Af Bjarne Nigaard
Administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug

Landbrugsjorden er det økonomiske fundament for de danske landbrugsfamilier, men landbrugsjorden er også blevet omdrejningspunktet for Naturplan Danmark, og her har regeringen set stort på, at man i praksis er i færd med at ekspropriere landmændenes levegrundlag og private ejendom uden erstatning.

En væsentlig del af Naturplan Danmark omhandler landmandens ret til at dyrke jorden, som han finder det bedst og forsvarligt. Med de varslede regelændringer i Naturplan Danmark er der tale om en ændring i dyrkningspraksis på jorden, hvor brugen af pesticider og gødning på cirka 45.000 hektar (anslået af Videncenter for Landbrug) ikke længere vil være tilladt.

Det er et meget stort indgreb i landbrugsdriften, og enhver landmand med støvlerne på jorden ved, at de omtalte områder med de nye regler inden for få år blot vil bestå af tidsler, brændenælder, lysesiv og andet ukrudt, som intet kreatur gider æde. Når man tilmed siger, det skal ske uden udbetaling af erstatning, så er lovgiverne på Christiansborg og landmændene efterhånden så langt fra hinanden, som man kan komme.

Voldsomme indgreb
De varslede indgreb er alt for voldsomme, og mange af dem er uden effekt. De er uden proportion i forhold til deres formål, og det betyder igen, at de vil være ulovlige. Derfor er Bæredygtigt Landbrug klar til at anlægge sag ved domstolene med påstand om ulovlig statslig ekspropriation, hvis myndighederne beslutter sig for at gå videre ad dette spor.

For mange danske landmænd vil et så drastisk indgreb i deres hverdag jo betyde, at driften ikke længere er rentabel. Og det bliver svært at forklare for banken og realkreditten, at man ikke længere kan tjene penge på driftsapparatet. At man ikke kan tjene penge på landbrugsjorden, og at den ikke længere har samme værdi og dermed ikke længere stiller samme sikkerhed.

Naturplan Danmark har ramt helt forbi målet for Natur- og Landbrugskommissionen, der blandt andet gik ud på at bygge bro imellem naturen og landbruget, for regeringens naturplan er desværre endnu et eksempel på, at det er politik frem for saglighed, der præger indsatsen over for dansk natur og miljø.

Regeringen glemmer fagligheden
Ingen er uenige i, at vi skal passe på miljøet, drikkevandet og den fælles fremtid, men det sker i øjeblikket med en besynderlig politisk korrekthed, der er opfundet til lejligheden, for det er jo stort set alene landbruget, der skal reguleres kraftigere for at opnå målene. Den skævvridning af ansvar er en voldsom forenkling af virkeligheden, for dansk landbrug er for længst nået derhen, hvor brug af pesticider og kvælstof ikke er en reel miljøbelastning.

Desuden lægger naturplanen op til, at økologi er løsningen på en række områder, men igen har regeringen glemt fagligheden. Glemt at tage landbruget med på råd. Forskelsbehandlingen mellem økologi og konventionel drift er usaglig.

Hvorfor skulle en økologisk ko på en græsmark miljøbelaste mindre end en konventionel ko på samme græsmark? Ja, det lyder helt grotesk, men det er et forslag i Naturplan Danmark, at det kun må være økologisk kvæg, der græsser på naturarealer.

Hvori ligger forskellen ude i virkeligheden? I Danmark hylder vi lighedsprincippet. Ens forhold skal behandles ens. Denne grundlæggende retssikkerhed vil vi ikke sidde stille og se på annulleres over for danske landbrugsfamilier.

Landbruget skal inddrages mere
Regeringen ser fuldstændig bort fra konsekvenserne for den enkelte landmandsfamilie, og fra de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser i sit oplæg. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv tvivler jeg på, at vores velfærd vil have gavn af, at vi amputerer en af de største indtægtskilder til velfærdens opretholdelse.

Den oprindelige intention fra Natur- og Landbrugskommissionen om at bygge bro imellem natur og landbrug har været det bedste ved planen. Desværre har man glemt landbruget i forbindelse med udformningen, også selv om det er landbruget, der har størst indflydelse på, at planen kan blive en succes.

Hos Bæredygtigt Landbrug er vi glade for, der kun er tale om et udkast, så nu skal rapporten tilbage i maskinrummet, så de alvorlige fejl kan blive rettet. Så landbruget inddrages langt mere. Så Danmark kan få en naturplan, der virker til gavn for både landbruget og naturen.