Coops CSR-chef om den plantebaserede udvikling: "Jeg savner stærkere politisk handling"

I fremtiden skal vi leve af flere planter og af færre dyr. Derfor er det glædeligt, at den plantebaserede omstilling af vores fødevaresystem nu stimuleres gennem en øremærkning af 85 millioner kroner årligt i Promilleafgiftsfonden. Men djævelen ligger som bekendt i detaljen.

Klimaudfordringen vil blive mindre, hvis vi både producerede og spiste mere plantebaseret mad. Sådan lyder logikken bag den politiske aftale i hvert fald, men jeg tillader mig at tvivle på effekten. Det forudsætter nemlig, at vi både i produktion og forbrug også evner at mindske den animalske andel. Og det har jeg ikke hørt nogen meningsfulde bud på endnu.

Tværtimod har aktører hilst indsprøjtningen i den plantebaserede produktion velkommen med håbet om, at vi så kan blive verdensmestre i både at producere dyr og værdiforædle planter uden dyrenes mellemkomst. Men uden yderligere tiltag vinder klimaet næppe på det, ligesom det næppe heller ændrer på tallerkenens sammensætning. 

Kødet er fundamentet i vores køkken og fødevareproduktion
Når jeg ser på vores fødevareforbrug fra forbrugerenden af værdikæden, ser jeg en række bevidste og endnu flere ubevidste valg blive foretaget hver eneste dag. Der er gode grunde til, at det animalske fylder på tallerkenen, i maven og i hovedet hos danske forbrugere. Igennem århundreder har kødet været den efterstræbelsesværdige ingrediens, og gule ærter måden de fattige også kom gennem vinteren på.

Nu hvor vi har råd til at spise, lige det vi vil, når vi vil, er det derfor ikke underligt, at alle spiser som grever og baroner

Thomas Roland
CSR-chef, Coop

Nu hvor vi har råd til at spise, lige det vi vil, når vi vil, er det derfor ikke underligt, at alle spiser som grever og baroner. Da coronaen ramte landet, og vi oplevede en uges hamstring, var kødet den fødevare, vi hamstrede først. Kød er det sikre og det trygge valg. Det er fundamentet i vores køkken og i langt de fleste hjemmelavede aftensmåltider.

På samme måde er den animalske sektor fundamentet i vores fødevareproduktion. Det er værdiforædling af plantebaserede råvarer gennem dyr, der har drevet udviklingen i landbruget i de sidste 100 år. Det er her, kapitalen er investeret. Og det er gennem forarbejdning af de animalske produkter, at de landmandsejede virksomheder fordeler merværdien til landmændene og udvikler produkter til forbrugerne.

Plantebaseret udvikling kræver koordination
Hvis vi virkelig ønsker den omstilling, som øremærkningen af Promillemidlerne er begrundet i, savner jeg derfor stærkere politisk handling. For det er nogle dybt rodfæstede vaner og strukturer, som skal påvirkes. Hånden skal på kogepladen.

Aktørerne bør sidde i samme rum og sikre, at udviklingen forløber som håbet. Markedsfremme, produktudvikling, forbrugeroplysning, lovgivning og forskning skal gå hånd i hånd. Og der skal udvikles indikatorer, både for stigningen af det plantebaserede og faldet i det animalske.

Her kan man med fordel lære af økologiens tidlige år, hvor ministeren, gennem Det Økologiske Fødevareråd, modtog rådgivning om, hvor der skulle fokuseres. Hvor var de flaskehalse, som krævede fokus netop nu? Målet var at sikre, at markedsudviklingen forløb nogenlunde harmonisk uden, at hverken udbud eller efterspørgsel løb løbsk, og uden at vi brugte forskningsmidler på det forkerte.

Der er brug for samme koordination nu, hvis vi for alvor ønsker at se en robust plantebaseret udvikling i produktion og forbrug.

Plantebaserede varer af god kvalitet skal give nye vaner
Markedet skal tages alvorligt, ellers taber enten investorerne, producenterne eller forbrugerne. Merværdien i forædling af det plantebaserede skal også komme landbruget til gode, ligesom merværdi, skabt gennem produktion af dyr, gør det i dag.

Og forbrugerne skal have smagfulde og nye varer af en kvalitet og attraktivitet, så der skabes grundlag for nye vaner.

Selvom det har vakt berettiget opmærksomhed, at Danmark øremærker midler til at støtte udvikling af en mere plantebaseret fødevareproduktion, vil det skabe endnu større ringe i vandet, hvis vi også lykkes med en reel omstilling. En reel omstilling skal allerhelst ske gennem den danske model, hvor alle aktører i værdikæden, også de politiske, mødes om samme bord for at fokusere midlerne og indsatserne. På den måde er der større chance for at skabe succes for alle – også dem som i dag er bange for at miste de dyr og det forbrug, de kender til og lever af i dag.