Debat

Lars Gårn Hansen om CO2-skatten: Klimaregnskaber for bedrifterne bliver altafgørende

Der er flere veje til at reducere CO2-udledning i landbruget. Det er derfor afgørende, at myndighederne har den rette viden om økonomi og effektivitet af forskellige tiltag, skriver Lars Gårn Hansen.

Man bør prioritere at udvikle retvisende og kontrollerbare klimaregnskaber for landbruget, skriver Lars Gårn Hansen.
Man bør prioritere at udvikle retvisende og kontrollerbare klimaregnskaber for landbruget, skriver Lars Gårn Hansen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lars Gårn Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Landbruget står for en fjerdedel af de danske klimaudledninger, og vores beregninger viser, at cirka en tredjedel af de billigste klimareduktioner findes i landbruget. Derfor bliver det afgørende for omkostningerne ved den danske klimapolitik, om det lykkes at udnytte potentialet for billige reduktioner i landbruget.

Lad mig indledningsvist slå fast, at uden regulering, der giver den enkelte landmand en mærkbar tilskyndelse til at omlægge produktionen, kommer landbruget ikke til at levere de nødvendige reduktioner. Støtte til forskere, pilotprojekter og informationsindsats rækker ikke.

Forbud mod betydelige dele af den animalske produktion er et eksempel på en mærkbar regulering, der vil kunne sikre, at landbruget bidrager. Men det er også et eksempel på regulering, der bliver dyr for samfundet. Vil man høste de billige reduktioner i landbruget, skal reguleringen være lige så mærkbar, men den skal indrettes langt mere "smart".

Effektive reduktioner

I det følgende forklarer jeg, hvorfor afgifter er bedst til at høste de billige reduktioner i landbruget.

Men min hovedpointe er en anden, nemlig at uanset om man ender med at benytte afgifter, regler, tilskud eller påbud, så bliver retvisende og opdaterede klimaregnskaber for de enkelte bedrifter afgørende for, hvor mange af de billige landbrugsreduktioner vi kommer til at høste, og dermed for hvor smart reguleringen bliver. Hvorfor det?

For at være omkostningseffektiv skal regulering sortere dyre reduktioner fra og billige til. Per definition bliver de reduktioner, en ny teknologi leverer, billigere, jo lavere omkostninger teknologien medfører, og jo flere reduktioner den giver på den enkelte bedrift.

Temadebat

Skal landbruget pålægges en CO2-skat?
Skal landbruget pålægges en CO2-skat? En CO2-afgift på forskellige sektorer er en afgørende del af regeringen og aftaleparternes målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent. Det fremgår af aftalen om den grønne skattereform, som regeringen har indgået med Venstre, Konservative, Radikale og SF.

En af de mest omdiskuterede afgifter er afgiften på landbrugssektoren. For mens mange grønne organisationer er fortalere for en CO2-afgift, ser aktører i landbruget en potentiel CO2-afgift som noget, der "vil være altødelæggende og føre til en massiv reduktion i landbrugsproduktionen i Danmark", som det lyder Landbrug & Fødevarer.

Til efteråret skal ekspertgruppen vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller for en CO2-afgift for landbrugssektoren. Ekspertgruppens afrapportering om en CO2-afgift på landbruget har ladet vente på sig, da analysen heraf er blevet skudt til den anden og endelige delrapport. 

I den forbindelse sætter Altinget Fødevarer i en kommende temadebat fokus på landbrugssektoren, når vi spørger en række aktører og eksperter:

Bør der indføres en CO2-afgift på landbruget? Hvorfor, hvorfor ikke? Hvordan bør en sådan CO2-afgift se ud? Bør en producentafgift på landbrugssektoren kombineres med andre afgifter såsom en forbrugerafgift på fødevarer? Og hvordan kan landbrugets drivhusgasudledninger alternativt reguleres, hvis det ikke skal være med en CO2-afgift?

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Regulering skal altså både frasortere teknologier, der medfører usædvanligt store omkostninger og frasortere teknologier, der giver usædvanligt lille klimaeffekt på den enkelte bedrift.

Der er forskel på, hvor gode forskellige reguleringer er til at sortere i disse to dimensioner, og derfor er det nyttigt at skelne mellem omkostningsdimensionen og effektdimensionen, når man diskuterer forskellige reguleringers omkostningseffektivt.

Vores analyser viser, at en afgift på landbrugets klimaudledninger er den regulering, der bedst sorterer mellem billige og dyre reduktioner i omkostningsdimensionen. Det er, fordi afgiften giver den enkelte landmand et mærkbart incitament til at gennemføre de reduktioner, der er billigere end afgiften, og til at undgå de reduktioner, der er dyre.

Sortering i ny teknologi

Samtidig får landmanden frihed til at tilrettelægge produktionen efter den tilskyndelse, der ligger i afgiften. Afgiften er "smart", fordi den udnytter landmandens viden om egne omkostninger ved at installere ny teknologi på netop hans bedrift til at sortere ny teknologier med lave omkostninger til og dem med høje omkostninger fra.

Det gør regler, tilskud og påbud ikke lige så systematisk. Eksempelvis vil påbud om, at alle landmænd skal benytte en bestemt teknologi, som på de fleste landbrug er billig, også omfatte landbrug, hvor den er dyr at benytte. Det ved landmanden på disse bedrifter godt, men påbuddet giver ham ikke frihed til at vælge teknologien fra.

Regler, tilskud og påbud er altså mindre smarte end afgifter i omkostningsdimensionen, fordi de ikke lige så systematisk udnytter landmandens viden om egne omkostninger. Til gengæld kan de være "smarte" i effektdimensionen.

Hvis myndighederne har viden om, at en teknologi ikke leverer særlig mange reduktioner på visse typer af bedrifter, så kan myndighederne lave undtagelser fra påbuddet og dermed undgå nogle af de dyre reduktioner.

Viden om, hvordan forskellige teknologier og driftssystemer interagerer og påvirker udledningerne, vil gøre det muligt at tilrettelægge regler, tilskud og påbud som differentieres og målrettes, så de sorterer mindre effektive teknologier fra og de mere effektive til på den enkelte bedrift.

Hvis myndighederne kan måle klimaudledningerne fra den enkelte bedrift, vil afgifter også have en systematisk fordel i denne dimension. Imidlertid kan landbrugets udledninger af lattergas og metan ikke måles direkte.

Afgifter har afgørende fordel

I stedet må myndighederne beregne dem ved hjælp af viden om, hvordan forskellige teknologier og driftssystemer interagerer og påvirker udledningerne. Altså nøjagtig den samme viden, som gør det muligt at tilrettelægge regler, tilskud og påbud, der er smarte i effektdimensionen.

Derfor anbefaler vi afgiftsinstrumentet til regulering af landbruget, uanset hvor god viden myndighederne har i effektdimensionen

Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand og professor på Københavns Universitet

Med afgifter skal denne viden bruges til et klimaregnskab for den enkelte bedrift, så man kan beregne den udledning der pålægges afgift. I praksis kan afgiften også have en fordel i effektdimensionen, da det formentlig er nemmere at opdatere opgørelsen af klimaregnskaberne, end det er at opdatere påbud, regler og tilskud, hver gang der kommer ny viden; men er embedsmændene på tæerne, bliver afgiftens fordel i denne dimension begrænset.

Afgiften har dog stadig en afgørende fordel i omkostningsdimension, uanset hvor stor myndighedernes viden er om forskellige teknologiers effekt på udledningerne. Derfor anbefaler vi afgiftsinstrumentet til regulering af landbruget, uanset hvor god viden myndighederne har i effektdimensionen.

Men jo bedre viden myndighederne har i denne dimension – jo mere retvisende et klimaregnskab man kan lave for den enkelte bedrift – jo flere af de billige reduktioner vil man kunne høste, uanset hvordan man regulerer landbruget.

Det bringer mig til min hovedpointe. I den kommende diskussionen om landbrugets klimabidrag vil spørgsmålet, om der skal anvendes afgifter eller andre reguleringsformer, komme til at fylde meget. Og her er pointen, at uanset hvordan den diskussion lander, bliver et retvisende og opdateret klimaregnskab for den enkelte bedrift afgørende for, hvor mange af de billige landbrugsreduktioner vi kommer til at høste.

Det er særligt vigtigt, hvis man ender med at bruge regler, tilskud og påbud, fordi disse reguleringer er bagud på point med hensyn til omkostningseffektiviteten. Men retvisende klimaregnskaber er også vigtige, hvis man – som vi har anbefalet – vælger at benytte afgifter.

Derfor bør man, uanset hvilken regulering af landbruget man ender med, prioritere arbejdet med at udvikle retvisende og kontrollerbare klimaregnskaber for landbruget, herunder smidige og transparente procedurer for deres opdatering, når der kommer ny viden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)