Concito: Nu skal der politisk fokus på fødevarernes klimaaftryk

Fødevaresektoren står for godt en fjerdedel af de globale drivhusgasudledninger og er samtidig en af de største årsager til tab af biodiversitet. Derfor får vi ikke sikret en sund og bæredygtig planet uden en omfattende grøn omstilling af verdens fødevareproduktion og -forbrug.

Hovedfokus i omstillingen af fødevaresystemet i Danmark og globalt bør være at sikre tilstrækkeligt med sund mad på mindst mulig plads med mindst mulig drivhusgasudledning og mindst mulig negativ påvirkning af natur, miljø og dyrevelfærd. Og mens vi i Danmark længe har haft fokus på sundhed, økologi, dyrevelfærd og retfærdig handel i oplysning og mærkning af fødevarer, er det nu blevet tid til at rette et stærkere fokus på fødevarernes klimabelastning. Også i de offentlige køkkener, som er en væsentlig drivkraft i omstillingen af danskernes fødevareforbrug.

Formidler ny viden om fødevaretyper
I slutningen af 2019 tog Concito initiativ til etableringen af 'Den store klimadatabase' i samarbejde med 2.-0 LCA consultants og med økonomisk støtte fra Salling Fondene. Klimadatabasens version I med gennemsnitlige klimaaftryk fra 500 gængse fødevarer på det danske marked blev lanceret i februar 2021 og har netop modtaget Nordisk Råds miljøpris 2021 for sit store adfærdsændrende potentiale.

Forhåbentlig opnår værktøjet også snart officiel anerkendelse fra de danske fødevaremyndigheder, så de offentlige køkkener og andre professionelle fødevareaktører kan drage fuld nytte af værktøjet, og så endnu flere ser perspektivet i at bidrage til den videre udvikling og udbredelse.

Klimadatabasen er et unikt, videnskabeligt funderet, frit tilgængeligt og transparent værktøj, der kan bruges som grundlag for klimaberegning af måltider og indkøb i offentlige køkkener, opkvalificering af køkkenpersonale, forenklet klimamærkning, undervisning, oplysning og meget andet.   

Allerede nu arbejder en lang række fødevarevirksomheder på at bringe resultaterne i anvendelse og formidle dem til kunderne. Herunder kantinevirksomheden Meyers, der vil halvere måltidernes klimaaftryk i 2030 opgjort på basis af klimadatabasen, samt grossistvirksomheden Dansk Cater, der oplyser gennemsnitlige klimaaftryk på et udvalg af sine varetyper. Flere kommuner står også på spring til at vedtage klimareduktionsmål for de offentlige måltider og følge udviklingen på grundlag af klimadatabasen.

Ingen perfekte og altomfattende opgørelser
Det styrkede fokus på fødevarers klimaaftryk er blevet problematiseret af visse aktører, der tilsyneladende er bekymrede for, at det vil fjerne fokus fra andre vigtige bæredygtighedsfaktorer. Det har for eksempel været påpeget, at klimadatabasen mangler at tage højde for næringsindholdet i de forskellige fødevarer.

Fødevarernes næringsindhold har dog længe været deklareret på alle færdigpakkede fødevarer. Det samme gælder faktorer som økologi, dyrevelfærd, sundhed og retfærdig handel, i det omfang varerne lever op til gældende kriterier for de eksisterende mærkningsordninger. Ingen af disse mærkningsordninger siger dog noget om varernes klimaaftryk, og derfor har vi brug for supplerende oplysninger om dette.

Overordnet er der to hovedformål med opgørelser af fødevarers klimaaftryk: Oplysning af forbrugerne om klimavenlige madvaner og incitament til klimaforbedringer hos fødevareproducenterne.  

Michael Minter
Programchef for Fremtidens Fødevarer, Concito

Det har også været påpeget af Landbrug & Fødevarer, at der er behov for en fælles opgørelsesmetode på europæisk niveau. Den skal angiveligt ikke bare vise fødevarens klimaaftryk, men også tage hensyn til varens ernæringsmæssige værdi og bæredygtighed i bred forstand, herunder økonomisk tilgængelighed og kulturel accept.

Det er overordentligt store og nok også urealistiske krav til en fælles opgørelsesmetode. Her bør beslutningstagerne i Danmark og EU anerkende de forskellige formål, som klimaberegninger har, og se værdien i mindre perfekte og mindre omfattende opgørelsesmetoder.

To hovedformål med klimaberegninger
Overordnet er der to hovedformål med opgørelser af fødevarers klimaaftryk: Oplysning af forbrugerne om klimavenlige madvaner og incitament til klimaforbedringer hos fødevareproducenterne.

Først og fremmest er der behov for at oplyse forbrugerne om de forskellige fødevaretypers klimaaftryk. Her er 'Den store klimadatabase' et oplagt bud på et værktøj, der hurtigt og for relativt få ressourcer kan blive et centralt oplysnings- og beslutningsgrundlag for eksempelvis dagligvarebranchen, restaurationsbranchen og i sidste ende forbrugerne.

Derudover er der behov for, at fødevareproducenter mere præcist kan beregne netop deres klimaaftryk og bruge resultatet i markedsføringen, hvis resultatet er væsentligt bedre end konkurrenternes. Her er dokumentationsbyrden den samme, som den hele tiden har været, hvis en producent ønsker at markedsføre sit produkt som et mindre klimabelastende alternativ inden for en bestemt varegruppe. Og den aktuelle udvikling af klimaregnskaber på bedriftsniveau kan meget vel blive en nøglefaktor i den sammenhæng.  

Vi kommer langt med generiske klimadata
Præcise klimaberegninger af specifikke fødevarer fra specifikke producenter og specifikke bedrifter er en meget mere kompleks og ressourcekrævende opgave end klimaberegninger af fødevaretypers gennemsnitlige klimaaftryk.

De præcise beregninger kan være et godt og relevant værktøj for større fødevareproducenter, der har kompetencerne og ressourcerne til at udføre dem. Det er dog nærmest utænkeligt, at vi nogensinde vil se præcise klimaberegninger af samtlige specifikke fødevarer på markedet.

Derfor bør der arbejdes parallelt med at udvikle standarder for begge typer af beregninger i både Danmark og EU. Her kunne Danmark passende gå foran med en fælles national standard og model for opgørelse og brug af generiske klimadata om fødevarer med udgangspunkt i Den store klimadatabase.

Ønsket om præcise beregninger af specifikke varer bør ikke spænde ben for, at vi allerede nu gør brug af mere generiske data om fødevaretypers klimaaftryk som et centralt værktøj i den grønne omstilling af de offentlige køkkeners og danskernes fødevareforbrug.