Gennembrud for Sverige i Nato: Erdogan lover at godkende optagelse

Dermed ser det ud til, at Sverige i løbet af relativt kort tid vil kunne følge Finland ind i forsvarsalliancen og blive Natos 32. medlemsland.

”Jeg er vældig glad for, at vi har kunnet give hinanden hånd på dette: Nu tager vi et meget stort skridt i retning af ratificering og dermed Sveriges medlemskab af Nato,” sagde den svenske statsminister, Ulf Kristersson:

”Det er en god dag for Sverige.”

De to tidligere neutrale nordiske lande ansøgte om optagelse i den vestlige alliance kort efter, at Rusland havde invaderet Ukraine i februar sidste år.

Erdogan får løfter fra Sverige og Nato

Allerede sidste sommer blev de to landes kandidatur accepteret foreløbigt, men siden har både Tyrkiet og Ungarn forhalet processen og i praksis blokeret for Sverige – mens Finland kunne træde ind i alliancen i løbet af dette forår.

Nu ser det ud til, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, er parat til at hæve sin blokade. Og dermed forventes Ungarn at følge trop, sagde Jens Stoltenberg mandag aften.

Til gengæld for at acceptere Sveriges optagelse ser det ud til, at præsident Erdogan har fået løfte om et særligt bilateralt sikkerhedssamarbejde med Sverige, samt at der skal udpeges en særlig antiterror-koordinator i Nato for første gang.

På en ret enestående facon er det også til en vis grad lykkedes Erdogan at få kædet udvidelsen af Nato indirekte sammen med et forsøg på at genoplive Tyrkiets strandede EU-forhandlinger.

Det skabte forvirring i løbet af mandagen, at præsident Erdogan kort før sin afgang fra Tyrkiet holdt en tale på tyrkisk tv, hvor han blandede Sveriges Nato-medlemskab direkte sammen med EU’s fastfrosne optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.

”Først skal vejen åbnes for Tyrkiets EU-medlemskab, og så åbner vi for Sverige, ligesom vi har gjort for Finland,” sagde Recep Tayyip Erdogan ifølge AFP.

Tyrkiets strandede forhandlinger med EU

Den sammenkædning blev tidligere på aftenen kritiseret af ingen ringere end den tyske forbundskansler, Olaf Scholz. Han påpegede, at de to processer intet har at gøre med hinanden.

”Derfor synes jeg ikke, det skal forstås som et sammenhængende emne,” sagde Scholz ifølge Der Spiegel.

Tyrkiets næsten 20 år gamle optagelsesforhandlinger med EU har været helt kørt fast siden 2018, fordi Erdogans regime ikke lever op til EU’s krav om respekt for demokratiske grundregler, ytringsfrihed og domstolenes uafhængighed.

I en årrække har Recep Tayyip Erdogan selv virket som en leder, der bevidst tog mere og mere afstand fra Den Europæiske Union.

Derfor kom det som en overraskelse, at den tyrkiske leder pludselig vil tale om EU-medlemskab igen. Det forvirrede naturligvis også den svenske delegation en hel del, eftersom det intet har at gøre med Sveriges optagelse i Nato.

EU's rådsformand mødtes med Tyrkiets leder

Alligevel kom det til at spille en rolle. I aftenens løb var der nemlig også et møde mellem Erdogan og EU’s rådsformand, Charles Michel, der er med som gæst på Nato-topmødet.

Bagefter kom det frem, at Michel havde lovet præsident Erdogan at ”arbejde for en genoplivning” af processen i EU’s forhandlinger om optagelse af Tyrkiet.

Jens Stoltenberg siger mandag aften, at også den svenske statsminister som del af aftalen har lovet at arbejde for at puste nyt liv i EU’s forhandlinger med tyrkerne.

”Det er jo ikke et Nato-spørgsmål. Men Sverige har som EU-medlemsland sagt, at det aktivt vil støtte Tyrkiets forsøg på at genstarte forhandlingerne med EU,” siger Stoltenberg.

”Det har ikke noget med Nato at gøre, men jeg byder det velkommen,” siger han.