Efter nogle hårde år, hvor coronapandemien har slået verdensmålene tilbage, vil der i 2022 på såvel rådhuse som på vindmøllefabrikker rundt omkring i verden blive taget beslutninger, der alle vil påvirke svaret på et centralt spørgsmål:

Hvordan går det egentlig med at nå verdensmålene i 2030?

Altinget Verdensmål har udvalgt en række danske, europæiske og globale sager, der hver især kommer til at spille ind i verdensmålsdagsordenen i det nye år.

Vi begynder herhjemme.

Det i Danmark

Regeringen fremlagde i sommeren 2021 sin handlingsplan for FN’s verdensmål, og den har nu haft et halvt år til at levere på den.

I erhvervslivet, hvor stadigt flere virksomheder arbejder med de 17 verdensmål, er handlingsplanen blevet mødt med både ros og utålmodighed over, at regeringen ikke gør mere, end den gør.

Et af løfterne i handlingsplanen er en årlig fremdriftsrapport, som Finansministeriet endnu ikke har sat dato på.

Omkring sommermånederne kunne man dog med fordel begynde at holde øje, da vi der rammer etårsdagen for handlingsplanen, og fordi Finansministeriet tidligere har udgivet fremdriftsrapporter om sommeren.

Her bliver det især interessant at holde øje med indsatserne underlagt Miljøministeriet, hvor Danmark ifølge regeringens egne opgørelser præsterer dårligt i forhold til verdensmålene.

Det gælder blandt andet initiativer, der skal forbedre vandmiljøet i danske søer og åer samt beskytte havmiljøet. Regeringen vil til foråret forhandle en afløser til den nuværende, udskældte havplan på plads.

Grønne aktører, der kæmper for verdensmål 14 om livet i havet, venter spændt.

Derudover vil regeringen sikre bedre udnyttelse af ressourcer og mere genbrug. Og noget skal der gøres, hvis affaldskurven, der kun er steget støt, skal knækkes.

Derudover kan flere politiske hængepartier få indflydelse på verdensmålene:

• Udformningen af den CO2-skat, statsminister Mette Frederiksen bebudede i sin nytårstale, bliver afgørende for især verdensmål 7 om bæredygtig energi og mål 13 om klimaindsats.
• Kommer der en ny fattigdomsgrænse, når der er landet en aftale om en ydelsesreform? Regeringen har lagt op til det, men om det bliver i 2022, er stadig et åbent spørgsmål. Verdensmål nummer 1 om at afskaffe fattigdom gælder selvsagt også i rige lande som Danmark.

Inden vi forlader Danmark bliver det også interessant at følge, hvordan kommunerne arbejder videre med verdensmålene.

Her er tre kommuner, som har spændende ting i støbeskeen. 

• Frederiksberg Kommune vil lave et CO2-budget efter den såkaldte Oslo-model
• Sønderborg Kommune udvikler værktøj til at bæredygtighedsvurdere de politiske tiltag
• Den nye overborgmester i Københavns Kommune vil have pant på takeaway-emballage

Verdensmål i EU

EU-kommissionen har allerede 1. januar udsendt en nytårsraket, der af mange bliver betegnet som en fuser. 

Den såkaldte grønne taksonomi er en målestok for, hvilke investeringer man må kalde grønne. Og her har kommissionen foreslået at lade atomkraft og naturgas tælle med som en grøn energikilde under visse forudsætninger. 

Det har allerede mødt kritik fra blandt andre Tysklands nyvalgte økonomi- og klimaminister, Robert Habeck, forbrugerorganisationer og Dansk Erhverv.

Nu mangler vi kriterierne for de øvrige såkaldte delegerede retsakter, der blandt andet handler om, hvornår en økonomisk aktivitet kan siges at bidrage væsentligt til blandt andet omstilling til en cirkulær økonomi og bekæmpelse af forurening.

Snart skal EU-Kommissionen også forholde sig til, om der skal udvikles en social dimension af taksonomien. Det vil betyde, at økonomisk aktivitet også skal kunne bæredygtighedsvurderes ud fra kriterier som eksempelvis menneskerettigheder, arbejdstagerettigheder og ulighed.

Det kan blive afgørende for de sociale verdensmål, der ofte står i skyggen af de grønne, der takket være klimadagsordenen render med opmærksomheden.

Nemt bliver det ikke, blandt andet fordi de sociale verdensmål mangler en pendent til de grønne verdensmåls fællesvaluta – CO2-ækvivalenter. 

Det fører os videre til et af Kommissionens længe ventede og stort opslåede initiativer: due diligence-direktivet.

Lovforslaget, der skal forpligte europæiske virksomheder til at gøre alt, hvad de kan, for at der ikke sker brud på menneske- og arbejdstagerrettigheder i deres værdikæder, er i det forgangne år blevet udskudt tre gange. Det ventes nu fremsat i første kvartal.

Kommissionen har i 2021 præsenteret sit forslag til CSRD-direktivet, der handler om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Man afventer nu, at Ministerrådet og Europa-Parlamentet tager stilling til det. Hvis alt går som forventet, bliver direktivet vedtaget i efteråret 2022 og træder i kraft i 2023.

Verdensmål globalt

Som altid er FN’s klimatopmøde en begivenhed, der bør få verdensmålsinteresserede frem i stolen. 2022 er ingen undtagelse. Her bliver det interessant at se, om verdens nationer kan blive enige om at sætte højere ambitioner for deres CO2-reduktioner.

Det er ligeledes i 2022, at over 130 OECD-lande og -territorier skal blive enige om den praktiske implementering af den historiske aftale om en bund under selskabsskatten, de indgik i efteråret. 

Eksperter vurderer, at aftalen kan give verdensmålene et boost, al den stund at der vil komme flere penge i landenes statskasser, som kan finansiere verdensmålsindsatser.

Aftalen er desuden vigtig for delmål 16.4 om at stoppe uretmæssige pengestrømme. 

Ingen generalforsamling i FN uden verdensmål. UNGA, som forsamlingen er bedre kendt som, begynder 13. september – syv år efter landene blev enige om de 17 verdensmål.

Synes du, at noget mangler på listen? Skriv til [email protected].