May kan have ofret sin titel forgæves

BRUXELLES: Onsdag aften stemte det britiske Underhus om otte forskellige scenarier for Storbritanniens exit fra Unionen. De spændte fra at forlade EU helt uden en aftale til, at der slet ikke bliver nogen Brexit. Ingen af mulighederne kunne mønstre et flertal i det splittede britiske parlament.

Få timer inden havde premierminister Theresa May stillet kritikerne i sit eget EU-skeptiske bagland i udsigt, at hun vil gå af, hvis bare de vil stemme den udtrædelsesaftale igennem, som hun møjsommeligt har forhandlet på plads med EU, og som allerede er blevet forkastet to gange.

Hendes politiske offer så først ud til virke. Men det fik Mays støtteparti, det nordirske Democratic Unionist Party, ødelagt, da de annoncerede, at de stadig ikke vil stemme ja, hvis hun lægger aftalen på bordet igen, fordi den indeholder risikoen for, at Nordirland efterlades i EU’s indre marked og toldsamarbejde.

Dermed er vi i en situation, der er så låst, at det bliver stadig mere sandsynligt, at der slet ikke kommer nogen aftale, inden briterne må forlade etablissementet 12. april.

U-vending fra BoJo og Mogg
Prominente Leave-profiler, der har harceleret mod skilsmisseaftalen, meldte sig ellers pludselig i koret af støtter, efter May stillede dem i udsigt, at det ikke bliver med hende ved roret, at det fremtidige forhold til Unionen skal forhandles på plads.

Både tidligere udenrigsminister Boris Johnson og Jacob Rees-Mogg, lederen af den såkaldte European Research Group, der huser de mest ivrige Brexit-fortalere, gjorde klart, at de kommer til at støtte Mays aftale. Det, på trods af at de begge har brugt betydelige kræfter på at redegøre for, hvordan aftalen vil gøre Storbritannien til en vasalstat under EU-herredømme og ende i ”ren ydmygelse” af briterne.

BBC talte sig frem til, at omkring 25 fra den absolut hårde kerne af EU-skeptikere ville være klar til at skifte side og stemme ja til aftalen efter Mays udmelding.

Rigtig mange har dog samtidig haft et skarpt øje på DUP-leder Arlene Foster. De nordirske unionisters no surrender-attitude til enhver særløsning for Nordirland i Brexit-forhandlingerne er blevet brugt som rettesnor for blandt andet en del toryer, der tager det meget alvorligt, da det nu engang er The Conservative and Unionist Party, de er medlem af.

Ekkoet fra 1604
Hvad May nu vil gøre, finder vi ikke ud af før torsdag, hvor regeringen fremlægger sin videre plan. Det skal ske med den klare tanke i baghovedet, at EU’s stats- og regeringschefer i sidste uge gav hende til og med fredag til at få stemt aftalen igennem.

Kun i det tilfælde udskydes selve Brexit-dagen automatisk til 22. maj, hvilket vil give hende tid til at få stemt den følgelovgivning igennem, der skal til for at undgå en uordentlig Brexit.

Hendes liv gøres ikke lettere af, at Underhusets formand, John Bercow, indskærpede sin advarsel om, at parlamentarisk praksis tilbage fra 1604 gør, at hun ikke kan sætte sin skilsmisseaftale til afstemning én gang til, medmindre der er sket betragtelige ændringer ved aftalen.

“For at være sikker på, at der ikke er nogen misforståelser, vil jeg gøre det meget klart, at jeg forventer, at regeringen lever op til den afprøvning af, om der er sket forandringer,” sagde Bercow onsdag.

Forsøger igen
Dem, der leder med lys og lygte efter en plan B, sætter deres lid til mandag, hvor det er planen, at Underhuset fortsætter sin søgen efter en Brexit, der kan findes et flertal for.

Onsdag aften var det stadig uklart, hvordan det præcis skal foregå. Forståelsen er dog, at man vil forsøge at snævre antallet af muligheder ind, før der stemmes igen. Her hæfter mange sig ved, at de af de otte indikative forslag, som blev stemt ned med færrest stemmer, peger i retningen af en blødere Brexit. Kun otte stemmer skilte dem, der ønskede, at briterne bliver i EU’s toldunionen, fra dem, der stemte imod. Og der var kun 27 stemmer mellem dem, der var for og imod en ny folkeafstemning.

Er Mays aftale blevet stemt igennem inden da, er det mere eller mindre irrelevant. Så vil fokus være på den håndfuld af håbefulde konservative hanelefanter, der står klar til at tage hendes job.

Men er den ikke, er spillet igen helt, helt åbent. Og tiden er knap.