Bæredygtigt Landbrug: CO2-afgift vil sætte en stopper for landbrugets grønne udvikling

Udledningen af klimagasser fra dansk landbrug var 26 procent lavere i 2021 end i 1990.

Målet om 55 til 60 procent reduktion kan nås i 2030, forudsat at der forskes målrettet, og at der gives råd til og plads for udvikling. En positiv udvikling vil bremses af en omkostningstung CO2-afgift, som Bæredygtigt Landbrug advarer imod.

En afgift har to formål. For det første at støtte en adfærdsændring og for det andet, at staten får indtægter. En afgift på landbrugets CO2-udledning vil have indtægtsformålet, da man kan ikke få biologiske processer til at ændre adfærd – ikke engang ved en afgift.

Man kan derimod arbejde på at minimere udledningen. Det har dansk landbrug gjort længe, og man har opnået meget. De lavthængende frugter er allerede plukket. De næste koster.

God grund til at producere i Danmark

Mennesker og dyr har brug for fødevarer. Danmark er verdensmestre i at producere klimavenligt.

Det har det uafhængige internationale analyseinstitut World Resources Institute påvist adskillige gange, og universiteterne i Yale og Columbia i USA beviser det på ny denne sommer. Danmark topper således listen 'Environmental Performance Index' (EPI) i 2022.

Disse topplaceringer og rosen til dansk landbrug giver grund til at producere fødevarer i Danmark. CO2-udledningen kender jo ikke landegrænser. Hvis den danske fødevareproduktion vedblivende skal toppe klima- og miljølister, er det nødvendigt hele tiden at forbedre sig. Det bliver svært, hvis der både skal betales afgift og udvikling. Der er ikke råd til begge dele.

Når miljøøkonomiske vismænd fortæller, at der ingen lækage er, fordi andre lande også vil nedsætte udledningen, er det en halv sandhed. Selvfølgelig vil andre lande forbedre sig på CO2-udledningsfronten.

Men Danmark kan, hvis der bliver mulighed for det, udvikle sig hurtigere – og derfor stadig ligge i front. Det vil en afgift bremse. Alene derfor vil der stadig være lækage.

Del af CO2-udledning falder

Landbrugets klimaudledning består primært af lattergas, metan og udledning fra fossilt brændstof.

Både lattergas- og metanudledning kommer fra komplicerede biologiske processer og er blandt andet vejrafhængig. Derfor vil en CO2-afgift på lattergas og metan virke, som hvis folk skulle betale afgift af løn optjent på regnvejrsdage.

Lattergas udledes fra jorden ved eksempelvis gødningstildeling. Den er aldrig blevet målt. Omkring 45 procent af landbrugets klimabelastning med lattergas er beregnet.

I mangel af danske undersøgelser skal der anvendes en tabelværdi. Denne passer ikke til danske forhold, fordi danske landmænd allerede har intensiveret arbejdet med at reducere udledningen.

Når politikerne forlanger vådlægning af marker og efterafgrøder, øger det lattergasudledningen. Metan, der primært kommer fra køernes bøvser, er kortlivet i atmosfæren og består kun af det kulstof (CO2), der er i koens foder, og optages fra luften.

Den bidrager ikke til øget CO2 i atmosfæren, så længe antallet af køer er stabilt. I Danmark er antallet faldende og har været det i mange år. Så den del af CO2-udledningen er faldende.

Afgrøder optager CO2

Landbruget opsamler CO2 i jorden og i planterne. Bør det give tilbagebetalt CO2-afgift? Landbrugets voksende afgrøder optager masser af CO2 sammen med levende skov og natur. Dette CO2-optag er del af den naturlige cirkulære proces.

Lad være med at lægge afgifter på biologiske processer

Jørgen Evald Jensen
Faglig direktør, Bæredygtigt Landbrug

Landbruget står samtidig centralt i grøn energiproduktion. Halm, planterester og gylle giver energi og varme og fortrænger brugen af fossilt brændstof. Skal sådan produktion afgiftsbelægges?

Biogas produceret af gylle og planterester forventes helt at kunne erstatte naturgas i 2030 – og afløser hermed fossilt kulstof. Allerede nu udgør biogasproduktionen over 25 procent af det danske gasforbrug.

Biogas produceres døgnet rundt hele året, er ikke afhængig af vejrforhold og er dermed en meget stabil energikilde. På den måde bidrager landbruget positivt til CO2-balancen. Det skal da ikke afgiftsbelægges.

Landbruget bruger dog fossilt brændstof i form af diesel i traktorer og andre maskiner, ligesom der bruges varme og el. Hvis man vil lægge klimaafgifter på dansk landbrug, kan de lægges på brugen af fossile brændstoffer. Her kan der nemlig gives et incitament til en omstilling, hvor der rent faktisk er en mulighed for omstilling.

Men lad være med at lægge afgifter på biologiske processer. Det vil være en afgift uden incitament og skade den fortsatte klimavenlige udvikling.