne, hvoraf fordelen mest af alt tilkommer investorerne. Linderstrøm var overordnet positiv for skatteudspillet, men savner dog en gennemgribende sænkning af aktie- og kapitalbeskatningen. En pointe, som Bagge (M) ikke afviser, og som Moderaterne selv havde med i deres iværksætterudspil.

Men måske var der hertil og ikke længere, at en socialdemokratisk erhvervsminister kunne gå med endnu en omgang skattelettelser i denne regeringsperiode. Det tyder det i hvert fald på med den manglende røde opbakning til strategien.

Udover skatten, har en af strategiens varme kartofler – som mange har diskuteret vidt og bredt, hvordan man rykker – været manglen på kvindelige iværksættere. Vi kender tallene: Kun hver fjerde nye virksomhed i Danmark stiftes af en kvinde, og samtidig tilfalder under to procent af den kapital, der investeres i nye virksomheder, kvinderne.

Det vil regeringen sammen med aftalepartierne løse med blandt andet en adgang til målrettet, risikovillig kapital i den statslige fond Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Jeg er endnu spændt på, hvordan det kommer til at udspille sig i praksis. Men det er gode takter, at man målretter nogle midler, som forhåbentligt kan præge en investeringskultur. Dog skal dette også ske i det private, før det for alvor batter.

Læs også

Til gengæld har andre tiltag større potentiale til at rette op på skævvridningen. Eksempelvis vil man styrke iværksætterundervisningen i folkeskolen i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab. Jeg tror på, at det er et godt og vigtigt skridt i den rigtige retning mod mere diversitet, når innovation og iværksætteri bliver en større del af dannelse og uddannelse. Særligt ned gennem Folkeskolen, hvor vi ser, at pigernes interesse for iværksætteri og innovation daler omkring 7. klasse.

Derudover vil den hævede bagatelgrænse for arbejde under barsel give mulighed for, at man ikke er nødsaget til at lukke sin virksomhed, hvis man er i den heldige situation, at man får børn. Det gælder både for de mandlige og kvindelige iværksættere og for selvstændige helt overordnet. Her vil jeg dog henvise til Gine Kampmanns, direktør for tænketanken Equalis, indlæg, der kalder på, at den øremærkede barsel til mænd også får sin plads blandt iværksætterne.

Udspillets fokus på at aktivere en større del af talentmassen er vigtigt. Blandt andet skal nogle af fremtidens løsninger findes blandt erhvervsskolerne og professionshøjskolerne. Blandt dem, som kan lure, hvordan man bygger nye maskiner, der kan løfte den grønne omstilling, og dem, som skal tage hånd om mennesker i en tid, hvor netop tiden er en svunden ressource.

Definerer man ikke mål for aftalen, vil man ikke for alvor kunne kalde iværksætterpakken en succes.

Luna Melin

Gode eksempler på den type innovation findes blandet andet i sundhed- og omsorgsfagene, hvor manglen på hænder og dermed alternative løsninger er tydelig. Særligt i lyset af den demografiske forskydning, som ikke skønnes at blive mindre, og som derfor kræver innovation og ekspertise, hvis ikke vi skal gå ned på velfærdskvalitet.

Her har vi tidligere set, hvordan de, som hver dag går og skal håndtere problemet, finder på nye løsninger. Eksempelvis Marie Lommer Bagger, kvinden bag Measurelet, der finder løsninger, der automatiserer og forbedrer proceduren omkring væskebalancemålinger til glæde for patienter, sundhedspersonale, sundhedssektoren og sundhedsøkonomien.

Eller Elise Sørensen, der i 1953 opfandt stomiposen, da hun så udfordringerne blandt patienter, der havde gennemgået colostomioperation. Og netop de to peger på essensen af innovation og iværksætteri: Et problem og en god løsning derpå.

Det er løsninger som disse, iværksætterstrategien forhåbentligt skal være med til at elevere. En strategi, der med lethed kunne være blevet en fuser. For med fire års ventetid, forventer man også noget stort. Særligt da økonomien begyndte at pege i en positiv retning.

Læs også

En fuser blev det heldigvis ikke. Men – for der er altid et men – vi mangler nogle målepunkter, hvis vi skal vurdere, om iværksætterpakken faktisk bliver et politisk mesterværk og ikke bare endnu en politisk aftale med en stor pengesum bag sig.

Og derfor lyder en anbefaling herfra – og fra det jeg hører omkring i iværksætterkrogene – at der bliver opstillet nogle klare mål for, hvad man ønsker at opnå med iværksætterpakken og hvornår. At der bliver fulgt op på den aftale, der nu er præsenteret. Ikke bare i store vendinger og ”et iværksætterland i verdensklasse”, men i kroner og ører, i tal og statistik.

Disse mål kan opstilles på flere måder: Vi kan måle på udvikling i antal danske unicorns, på investeringer i start-ups, på antal kvindelige iværksættere og meget mere. Men det korte af det lange er, at det tydeliggøres, hvad hensigten er, hvem man gerne vil løfte, og hvornår man rammer et succeskriterie.

Altså skal aftalen følges op med en klargørelse af hvor, hvornår og i hvilken grad aftalepartierne mener, at de forskellige tiltag gør en forskel på de forskellige indsatsområder. Her bør vi blandt andet følge, hvor mange iværksættere der bliver i Danmark, når de skal vokse sig store. Vi bør følge, om vi kan tiltrække eksempelvis mere udenlandsk kapital med mere konkurrencedygtige skatteforhold – eller om der brug for yderlige tiltag på det område. Vi bør følge, om vi får flere kvinder i iværksætteri – og om de også kan få en større del af investorkagen, der forhåbentligt vokser nu.

Definerer man ikke mål for aftalen, vil man ikke for alvor kunne kalde iværksætterpakken en succes. For selvom mange af os jublede, da iværksætterstrategien og dernæst iværksætterpakken landede, så kan armene hurtigt falde ned igen, hvis ikke vi også kan se konkrete resultater.

Læs også

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

Sigurd Agersnap

MF (SF)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2020)

Charlotte Bagge Hansen

MF (M), kommunalbestyrelsesmedlem, Vordingborg Kommune

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024