SF: At sænke selskabsskatten til 15 procent vil fortsætte kapløbet mod bunden

Når Moderaterne foreslår at sænke den danske selskabsskat, er det i bedste fald en lappeløsning og i værste fald et bidrag til ræset mod bunden. Der er behov for skatteretfærdighed til finansiering af velfærd og bæredygtig udvikling, skriver Kira Marie Peter-Hansen.

Borgerlige partier og tænketanke turnerer ofte rundt med pointen om, at skatten i Danmark er tårnhøj, og at det påvirker vores konkurrenceevne negativt. Dykker vi ned i tallene, er realiteterne dog en anden, skriver Kira Marie Peter-Hansen. Foto: EU-Parlamentet

Kira Marie Peter-Hansen

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (SF), MEP (SF)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Siden jeg blev født i 1998, er selskabsskatten i Danmark faldet med 12 procentpoint. Fra en skattesats på 34 procent til en skattesats på 22 procent.

Det samme er tilfældet i resten af Europa. De sidste fire årtier, er skattesatsen kun gået én vej, nemlig nedad, i et heftigt ræs mod bunden.

I årevis er selskabsskatten nemlig raslet ned globalt, fordi lande bevidst har sænket skatten for at tiltrække de store virksomheder. Selv inden for EU’s egne grænser ser vi stadig, hvordan lande prøver at underbyde hinanden for at gøre det favorabelt for multinationale virksomheder at operere i bestemte medlemslande.

Det kan lyde smart, men i realiteten er det både usolidarisk og ødelæggende for EU’s sammenhængskraft.

Danmark i et globalt perspektiv

Borgerlige partier og tænketanke turnerer ofte rundt med pointen om, at skatten i Danmark er tårnhøj, og at det påvirker vores konkurrenceevne negativt. Dykker vi ned i tallene, er realiteterne dog en anden.

Dygtige medarbejdere, god infrastruktur og et trygt og sikkert samfund, med adgang til sundhedspleje og gode daginstitutioner, er en væsentlig del af et lands konkurrenceevne
Kira Marie Peter-Hansen (SF)
MEP

Den danske skattesats på 22 procent ligger nemlig lige omkring EU-gennemsnittet på 21,5 procent, og for eksempel langt under den tyske sats på 29,83 procent. Og gang på gang lander Danmark i toppen af listen, når det vurderes hvilke lande, der er bedst at drive virksomhed i.

Selvfølgelig betyder skattetrykket noget, men dygtige medarbejdere, god infrastruktur og et trygt og sikkert samfund, med adgang til sundhedspleje og gode daginstitutioner, er en væsentlig del af et lands konkurrenceevne.

Heldigvis er det da også gået op for de fleste, at konkurrence baseret primært på skatterabatter og fradrag, både er ineffektivt og kortsigtet.

Det fik sidste år verdens lande til at blive enige om en fælles bund under selskabsskatten på 15 procent for selskaber med en årlig omsætning på over 750 millioner euro. Det er en historisk vigtig aftale, og en milepæl i kampen for skatteretfærdighed.

Aftalen skal sikre sundere konkurrence og være med til at forhindre, at selskaber kan spille lande ud mod hinanden og flytte deres aktivitet og overskud rundt for at undgå skattebetaling.

Læs også

Moderaterne: Sænk selskabsskatten til 15 procent og start den økonomiske fest

Debat

Fra skattesats til skattebase

Selvom det selvfølgelig er positivt, at skattelylande som Irland, Schweiz og Luxembourg nu er forpligtet til at hæve deres skattesats til 15 procent, er det desværre ikke tilstrækkeligt.

På trods af aftalen ser vi nemlig, at lande nu går væk fra at konkurrere på skattesatsen og i stedet konkurrer på skattebasen.

En konkurrence om fradrag, særlige skatterabatter og størrelsen på statsstøtten har en risiko for at disrupte EU’s indre marked, underminere den globale aftale om en bund under skatten og udhule fælleskasserne.

Fokus bør være på at sikre lige og sund konkurrence for globale virksomheder, gode rammevilkår, og en effektiv og simpel opkrævning af skattebetalingen
Kira Marie Peter-Hansen (SF)
MEP

Derfor er det positivt, at EU-Kommissionen nu har fremlagt et forslag til at harmonisere skattebasen og forenkle skatteopkrævningen. Det er kun ret og rimeligt, at virksomheder, der opererer på tværs af landegrænser, beskattes ens.

Vi har nemlig brug for, både for samfundet og for virksomhedernes skyld, at der er klarhed omkring, hvad der betales skat af, og at man ikke behøver 27 forskellige skattedeklarationer for at operere som virksomhed i EU.

Danmark må ikke tabe fokus nu

Vi har brug for, at virksomheder bidrager til fælleskassen lige som alle andre, hvis vi skal udvikle velfærdssamfundet, bekæmpe klimakrisen og styrke vores konkurrenceevne.

Temadebat

Den gennemsnitlige selskabsskattesats i Europa er faldet gennem en årrække, mens Danmark fortsat ligger over EU-gennemsnittet. Samtidig udgjorde Danmarks provenu fra selskabsskatten 100,8 milliarder kroner i 2021. Det var en stigning på 33,1 milliarder kroner fra 2020, svarende til en stigning på 49 procent.

Bør Danmark på den baggrund sænke selskabsskatten? På hvilket niveau bør den ligge? Hvad vil det betyde for dansk erhvervsliv? Og hvordan stiller det nuværende niveau dansk erhvervsliv i forhold til vores nabolande og de øvrige EU-lande?

Det spørger Altinget Erhverv om i denne temadebat.

Kontakt: [email protected]

Her må Danmark ikke miste overblikket over, hvad der er rigtigt, og hvad der er vigtigt.

I en dansk kontekst estimerede skatteministeriet i 2020, at Danmark hvert år går glip af 6,5 milliarder i tabte skattebetalinger på grund af fortjenester, der placeres i skattely.

Milliarder, der ellers kunne og skulle have været investeret i vores fælles velfærd og den grønne omstilling. Penge, som vi kunne bruge på mere sundhedspersonale, flere pædagoger til vores børn eller investeringer i vedvarende energi.

På den måde, hænger kampen mod skattely og aggressiv skatteplanlægning således uløseligt sammen med diskussionen om skattesatsen- og basen.

Så når Moderaterne i Altinget foreslår at sænke den danske selskabsskat til 15 procent, er det i bedste fald en lappeløsning, der virker i nogle år, og i værste fald et tiltag, der bidrager til ræset mod bunden, uden nævneværdige positive effekter.

Fokus bør i stedet være på at sikre lige og sund konkurrence for globale virksomheder, gode rammevilkår, og en effektiv og simpel opkrævning af skattebetalingen. Dét ville styrke investeringspotentialet i Europa.

Læs også