Forsker: Der er ingen grund til at lægge snærende bånd på Plantefonden

Branchedirektør i DI Fødevarer Leif Nielsen argumenterer i Altinget 10. november for at Fonden for Plantebaserede Fødevarer, som vil blive etableret i forbindelse med udmøntningen af aftalen om en grøn omstilling af dansk landbrug, nærmest udelukkende skal fokusere på at udvikle aromaer, konsistens og tilberedningsmetoder, der sikrer, at de grønne løsninger i fremtiden ikke strander i køledisken, men når med hjem i indkøbskurven og hele vejen ned i danskernes maver. 

Jeg er meget enig med Leif Nielsen i, at den gode smag er helt central, hvis flere skal spise mere plantebaseret kost, men det er lidt af en fejlslutning at sortsudvikling, og råvarekvalitet ikke har nogen betydning for den gode smag.

Behov for sorter med andre kvalitetsegenskaber til plantebaserede fødevarer

De fleste af de danskproducerede råvarer, der lige nu bliver brugt til fremstilling af plantebaserede fødevarer udgøres nemlig først og fremmest af sorter af for eksempel havre, der anvendes til havregrynsprodukter, samt ærter og hestebønner der er optimeret til at give et højt udbytte og i de fleste tilfælde anvendes som dyrefoder.

Plantebaseret fødevareproduktion har potentiale til at blive et nyt vindmølleeventyr for Danmark. Men vi har travlt.

Christian Bugge Henriksen
Lektor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU

Men der er behov for nogle helt andre kvalitetsegenskaber for at fremstille den optimale havredrik og verdens bedste plantebøf. Derfor er det vigtigt at der bliver arbejdet på at udvikle og udvælge sorter der er optimeret til at give en god smag.

Det er kun til en hvis grad muligt at skjule en dårlig smag ved at anvende teknologier til såkaldt ”masking” i forarbejdningen af de plantebaserede fødevarer.

Hvis udgangspunktet og råvarekvaliteten er bedre vil det i højere grad kunne lade sig gøre at gå målrettet efter at fremme den gode smag, i stedet for at være nødsaget til at bruge alt krudtet på at skjule en dårlig smag.

Spirende væksteventyr for landbrugs- og fødevaresektoren

Vi kan selvfølgelig bare importere en masse soja fra udlandet og bruge den til at fremstille de plantebaserede fødevarer, men så får vi koblet de danske landmænd fuldstændig af, og vi går glip af et spirende plantebaseret væksteventyr med potentiale til at transformere og berige både fødevare- og landbrugssektoren og skabe mange nye arbejdspladser.

Den store succes som initiativerne Bælg og Business samt Book en Mark har haft vidner om en stor interesse for at plantebaseret fødevareproduktion blandt både producenter og aftagere.

Med det nye eco-scheme for plantebaserede fødevarer vil danske landmænd kunne få tilskud til dyrkning af afgrøder til humant konsum, men for at understøtte denne udvikling skal vi samtidig sikre at der kommer en øget efterspørgsel efter plantebaserede fødevarer fremstillet af danske proteinafgrøder, specialafgrøder og andre højværdiafgrøder.

Hele den plantebaserede værdikæde skal styrkes

Hvis Danmark skal være verdensførende inden for plantebaseret fødevareproduktion, må vi i fællesskab arbejde målrettet for at etablere en stærk og sammenhængende plantebaseret værdikæde hele vejen fra jord til bord.

17. august afholdt Københavns Universitet i fællesskab med Seges og Food & Bio Cluster Denmark en kick-off workshop for Partnerskabet for Plantebaseret Fødevareproduktion.

Her lykkedes det at samle mere end 200 deltagere fra 53 virksomheder, syv brancheorganisationer, syv NGO'er, 11 forsknings- og uddannelsesinstitutioner, tre fonde, to offentlige institutioner og et politisk parti, herunder også store virksomheder som Carlsberg, Chr. Hansen, Novozymes, Arla og Danish Crown, og brancheorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri og Plantebranchen.

Hovedbudskaberne fra workshoppen var blandt andet at vi skal arbejde for at:

• øge diversiteten of kvaliteten af plantebaserede fødevarer og vegetabilske råvarer ved at optimere forædling, dyrkningspraksis og dyrkningssystemer
• udvikle forbruger- og forskningsdrevet innovation inden for whole foods, processed foods og hybrid foods med høj ernæringsæssig, sensorisk og funktionel kvalitet
• sikre miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed i alle led
• gøre klimavenlig og sund kost til den “nye normal”

Behov for milliardinvesteringer til strategisk innovation, forskning og undervisning

Med udgangspunkt i denne workshop er der således ingen grund til at lægge snærende bånd på formålet med Plantefonden. Den bør kunne søges til alle projekter der styrker den plantebaserede værdikæde fra jord til bord, og fremmer både produktion og forbrug af sunde, velsmagende plantebaserede fødevarer fremstillet af danske råvarer.

I landbrugsaftalen fremhæves det da også at fonden blandt andet kan støtte udviklingsaktiviteter såsom sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling.

For at indfri det enorme potentiale for vækst og beskæftigelse samt opnå den fulde effekt for klima og miljø vil det imidlertid samtidig være fuldstændig afgørende at staten går forrest og etablerer et stærkt offentlig-privat partnerskab med milliardinvesteringer til at understøtte den mere strategiske innovation, forskning og undervisning inden for plantebaseret fødevareproduktion. En oplagt mulighed er at prioritere en sådan indsats i de igangværende forhandlinger om finansloven.

Plantebaseret fødevareproduktion har potentiale til at blive et nyt vindmølleeventyr for Danmark og bidrage væsentligt til målsætningen om 70 procents reduktion af klimagasser i 2030. Men vi har travlt. Det første statslige forskningsprogram for vindmøller blev etableret i 1976. Det betyder, at vi på ni år skal arbejde fem gange så hurtigt for at nå det samme med de plantebaserede fødevarer, som vi har nået på 45 år med vindmøllerne.