Margrete Auken: Uden gennemsigtighed bliver EU et dødt demokrati

KRONIK: Den udbredte EU-skepsis får medlemslandene til at lukke sig om sig selv. Løsningen er at øge gennemsigtigheden og få borgerne til at indse, de reelt har indflydelse på Unionens beslutninger, skriver Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet.

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

'EU har svigtet,' 'EU er truet,' 'EU magter ikke de problemer der tårner sig op,' 'Er det snart slut?' Sangen har lydt før, men bør ikke derfor ignoreres. Det er svært at forestille sig samarbejdet fungere videre hvis ikke vi får bremset klimaforandringerne, biodiversitetskrisen, den voksende ulighed landene imellem og internt, skatteunddragelserne, flygtninge- og migrationsstrømme og her i de seneste år: Angrebene på retsstaten i flere medlemslande.

Nu føjer pandemier sig til trussellisten – som givetvis er længere hvis vi ser godt efter. Hver for sig er udfordringerne alarmerende, men de fleste af dem er også forbundne og skal håndteres derefter.

Den 'løsning' flere lande griber til, er nationalstaten. Grænser lukkes, statslederne taler udelukkende til og om sine egne (her 'danskerne'), et inkluderende 'vi,' knap nok 'befolkningen,' høres sjældent, endnu sjældnere et der rækker ud over egne grænser europæisk – og globalt. 'Verdensmålene' er blevet knaphulspynt, EU noget man kan give skylden for fejl, svigt og bøvl.

EU skal repareres
Men stadigvæk gælder det hvad min afdøde bror Svend Auken sagde: ’Hvis man er til cirkus, er EU det eneste telt i byen’. Selvom teltet sine steder er vakkelvornt, har mærkelige lapper og endda huller, er det hvad vi har. Og der bør være politisk råstyrke til at reparere det. Det er både nødvendigt og muligt.

Selvom vi for længst har puljet vores suverænitet med de øvrige medlemslandes, er der ingen udsigt til en forbundsstat så langt øjet rækker. Dertil er nationalstaterne for veletablerede. Som det er sagt: Man laver ikke omelet af hårdkogte æg.

Men man bør stadig udvikle EU's demokrati så borgerne kan få øje på deres indflydelse. Demokratiet er det eneste holdbare byggemateriale vi har. Og en europæisk fælles-suverænitet må være demokratisk forankret ligesom den nationale hvis den skal virke.

Heldigvis er EU-traktaten ikke så ufleksibel at man ikke kan reparere nogle af de grimme huller. De såkaldte passereller giver mulighed for også at håndtere udenrigspolitik og transnational skattepolitik uden at det nødvendigvis kræver enstemmighed og dermed kan blokeres af vrangvillige lande.

Lige nu er det svært, passerellen er vist kun brugt en enkelt gang. Men hvis EU’s medlemslande ønsker at redde EU ud af de værste lammelser, kan vigtige forbedringer laves uden langvarige og besværlige traktatændringer.

EU er for lukket
I dag mangler viljen til at handle sammen på EU-niveau. Parlamentet er ganske vist aktivt, og opmuntrende initiativer fra Tyskland og Frankrig lige nu kan være tegn på at vi kommer tættere på den fælles beslutningsproces. Men regeringerne er fortsat nationalt selvoptagede og Kommissionen forsigtig. Kan EU’s demokrati overhovedet bruges?

Borgerne som flest aner knap hvordan EU's demokrati virker. Trods stigende deltagelse ved EP-valg, vil det overraske mange at det reelt betyder noget. De stirrer ind i en sump af lobbyisme og en bureaukratisk labyrint af beslutningsgange.

EU’s demokratiske underskud er ingen kliché. Det er der, og det er slemt. Afgørende vedtagelser der angår os alle, sker på EU-niveau. Og de beslutningsansvarlige er folkevalgte, i parlamentet såvel som Rådet. Men når regeringernes arbejde ikke kan følges af hverken nationale parlamenter eller presse og dermed borgerne, fortoner parlamentets rolle sig også.

Kommissionen er ikke valgt og har ikke stemmeret. Den har dog initiativretten og pligten til at sikre overholdelse af EU's love, men når den er passiv og svag som den nuværende i alarmerende grad tegner til at blive, går det helt galt. Lukketheden om Rådets arbejde er skurken i EU’s demokratiske underskud.

Borgerne har ret til at vide mere
Parlamentets arbejde med lovgivning sker åbent, plenar- og udvalgsmøder bliver streamet og tolket til alle sprogene. Selvfølgelig er der også lukkede forhandlingsrum, men efterfølgende er det muligt at se hvem der har sagt og stemt hvad og været med i hvilke kompromiser.

Rådets beslutningsproces derimod er utilgængelig. Regeringskontorerne arbejder stadigvæk som var EU et mellemstatsligt samarbejde ligesom FN og Europarådet. Men de er altså del af et integreret lovgivningsarbejde.

Og faktisk har borgerne ret til at kunne følge med. I EU-traktaten står der i artikel et: ’beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt’. Og i artikel ti: ’Enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv’.

I maj 2018 fremlagde EU's ombudsmand, Emily O'Reilly, en specialrapport der umisforståeligt kritiserede Rådets lukkethed. Arbejdsgrupper og komiteer hvor væsentlige beslutninger reelt træffes, er oftest utilgængelige, referaterne oplyser ikke hvilken national delegation der sagde og stemte hvad. Det er diplomater der laver arbejdet, ikke fagministeriernes medarbejdere. Og diplomater skyr åbenhed og især indblanding fra parlamenter og presse.

Det eneste telt i byen
Regeringerne slipper således af sted med at skjule at de selv har medansvar for alle vedtagelser. Er der problemer på hjemmefronten, får EU skylden. 'Brussels-bashing' kaldes det. Europaparlamentet gav ombudsmandens rapport bred støtte i januar 2019.

Først når der er åbenhed om dagsordener og efterfølgende brugbare referater fra relevante organer, kan borgerne stille deres valgte til ansvar. Det kræver naturligvis at politikerne selv vænner sig til at tale om EU-politik så alle der vil, kan følge med og deltage i demokratiet som lovet i traktaten.

Der er selvsagt ingen garanti for at EU's borgere gennem valg og deltagelse i den offentlige debat så når frem til løsninger der bringer EU flot af vanskelighederne. Men uden et levende demokrati har vi ingen chance. Og uanset hvad: er man til cirkus, er EU stadigvæk det eneste telt i byen.

Indlægget er undtagelsesvis kommateret, som skribenten ønsker.

Forrige artikel Tidligere ambassadør: Vi skal finde ud af, hvad vi vil med vores udenrigstjeneste Tidligere ambassadør: Vi skal finde ud af, hvad vi vil med vores udenrigstjeneste Næste artikel S i EU: Fasthold fælles dansk pres mod EU-mindsteløn S i EU: Fasthold fælles dansk pres mod EU-mindsteløn
Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

EU-FORMANDSKAB: Coronakrisen sætter uundgåeligt tonen for det nye tyske formandskab for EU’s ministerråd. Men også en suveræn europæisk digital infrastruktur og højere klimamål er på programmet med Tyskland for bordenden.