Af Astrid Krag (SF)
Minister for sundhed og forebyggelse 

Vi lever i en tid, hvor mad i alle afskygninger fylder rigtig meget i vores liv. Man skal ikke have tændt for fjernsynet ret længe, før fraser som "rigeligt smør" eller "nyt nordisk køkken" sætter sig på nethinden. Uanset om man bladrer i et ugemagasin eller ser fjernsyn, støder man ofte på madlavning og måske endnu vigtigere - diskussioner af, hvad sund madlavning er. Og jeg tror, det kan være en forvirrende affære at være vidne til for mange.

Dybest set ved de fleste af os godt, at vi bør spise mere frugt og grønt, ikke wienerbrød og rigeligt smør. Men det er ikke sikkert, at det er lige let at overholde hver dag. Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvordan vi skaber de små ændringer i dagligdagen og finder en balance, så vi kan leve et liv med plads til at forsøde tilværelsen en gang i mellem og leve sundt samtidig.

Social slagside 
For nylig deltog jeg i lanceringen af "Måltidspartnerskabet" sammen med fødevareministeren. Partnerskabet er et samarbejde mellem myndigheder, sundhedsorganisationer, faglige organisationer og private erhvervsorganisationer, der har fundet fælles fodslag i kampen for at få danskerne til at spise sundere. I deres arbejde med at gøre det lettere at træffe sunde madvalg, har de et særligt fokus på at tage hånd om de danskere, der har sværest ved at vælge de sunde madløsninger.

Det er et arbejde, som jeg både bakker op om og har store forventninger til. For der er ingen tvivl om, at den mad, vi spiser, har stor betydning for vores sundhed. Tallene alene afslører, at godt 2.200 dødsfald i Danmark hvert år kan relateres til for lidt frugt og grønt i kosten. Samtidig dør endnu ca. 2.200, fordi de spiser for meget mad med mættet fedt. Tallene er makabre nok i sig selv, og dertil kan vi lægge, at der samtidig er en betydelig social slagside i, hvilke danskere der lever kortest på grund af usund livsstil.

Vi ved eksempelvis, at uddannelse og indkomst spiller en meget væsentlig rolle for vores sundhed, og det kommer også til udtryk i madvaner og livsstil. Undersøgelser viser, at de kortuddannede lever mere usundt og er mere overvægtige end dem med en længere uddannelse. Det er en ulighed, som desværre er voksende, og derfor skal vi tage hånd om den.

Tallene alene afslører, at godt 2.200 dødsfald i Danmark hvert år kan relateres til for lidt frugt og grønt i kosten. Samtidig dør endnu ca. 2.200,fordi de spiser for meget mad med mættet fedt. Tallene er makabre nok i sig selv, og dertil kan vi lægge, at der samtidig er en betydelig social slagside i, hvilke danskere der lever kortest på grund af usund livsstil.

Astrid Krag
Minister for sundhed og forebyggelse

Fokuser på de små ting 
I forlængelse af lanceringen af "Måltidspartnerskabet" præsenterede fødevareministeren og jeg hver vores bud på, hvad et nemt og sundt måltid til unge mennesker kan bestå af. Jeg præsenterede efter bedste kulinariske formåen en ret bestående af ovnbagt kyllingebryst med fuldkornspasta og en salatblanding.

Der gik ikke lang tid før madguru Claus Meyer udtalte sig til en avis og kaldte retten uambitiøs og gammeldags. Meyer så hellere, at jeg havde lavet en ret, der var viral, inviterende og engagerende. Og jeg er helt sikker på, at han har ret. Men jeg er bekymret ved, om det kan være svært for nogle at tage springet fra burger og pommes frites til selv at lave en viral, inviterende og engagerende aftensmad.

Det er en vigtig debat, hvordan vi særligt får de unge til at spise ordentligt og sundt. Men ligesom med motion tror jeg, det er vigtigt at fokusere på de små ting i dagligdagen. For den overvægtige handler det ikke om at skulle løbe et maraton næste søndag - det handler om at tage trapperne i stedet for elevatoren eller cyklen frem for bilen. Det samme gælder med maden, hvor det næppe er realistisk at skifte burgeren ud med gulerodsstænger fra den ene dag til den anden.

Alternativer til grillbaren 
Jeg tror på, at vi når længst med fokus på at tage små skridt af gangen og møde den unge i øjenhøjde. Mit bud på en nem og sund aftensmad er blot et lille eksempel på, hvordan man kan tage et skridt af gangen på vejen til en sundere livsstil. Og selvom fuldkornspasta ikke er den sundeste fødevare, er det trods alt et udmærket alternativ til grillbaren.

Udgangspunktet må være at tage hånd om den enkelte ud fra den unges egne præmisser. Netop derfor lancerede regeringen sidste år en forebyggelsespakke om sund mad til kommunerne. Pakken indeholder konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan ændre eksempelvis de unges madvaner lokalt i kommunerne. For at sikre maksimalt udbytte af pakken, har regeringen også bidraget med 13 mio. kr. til et nyt forebyggelsescenter, hvor kommunerne kan hente kompetent vejledning i arbejdet med at sikre sundere madvaner for unge såvel som for de ældre.