Efter advarsel om muligt lovbrud: Ministerium fortsatte i tre år med automatisk afslag på juridisk kønsskifte

Det har taget Indenrigsministeriet tre år at reagere på vurdering fra Justitsministeriet om, at unge under 18 år kan have ret til juridisk kønsskifte ifølge menneskerettighederne. Siden da har otte mindreårige ansøgere  fået automatisk afslag uden skelen til internationale konventioner.

Sundhedsminister Sophie Løhde har orienteret Folketinget om, at praksissen for juridisk kønsskifte blandt unge transpersoner ændres i Danmark.
Sundhedsminister Sophie Løhde har orienteret Folketinget om, at praksissen for juridisk kønsskifte blandt unge transpersoner ændres i Danmark.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

Otte mindreårige har automatisk fået afvist deres ansøgning om juridisk kønsskifte, selv om de danske myndigheder må have vidst, at den praksis kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det viser nye tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som står for behandlingen af ansøgninger om juridisk kønsskifte i Danmark.

Ministeriet oplyser til Altinget, at otte mindreårige ansøgere har fået automatisk afslag siden august 2020, heraf de seks efter maj 2022.

Tidspunkterne er afgørende, fordi Justitsministeriet netop i august 2020 foretog en vurdering, som viste, at nogle mindreårige formentlig har ret til juridisk kønsskifte ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

I maj 2022 gentog Justitsministeriet den vurdering overfor Indenrigsministeriet.

Alligevel fortsatte man med automatisk at afvise alle mindreårige.

Læs også

Vil genoptage gamle sager

Det stoppede dog fredag i sidste uge, hvor indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i et brev til Folketinget oplyste, at man nu er blevet opmærksom på fejlen og vil rette op.

Ministeren vil få ændret cpr-lovgivningen og få genoptaget i alt 16 sager fra perioden september 2014 til sommeren 2023.

Justitsministeriet har nemlig i begyndelsen af juli i år gjort Indenrigsministeriet opmærksom på, at det skal inddrage Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, når en ansøgning fra en person under 18 år om juridisk kønsskifte skal sagsbehandles. Det er ikke nok bare at kigge i den danske cpr-lovgivning, som man har gjort hidtil.

Tre år efter første advarsel

Reaktionen kommer præcis tre år efter den første advarsel om, at ministeriets praksis kunne være konventionsstridig.

I 2020 sad Indenrigsministeriet og Justitsministeriet sammen i en arbejdsgruppe, hvor også andre ministerier deltog, og hvor hovedformålet var "en gennemgang af lovgivning på tværs af ressortområder med henblik på at vurdere, hvor beskyttelsen af LGBTI-personers rettigheder kan forbedres".

Gruppen skulle ifølge egen rapport "vurdere, om der eventuelt er behov for justeringer af eksisterende lovgivning eller ny lovgivning, herunder bl.a. undersøge, om der bør åbnes for juridisk kønsskifte for transkønnede børn og unge under 18 år".

I rapporten vurderer gruppen, at  det er "mest nærliggende at antage, at hvis en transkønnet person under 18 år har fået tilbudt og har undergået kønsmodificerende behandling, vil den pågældende endvidere have en ret til ændring af juridisk køn" efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel om retten til respekt for privat- og familieliv. 

Der rejses også tvivl om, hvorvidt Indenrigsministeriets praksis med på forhånd at udelukke alle under 18 år, er lovlig.

Læs også

Det blev derfor anbefalet at indføre en ret til juridisk kønsskifte for unge under 18, som har været i kønsmodificerende behandling, samt mulighed for dispensation for andre unge.

I maj 2022 gentog Justitsministeriet vurderingen overfor Indenrigsministeriet i forbindelse med et udkast til et lovforslag om juridisk kønskifte - denne gang dog uden at forholde sig til gældende praksis i ministeriet.

Trods meldingen fortsatte Indenrigsministeriet med automatisk at afvise mindreåriges ansøgninger.

"Det fremgik ikke eksplicit"

I brevet til Folketinget forklarer ministeriet sig med, at man havde den forståelse af rapporten fra 2020, at "spørgsmålet om gennemførelsen af Danmarks internationale forpligtelser skulle afvente en senere gennemførelse ved lov".

Og rapporten var ikke tydelig omkring, at man både dengang og nu er forpligtet på internationale konventioner i forbindelse med sagsbehandling af juridisk kønsskifte.

"Det fremgik ikke eksplicit af rapporten, at Danmarks internationale forpligtelser i relevant omfang skulle inddrages i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om juridisk kønsskifte fra mindreårige, uanset om der blev gennemført lovændringer eller ej," forklarer Sophie Løhde i brevet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde mandag aften ikke yderligere kommentarer til oplysningerne. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

0:000:00