Morten Helveg: Danske virksomheder betaler for at stå uden for bankunionen

DEBAT: Det er de danske virksomheder, der kommer til at stå med regningen, hvis Danmark vælger at stå uden for bankunionen, mener MEP Morten Helveg (R). Unionen kan sikre finansiel stabilitet, når – ikke hvis – endnu en økonomisk krise rammer EU. 

Af Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Den politiske uenighed om, hvorvidt Danmark skal træde ind i bankunionen eller ej, er til at få øje på. Den er klar, den er ideologisk.

Tror man på solidaritet, på at Europa også i en krisesituation står bedre ved at spille sammen og efter de samme regler. Eller tror man på, at Danmark er bedre stillet alene, når krisen kommer, som den gjorde i 2008.

Jeg er stærk tilhænger af det første. Jeg håber aldrig, at der kommer en ny krise med samme ødelæggende saft og kraft som den seneste, men historien viser, at det gør der. Og først dér ved vi på sidste decimal, hvilken ideologi der stod sig bedst.

Ikke råd til ideologi
Anderledes er det i relation til dansk erhvervsliv. For de danske virksomheder er bankunionen ikke et stykke med højt belagt ideologi. Det er der ikke råd til.

I relation til bankunionen er det de facto sådan, at eurozonen er de danske virksomheders indre marked. Skønsmæssigt er op imod 600.000 danske arbejdspladser knyttet op på det indre marked.

Netop nu igangsættes et reformarbejde i eurozonen. Den fælles bankunion er det vigtige, gigantiske førsteskridt. For de danske virksomheder er det et yderst centralt.

Det skyldes ikke mindst, at erhvervslivet helt generelt har brug for at være trygge så langt ud i fremtiden som overhovedet muligt. Det betyder alverden at kende samtlige bump på vejen. Særligt når de som her relaterer sig så direkte og utvetydigt til det indre marked og eurozonen.

I de mest kaotiske dage under finanskrisen kunne ingen forudsige de næste timer og minutter. Krisen fratog virksomhederne deres handlefrihed og handlekraft. På et splitsekund kunne pengemarkederne fryse til is, og det var umuligt at låne til både drift og investeringer. Ingen turde låne nogen noget. Alle var handlingslammede. Det kostede dyrt – og ikke kun i økonomisk forstand.

Bankunionen er finansiel stabilitet
Bankunionen vil forhindre en 1:1 gentagelse af det scenarie. Fælles regler, fælles afvikling og fælles tilsyn med bankerne i Europa giver virksomhederne den tryghed og det fremtidsperspektiv, de har brug for.

Bankunionen vil rent ud sag være garant for finansiel stabilitet. Den vil være garant for, at vores danske virksomheder vil kunne låne og i det hele taget tiltrække den kapital, de måtte have brug for til drift og investeringer, således at de kan vækste og øge beskæftigelsen.

Som økonom kan jeg heller ikke se bort fra, at det risikerer at koste virksomhederne unødvendigt dyrt, hvis Danmark vælger at stå uden for bankunionen, når regeringens analyseudvalg gør regnestykket op i 2019.

Kan man for eksempel udelukke, at danske banker skal betale højere renter på kapitalmarkederne? Kan man omvendt udelukke, at medlemskab af bankunionen i sig selv bliver et lysende blåt værdistempel for vores banker?

Spørgsmålene er naturligvis ledende, og nej, det kan man selvfølgelig ikke udelukke. Kan man udelukke, at vi går glip af investeringer og arbejdspladser på grund af manglende medlemskab af bankunionen? Nej, det kan heller ikke udelukkes.

Jeg medgiver, at det endnu er umuligt at fastslå den eksakte pris for at stå uden for bankunionen. Men jeg er ikke i tvivl om, at der vil være en pris, og at regningen vil blive sendt til de danske virksomheder.

Forrige artikel Energikæmper: Danmark bør kæmpe for mere ambitiøst EU-mål for grøn energi Energikæmper: Danmark bør kæmpe for mere ambitiøst EU-mål for grøn energi Næste artikel Bosse: Derfor skal Danmark med i bankunionen Bosse: Derfor skal Danmark med i bankunionen