Tidl. ambassadør: Hvorfor roser Jeppe Kofod Folketingets delegation til Europarådet, når medlemmerne ikke deltager?

Kun ét ud af ti medlemmer af Folketingets delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) var til stede, da Europarådet drøftedes i Folketingssalen ultimo april.

Man kan derfor ikke spørge, hvilket syn medlemmerne af Folketingsdelegationen har på arbejdet i Europarådet (demokrati, menneskerettigheder, retsstat) med mindre man lader den manglende deltagelse tale for sig selv. Næste spørgsmål er så, hvorledes danske medlemmers PACE-arbejde synliggøres over for Folketinget om overhovedet?  

PACE er jo rådgivende over for Europarådets besluttende organ ministerkomitéen, hvor Danmark har sin faste plads.  

Intet fra denne forhandling eller dens grundlag fandt vej til medierne. Den manglende bevågenhed over for forhandlinger i Folketinget om international politik, Europarådet, EU, OSCE lever dermed fuldt ud op til ens ringeste forventninger.    

Svæver i det uvisse
Hvad forhandlingen, der hverken virkede grundig, gennemtænkt eller resultatorienteret, afstedkom svæver i det uvisse, og det bringer på den baggrund ordet "pseudoarbejde" i erindring. Der var blandt parlamentarikerne bred enighed om, at arbejdet i Europarådet er vigtigt, men hvorfor er mindre klart.  

På hvilket grundlag ministeren fremsatte den ubegrundede ros til delegationen må være for indviede.

Claus von Barnekow
Tidligere ambassadør, Europarådet

Den velfriserede og ubegrundet, optimistiske redegørelse var fattig med oplysninger om politikeksekvering og gav med to undtagelser ingen anledning til kritiske spørgsmål i denne kreds af folketingsmedlemmer. 

Hvilken konkret indflydelse i eksempelvis Danmark Europarådets arbejde med COVID-19-pandemiens implikationer på menneskerettigheds-, demokrati-, retsstatsområdet måtte have haft søgte ingen at afklare.  

Krisen viste Europarådets relevans og styrke, men hvilken målestok der anvendes i bedømmelsen af "styrke" nævntes ikke i redegørelsen! Europarådet var i god form og synes at have lagt krisen vedrørende Rusland i årene fra 2017-2019 bag sig. De seneste redegørelser fra den tidligere og nuværende generalsekretær om den retsstatlige situation giver beklageligvis ingen anledning til den udtrykte optimisme. Det semidemokratiske Ungarns overtagelse af formandskabet i Europarådet forholdt ingen sig til.  

Danmark havde været en af drivkræfterne bag nødvendige reformer, og man havde sikret central placering af to danske embedsmænd. Hvad det konkret var Danmark har bidraget til vedrørende uendelighedshistorien om reformer fremgår ikke, men det er næppe til en ændring af ministerkomitéens beslutningsskræmte arbejdsform eller sekretariatets silo-tænkning.  

Tillykke med danske placeringer, men det er den nuværende, aktive ambassadørs fortjeneste sammen med repræsentationens souschef at have udbedret det skrammede danske renommé fra 2017-2018; det har givet pote. København gør i modsætning til andre hovedstæder intet for at udfylde Danmarks embedsmandskvote i organisationen eller fremme de få danske medarbejderes karriere. 

Deltager yderst sparsomt
Det nævnes, at en komité om kunstig intelligens og retsstatslige implikationer var blevet nedsat, men ikke, at Danmark kun deltager yderst sparsomt i dette nyskabende arbejde. Det vigtige arbejde under Det sociale Charter nævnes ikke. Regeringen ville arbejde for i videst muligt omfang at begrænse den angivelige "aktivisme", som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) undertiden "hævdes" udvise.

(Regeringens undergravende hykleri vedrørende Domstolen er gennemgået i artiklen "Jeppe Kofods tvetydige udtalelser om menneskerettigheder klinger af hykleri", hvori også den eneste kritiske kommentar fra et folketingsmedlem til regeringens politik omtales).  

Desværre blev et udsagn om, at Danmark "spillede en aktiv rolle i ministerkomitéen ikke underbygget.  
Udenrigsministeren afsluttede forhandlingen med den rituelle betragtning, at det havde været en "rigtig, rigtig god debat".

Folketingets delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling yder, sagde han, en meget engageret indsats, og der takkedes for et "godt  ... og ... konstruktivt samarbejde, der også har nået nogle resultater ... ."  
På hvilket grundlag ministeren fremsatte den ubegrundede ros til delegationen må være for indviede; ud af af FT-delegationens 10 medlemmer (fem medlemmer, fem suppleanter i PACE), var der ét medlem til at løfte fanen i salen. 

Hvor er det konstruktive arbejde?
Og delegationens engagerede indsats i forsamlingen kræver det vist en undersøgende journalist at tage rede på: I perioden efter regeringens tiltrædelse har PACE på grund af Covid-19 pandemien afholdt fire sessioner i stedet for sædvanligvis syv. Michael Aastrup Jensen (Venstre) har aktivt deltaget i  drøftelser i plenum under tre sessioner. Ingen andre fra FT-delegationen har taget aktivt del i drøftelserne. Så hvilket konstruktivt samarbejde er det, ministeren finder anledning til at omtale? 

Debattens hovedaktør var således den aktive udenrigsordfører for Venstre, næstformand i FT-delegationen og formand for det politisk set mest interessante udvalg i PACE (efterlevelse og overvågning), Michael Aastrup Jensen.  

Aastrup var ihærdig i sin fastholden, at status quo ikke burde kunne opretholdes over for et Rusland, som åbent misligholdt sine forpligtelser: "... skal vi begynde at sætte dem (Rusland) stolen for døren ...?"

Aastrups prisværdige ihærdighed gav pote. Ministeren sagde, at "vi deler samme syn på bekymringen i forhold til Rusland." Han ville invitere delegationen til et møde med henblik på "en fælles og koordineret tilgang til det her spørgsmål." Med andre ord er Ruslandsproblemet ikke lagt bag sig som ellers antydet i redegørelsen. 

Formanden for FT-delegationen (Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet) var ikke til stede. Ordføreren var udenrigsordfører Anette Lind, hvis indlæg var et kort, tilfældigt sammendrag af redegørelsen. Hun arbejdede ikke med Europarådet og henviste om Rusland til sit partis europaordfører, som dog ikke var til stede. 

Morten Messerschmidt, som er Dansk Folkepartis Europarådsordfører og suppleant i FT-delegationen var ikke til stede. Det var Søren Espersen (udenrigspolitisk ordfører), som valgte at dvæle ved spørgsmål som handelssanktioner og restriktioner rettet mod Rusland, handlinger, der i givet fald er Europarådet uvedkommende.

I forbindelse med Krim mente han at vide, at Europarådet skulle have vedtaget sanktioner mod Rusland, hvilket ikke er tilfældet. Endvidere sagde ordføreren uimodsagt, at Krim med en kort undtagelse "altid (har) været russisk – det har det været i tusind år ..." Hvad mener ordføreren så Krim var før Ruslands anneksion i 1783?  

Katarina Ammitzbøll, stedfortræder i FT-delegationen, konservativ, var ikke til  stede. Den konservative ordfører (Marcus Knuth, udenrigspolitisk ordfører) lod blandt andet forstå, at hans opmærksomhed var rettet mod NATO's parlamentariske Forsamling. Uden smålig skelen til Europarådets virksomhedsområde benyttedes lejligheden til et par bemærkninger om grøn omstilling, bæredygtig udvikling samt Femernforbindelsen, idet han ønskede fokus på, "at samarbejdet i Europarådet også går på tværs af ministrenes ressort, når det kommer til den helt afgørende forbindelse mellem Danmark og Tyskland."

Det nævnte har ikke en bjælde med Europarådet at gøre, og i øvrigt ønsker Danmark en plads i FN's Sikkerhedsråd, men har det ikke, som Knuth uden sammenhæng med dagens emne, fremkalder indtryk af at mene. 

Ordføreren fra SF (Rasmus Nordqvist, tidligere suppleant i FT-delegationen) tilføjede ikke noget nyt til substanen. Radikale Venstres (eneste parti med et egentlig menneskerettighedsprogram) suppleant i FT-delegationen, Kathrine Olldag, var ikke til stede. Ordføreren Katrine Robsøe (medlem af OSCE's Parlamentariske Delegation) befandt sig "lidt på udebane". Det indtryk fastholdtes. 

Enhedslistens suppleant i FT-delegationen, Victoria Velasquez, var ikke til stede. Det var til gengæld Christian Juhl. Nye Borgelige, Liberal Alliance og Alternativet deltog ikke i forhandlingen. 

Mellem Christian Juhl og Rasmus Nordqvist på den ene side, Michael Aastrup og Marcus Knuth på den anden side, udspandt der sig en meningsudveksling foranlediget af VLAK-regeringens og den nuværende regeringens fortsatte prioritering af at begrænse EMD's såkaldte - og i høj grad påståede - aktivisme.   

Aastrup gjorde det fremdeles ikke klart, hvori denne påståede domstolsaktivisme, der "provokerer" en "grænse" konkret har bestået. Både Aastrup og Knuth tilkendegav, at det er Folketingets flertal, der skal fastlægge de regeludstedende beslutninger om "udlændige- og integrationspolitk", om "asyl- og flygtningspolitik".

De undlod at tilføje, at regeludstedelse normalt sker under overholdelse af de internationale, folkeretlige forpligtelser Danmark har tilsluttet sig. Det indskrænker selvsagt det politiske råderum. Hvorfor skal den begrænsning ikke nævnes? Rationalet for det internationale systems beskyttelse af Menneskerettigheder var med Magtudredningens ord fra 2004 "at skabe retlige grænser for den politiske magt".  

Hører de to folketingsmedlemmer på disse områder til blandt højrefløjens flertalsdemokrater i Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som har sat sig uden for politisk indflydelse om forpligtende internationalt samarbejde? 
Man kan selvfølgelig pege på, at et flertal i Folketinget i sidste ende kan beslutte, hvorvidt man med de konsekvenser det måtte indebære ønsker at opsige et givet forpligtende internationalt samarbejde, men det er en anden historie. 

Udvid dagordenen
Skulle ministeren som bebudet invitere FT-delegationen til et møde om Rusland, så udvid dagsordenen til især EU-medlemmerne Polen og Ungarn, dernæst Azerbajdjan og Tyrkiet. Den nødvendige viden om de instrumenter, der kan bringes i anvendelse findes kun ét sted: på repræsentationen i Strasbourg, der varetager det daglige praktiske arbejde i Ministerkomitéen, kender procedurerne, dagsordenerne, omgangen mellem delegationerne og det regelmæssige grundlag bedre end nogen anden.

Rekommandationer fra PACE og spørgsmål fra PACE-medlemmer til Ministerkomitéen om arbejdet med medlemsstaters efterlevelse af forligtelser og sanktionsmuligheder kan skabe velkommen uro i Ministerkomitéen, afsløre hykleri, skabe mere klarhed, måske endog dynamik. 

Her er en speeder, ministeren og FT-delegationen i fællesskab kan trykke på, måske i et nordisk samarbejde. Gode viljer skaber som bekendt i sig selv ikke resultater; der kræves eksekvering. Og eksekvering gælder også årelange anbefalinger til Danmark om at leve op til visse henstillinger fra Europarådets overvågning vedrørende handling mod menneskehandel (GRETA) samt med anbefalinger fra Europarådets overvågning af korruption (GRECO); især kritiseres Danmark for utilstrækkelige regler vedrørende privat støtte til partier og politikere.   

Husk, at det internationale samfund skal op i gear, ellers "udhules vores rettigheder og værdier - demokrati, menneskerettigheder ... gradvist, men sikkert globalt" jf. udenrigsministeren i Altinget i september 2020 og gentagelsen heraf som ugens gæst i P 1 i forrige uge.