Topmøde i Vilnius: Hvor langt vil Nato gå for at sikre Ukraines fremtid?

VILNIUS: Når lederne fra de 31 lande i Nato – som tilsammen repræsenterer næsten en milliard indbyggere – samles i Litauens hovedstad tirsdag, så sker det på et af de mest uforudsigelige og risikable tidspunkter i alliancens historie.

”Dette er et kritisk øjeblik for vores transatlantiske alliance. Den russiske krig mod Ukraine fortsætter. Rusland har nu i 500 dage bragt død og ødelæggelse til hjertet af Europa,” sagde generalsekretær Jens Stoltenberg, da han fredag ridsede topmødets målsætninger op.

Natos ledere bør være mere modige. Putin vil vide at udnytte enhver uklarhed. 

Ian Bond
Udenrigspolitisk direktør, Centre for European Reform (CER)

Allerede i sidste uge besluttede kredsen af Nato-ambassadører uden sværdslag, at nordmandens mandat bliver forlænget en fjerde gang, så Stoltenberg kan fortsætte indtil 1. oktober 2024. Den beslutning blev taget for at undgå drama om jobbet som alliancens politiske chef på et tidspunkt, hvor der er er større og mere vigtige ting på spil.

Dermed bliver hele diskussionen om mulige kandidater til at afløse ham, herunder statsminister Mette Frederiksen (S), udskudt et års tid.

I stedet kan lederne bruge tiden i Vilnius på den store substantielle dagsorden her 16 måneder efter, at Vladimir Putin rystede hele Europas sikkerhed ved at beordre den russiske hær til at invadere nabolandet Ukraine.

Meget af topmødet kommer til at handle om netop den oprustning og ekspansion af Nato mod øst, som Putin ville undgå: På kort sigt ved at optage Finland og Sverige, og på længere sigt ved at holde døren åben for det krigshærgede Ukraine.

Topmøde om faren fra øst

Det er alt andet end tilfældigt, at dette Nato-topmøde foregår i Litauen. Danmarks tre små baltiske nabolande føler sig særligt i farezonen overfor et aggressivt Rusland, der nu igen defineres som alliancens farligste fjende.

Ligesom andre medlemslande i det centrale og østlige Europa vil balterne gerne have endnu mere oprustning af alliancens østlige flanke – og de vil også presse på for, at Ukraines vej til Nato bliver tegnet så tydeligt op som muligt på dette topmøde.

Allerede for 15 år siden fik både Ukraine og Georgien et perspektiv for at blive medlemmer en dag, men uden nogen tidsplan.

”Natos ledere bør være mere modige. Putin vil vide at udnytte enhver uklarhed. Hans mangeårige fjendtlighed overfor Ukraines uafhængige eksistens vil ikke forsvinde, bare fordi Nato udviser tilbageholdenhed,” siger den britiske sikkerhedspolitiske ekspert Ian Bond fra Centre for European Reform (CER) i London.

Andre eksperter maner mere til forsigtighed og understreger, at det slet ikke giver mening at tale om optagelse af Ukraine, så længe landet er i krig.

Topmødet i Vilnius skal også godkende nye regionale militærplaner for forsvaret af Europa, og lederne skal drøfte en fornyet styrkelse af alle Nato-landenes forpligtelse til at investere mere i militær.

Natos militære ledelse: Vi er i højt beredskab

Allerede i månederne umiddelbart efter Ruslands brede invasion af Ukraine 24. februar sidste år tog Nato vidtrækkende beslutninger om at udstationere titusindvis af soldater fordelt på otte multinationale kampgrupper i Polen, Ungarn, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien og de tre baltiske lande.

Vi er i højt beredskab. Og det vil vi blive ved med at være, så længe den nuværende sikkerhedssituation fortsætter.

Generalmajor Matthew Van Wagenen
Vicestabschef i Natos militærkommando for Europa

Omkring 100.000 amerikanske soldater er nu udstationeret i Europa, og cirka 40.000 multinationale styrker er i øjeblikket under direkte kommando af Natos militære øverstkommanderende i Europa (SACEUR), den amerikanske general Christopher G. Cavoli. Det er en tidobling af antallet af soldater under daglig Nato-kommando i forhold til tiden før Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

”Vi har en meget høj grad af parathed for styrker på alle områder. Nogle kan være klar på få timer, andre i løbet af få dage. Af sikkerhedsgrunde kan jeg ikke gå i detaljer – men der er et væsentligt antal styrker klar både på land, til havs og i luften,” sagde Natos vicestabschef, generalmajor Matthew Van Wagenen, under en militærbriefing i sidste uge.

Han oplyste, at der ud over godt 40.000 landtropper under Nato-kommando lige nu også er cirka 100 militærfly og 27 flådefartøjer i kampberedskab i og omkring Europa.

”Vi er i højt beredskab. Og det vil vi blive ved med at være, så længe den nuværende sikkerhedssituation fortsætter,” sagde Van Wagenen.

Under topmødet i Vilnius ventes lederne at godkende tre nye regionale forsvarsplaner – en for det høje nord, en for det centrale og en for sydøstlige Europa – der lægger op til en endnu større og mere permanent oprustning.

”I Vilnius vil lederne vedtage planer om styrkernes sammensætning og kommandostrukturen. Bagefter begynder det virkelige arbejde, for så skal det føres ud i livet. Så kommer vi på arbejde for at nå et større antal styrker med større parathed,” sagde formanden for Natos militærkomité, admiral Rob Bauer, i sidste uge.

Europæiske lande skal bruge mere på forsvar

Især de central- og østeuropæiske medlemslande presser på for, at Natos planer for forsvar af alliancens østlige flanke bliver styrket endnu mere. Det handler både om, hvordan de nuværende militære styrker bedst kan bruges, og om hvordan det langsigtede forsvar af Europa kan sikres gennem større militære investeringer.

Under et topmøde i Wales i 2014 lovede Nato-landene hinanden at øge den andel af deres respektive bruttonationalprodukter (bnp), der bruges på forsvar, til to procent i løbet af en tiårig periode.

Men i dag er det stadig kun USA og 10 europæiske lande – de fleste i Østeuropa – der har nået det mål. Det gælder blandt andre det nye nordiske medlemsland Finland, som investerer hele 2,4 procent af bnp. Flere andre er på vej derop, for eksempel Frankrig med 1,9 procent i år.

Alliancen offentliggjorde fredag en ny opgørelse, der viser, at Natos europæiske medlemslande og Canada tilsammen har øget deres investeringer i militær med 8,3 procent i 2023.

”Det er den største stigning i årtier. Jeg forventer at se væsentlig flere lande nå målet næste år,” sagde Jens Stoltenberg.

Intentionen for USA og for Natos ledelse er, at de to procent af bnp efter topmødet i Vilnius ikke længere skal være et loft, men en bund. Det vil sige, at det skal være det mindste, et land kan levere.

Nyt håb for Sverige

Samtidig med, at Nato opruster, har alliancen også fået vokseværk igen, både på kort sigt og længere ude i fremtiden.

En stor overskrift i forbindelse med dette topmøde bliver håbet om, at Sverige snart kan følge efter Finland ind i forsvarsalliancen.

”Vi støtter fuldt ud Sveriges medlemskab af Nato, som jeg ser utålmodigt frem til. Sverige vil gøre vores alliance stærkere,” sagde den amerikanske præsident, Joe Biden, da han sidste onsdag havde besøg af Sveriges statsminister i Det Hvide Hus.

Ulf Kristersson sagde, at svenskerne i høj grad er klar, og at topmødet i Litauen er et ”passende tidspunkt” til at tage beslutningen. Men den svenske statsminister ved, at alt afhænger af, hvad Tyrkiets præsident beslutter sig for i de kommende dage.

Både Sverige og Finland blev inviteret ind i alliancen under et topmøde i Madrid sidste sommer, men kun finnerne har kunnet realisere medlemskabet her i foråret.

Den tyrkiske præsident har forhalet godkendelsen af Sveriges optagelse, blandt andet fordi svenske myndigheder efter Recep Tayyip Erdogans opfattelse ikke slår hårdt nok ned på repræsentanter for den kurdiske organisation PKK, der bor i eksil i Sverige.

Op til topmødet er der fornyet håb om et svensk-tyrkisk kompromis, efter at Erdogan har accepteret at mødes med Jens Stoltenberg og statsminister Ulf Kristersson mandag i Vilnius – altså dagen før, at alle de andre ledere dukker op.

”Vi har gjort fremskridt. Jeg tror, der er mulighed for et positivt svar fra Tyrkiet i Vilnius,” sagde den svenske udenrigsminister, Tobias Billström, da han havde mødtes med sin tyrkiske modpart i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles torsdag.

Zelenskyj leder efter en vej til Nato

Hvis spørgsmålet om Sveriges medlemskab finder en afklaring mandag eller tirsdag, vil Vilnius-topmødets altoverskyggende drøftelse komme til at handle om sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Det gælder den konkrete militære støtte til ukrainernes igangværende offensiv mod de russiske invasionsstyrker – og så gælder det i høj grad også Natos lidt mere langsigtede løfter til regeringen i Kyiv.

Vi støtter fuldt ud Sveriges medlemskab af Nato, som jeg ser utålmodigt frem til. Sverige vil gøre vores alliance stærkere.

Joe Biden
USA's præsident

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, presser hårdt på for at få mere kød på alliancens løfter om, at Ukraine vil blive medlem af Nato på et tidspunkt. Her får han støtte fra Polen, de baltiske lande og andre østeuropæiske ledere, der ønsker en form for skærpet tidsplan.

Ikke mindst østeuropæerne er af den opfattelse, at det var en fejl af Nato at udstikke et upræcist løfte om en åben dør for Ukraine og Georgien i forbindelse med et topmøde i Bukarest i 2008, hvor der ikke blev vedtaget nogen klar plan for optagelsesprocessen.

I dag er analysen hos mange, at netop den uklarhed førte til Ruslands aggression mod Georgien i 2008 og senere annekteringen af den ukrainske Krim-halvø i 2014.

”Spørgsmålet er, hvordan Nato skal undgå at gentage fejlen fra Bukarest, hvor der blev givet vage løfter uden forpligtelse. Det viste sig at være den værst mulige kombination,” siger Marta Dassu, direktør for europæiske forhold ved Aspen Instituttet i Rom:

”Ukraines forhåbning om medlemskab er ikke realistisk, så længe krigen stadig står på. Hverken USA eller de fleste europæiske lande ønsker at gå over den ’røde linje’, som er en direkte konfrontation mellem Rusland og Nato.”

Hvis ikke medlemskab, hvad så?

Op til topmødet i Vilnius har der været svære drøftelser bag kulissen for at finde et kompromis om, hvad Nato kan og bør love Ukraine nu.

Det er en balancegang, hvor de østeuropæiske allierede ønsker at give mere konkrete løfter, mens Tyskland hidtil helst har villet undgå at tale om optagelse af Ukraine, før krigen er slut.

På det seneste har Frankrig forsøgt at bygge bro mellem de to holdninger ved blandt andet at foreslå andre former for sikkerhedsgarantier til Ukraine end medlemskab af Nato.

Når krigen en dag er slut, så skal vi kunne give Ukraine de nødvendige garantier, så de kan føle sig sikre på, at Rusland ikke kommer tilbage senere og angriber dem igen.

Jens Stoltenberg
Natos generalsekretær

I den diskussion bliver det afgørende, hvor den amerikanske præsident, Joe Biden, placerer sig i de kommende dage.

Generalsekretær Jens Stoltenberg sagde fredag, at forhandlinger om de præcise topmødetekster stadig var i gang. Han nævnte, at der vil blive oprettet et særligt Nato-Ukraine Råd og vedtaget en flerårig plan for økonomisk og militær støtte til Ukraine.

Han ville dog ikke løfte sløret for, hvor langt alliancens ledere kan gå i løfterne om nye sikkerhedsgarantier til Kyiv.

”Når krigen en dag er slut, så skal vi kunne give Ukraine de nødvendige garantier, så de kan føle sig sikre på, at Rusland ikke kommer tilbage senere og angriber dem igen. Det er præcis, hvad de allierede lande er ved at diskutere,” sagde Stoltenberg.

Mens nogle politikere og eksperter maner til forsigtighed, er der andre, som advarer imod at sende et forkert signal til Kreml.

”Ukrainsk medlemskab af Nato er afgørende, hvis Vesten vil afskrække Vladimir Putin – eller en lignende fremtidig russisk leder – fra at angribe landet igen,” siger Ian Bond, udenrigspolitisk direktør ved Centre for European Reform (CER) i London.

”Hvis signalet fra Vilnius bliver, at medlemskab ikke er muligt, før krigen er slut, så vil det bare være en opfordring til Putin om at kæmpe videre,” siger han.