Concito: Nøglen til et grønt landbrug ligger i et dansk planteeventyr

Ved indgåelsen af landbrugsaftalen i oktober blev der afsat 75 millioner kroner årligt fra 2022 og frem til 2030 til etablering af Fonden for Plantebaserede Fødevarer, ofte kaldet Plantefonden. Formålet for fonden er beskrevet i aftaleteksten og går ud på at 'støtte udviklingsaktiviteter såsom sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling'.

Det er en vældig god ide med en fond, der støtter udviklingen mod et bedre udbud af plantebaserede fødevarer. Uden et bedre udbud af plantebaserede fødevarer, får vi nemlig ikke reduceret efterspørgslen på animalsk baserede fødevarer. Og netop en sådan ændret efterspørgsel er en nøglekomponent i den omstilling, som er nødvendig for at sikre et landbrug i 2050, der, udover at være klimaneutralt, også tillader plads til andet end fødevareproduktion, såsom natur, skov, byudvikling og solceller. 

Prioritering er nødvendig
Størrelsen af Plantefondens midler er substantielle uden dog at forslå. Det må forventes, at Plantefonden skal suppleres med bevillinger til grundforskningscentre, strategiske forskningsmidler med specifikke ansøgningsrunder i Innovationsfonden, GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram), midler til formidling samt midler til offentlig-private partnerskaber.

Man bør også fokusere på tiltag, der kan bidrage til at gøre de plantebaserede fødevarer billigere for forbrugerne.

Tavs Nyord
Seniorkonsulent, Concito

En reel omstilling af forbruget, og dermed landbrugsproduktionen mod en endnu større andel af plantebaserede fødevarer, vil kræve endog meget store beløb og satsninger. Derfor må vi forvente en hård prioritering af ansøgninger til Plantefonden. For at forbedre udbuddet og fremme efterspørgslen af plantebaserede fødevarer mest muligt kan prioriteringen af de forskellige indsatsområder med fordel følge nedenstående principper.     

Af de nævnte udviklingsaktiviteter (eksempelvis sortsudvikling og dyrkning) er alle naturligvis væsentlige. Men ikke alle emner bør betragtes som lige vigtige, og der er god grund til især at prioritere forarbejdning og videnformidling, uden dog at glemme råvareproduktionen. Dette skyldes, at hindringerne for en øget produktion af planteafgrøder til konsum i stedet for foder især ser ud til at ligge i forarbejdningsledet, i vidensformidlingen og i økonomiske barrierer.

Bedre og billigere plantebaserede fødevarer
Et første vigtigt princip er at sikre en markedsdreven tilgang til at øge efterspørgslen på plantebaserede fødevarer. Med nye forarbejdningsprocesser, tilsætningsmidler og smage vil man kunne udvide afsætningen, og i så fald vil dyrkningen af råvarerne med ret stor sikkerhed følge efter. Samtidig bør man selvfølgelig stimulere og påvirke forbruget af plantebaserede fødevarer på andre måder, såsom offentlige grønne indkøb og klimamærkning af fødevarer, men det skal ikke nødvendigvis ske via plantefonden.

Vi skal i Danmark ikke nødvendigvis dyrke alle typer bælgfrugter og grøntsager, hvis udbyttet er lavt for den givne afgrøde på grund af klimabetingelserne

Tavs Nyord
Seniorkonsulent, Concito

Man bør også fokusere på vidensformidling, da dette tiltag i sig selv kan medvirke til øget afsætning af plantebaserede fødevarer. Derfor bør kvantificering af de forskellige planteprodukters reelle klimaaftryk være en integreret del af mange af de forsknings- og udviklingsprojekter, der støttes igennem plantefonden.

Man bør også fokusere på tiltag, der kan bidrage til at gøre de plantebaserede fødevarer billigere for forbrugerne. Der må eksempelvis være et stort potentiale for at gøre nogle af basisvarerne billigere, som for eksempel plantedrikkene. Det er påfaldende, at havredrik sælges i supermarkedet for omkring 15-20 kroner per liter, mens komælk oftest koster det halve i de samme butikker. En del af denne prisforskel kan givetvis tilskrives stordriftsfordele samt støttesystemer i mælkeproduktionen. Men der må også være et uudnyttet potentiale i at reducere prisen på planteproduktet igennem forarbejdningsprocessen, da hovedingredienserne havre, vegetabilsk olie og vand som regel ikke er særligt dyre råvarer.

Fokus på afgrøder med gode vækstbetingelser i Danmark
Dyrkningsleddet er som regel ikke den største hindring for produktion af plantebaserede fødevarer. Mange af de bælgfrugter (som ærter, bønner og linser), kartofler, korn, nødder og grøntsager, der i høj grad anvendes allerede, og som formodentligt også skal produceres til og anvendes i fremtidens plantebaserede fødevarer, er råvarer, der i stor stil allerede findes på markedet i dag. De findes tilmed i store mængder, hvorfor priserne ofte ikke er specielt høje.

Dog kan der være områder som råvarer med særlig smag, sundhedsegenskaber eller reduceret miljøpåvirkning, der gør det relevant, at dyrkningsleddet videreudvikles og selvfølgelig skal have sin plads i Plantefonden. Der skal naturligvis også udvikles dyrkningsformer for diverse afgrøder, der med fordel kan produceres i Danmark. Men her er det vigtigt at pointere, at afgrøderne som udgangspunkt bør dyrkes, hvor det gøres bedst, altså med mindst aftryk på klimaet og det omgivende miljø.

Vi skal i Danmark ikke nødvendigvis dyrke alle typer bælgfrugter og grøntsager, hvis udbyttet er lavt for den givne afgrøde på grund af klimabetingelserne eller andre dyrkningsmæssige faktorer, der ikke relativt nemt lader sig ændre.