Coop: Tag ikke de økologiske forbrugere for givet

DEBAT: Når Danmark kan bryste sig af at være verdensmestre i økologi, er det hverken, fordi eksporten slår rekord, eller fordi andelen af det dyrkede land når internationalt anerkendelsesværdige højder, men fordi forbrugerne vil økologien, skriver Thomas Roland.

Af Thomas Roland
Afdelingschef for ansvarlighed, Coop Danmark

I Altingets tema om regeringens kommende mål om at fordoble økologien har erhvervets interessenter vist stor vilje til at tro på, at økologien kan vokse yderligere. 

De fleste ser muligheder i ambitionen – muligheder for at få regeringens opmærksomhed og støtte til at fjerne barrierer for den fortsatte vækst. Samtalen har indtil nu været vidt omkring og især cirkuleret om initiativerne rundt om økologien.

De eneste, som er fraværende i debatspalterne, er de allervigtigste – forbrugerne. Kunderne, danskerne, som skal købe varerne. Måske fordi man tager deres støtte og interesse for givet? 

Derfor vil jeg slå et slag for økologien fra forbrugerens perspektiv. Økologien set fra indkøbskurven og middagstallerkenen.

Økologi er blevet hvermandseje
Når vi i Danmark kan bryste os af at være verdensmestre i økologi, er det hverken, fordi vores eksport slår rekord, eller fordi andelen af det dyrkede land når internationalt anerkendelsesværdige højder. 

Nej, det er de danske forbrugere, der er verdensmestre. Det er deres valg af økologiske varer, som fortjener en medalje.

Økologien er gået fra at udfylde et nichemarked blandt unge, veluddannede storbymennesker og gamle hippier, til i dag at ligge i mere end 75 procent af alle kunders køkkenskabe over det ganske land. 

Økologi er hvermandseje, og de økologiske varer sameksisterer på fredeligste vis med de andre varer i indkøbskurvene. Siden finanskrisen har væksten i det økologiske salg næsten konstant været tocifret. Markedet er fordoblet siden 2013.

Forbrugerne har tillid til økologerne. Tillid til, at de økologiske varer er gode og opfylder deres behov. De håber nok også, at varerne er sundere og sikrere end mange ikkeøkologiske varer. 

Men det er ikke det hele. Ser vi nærmere på de økologiske forbrugeres valg, har de gjort mere end blot at skifte ikkeøkologiske varer ud med økologiske.

Inspirerer til et bæredygtigt forbrug
De 25 procent af forbrugerne, som køber mest økologi, køber også væsentligt mindre kød end gennemsnittet. 

De spiser flere grøntsager. Og en større andel af deres indkøb er danske varer. Generelt har de en større interesse for madlavning og bruger flere penge på deres basale dagligvarer, hvilket igen betyder, at deres klimaaftryk per forbrugerkrone er lavere. 

Om de også har lavere madspild i køkkenet, ved jeg ikke, men jeg tror det. Det er ikke sikkert, det er økologiens fortjeneste alt sammen, men i praksis hænger økologiske madvalg og en mere bæredygtig praksis i køkkenet ofte sammen. Den gode nyhed er, at denne forbrugergruppe endda vokser, og at økologien stadig er deres foretrukne valg.

Ligesom den økologiske produktion gennem over 40 år har været et eksperimentarium af teknikker og tilgange, som i vid udstrækning har inspireret det øvrige landbrug, så ser det altså ud til, at økologien inspirerer forbrugerne og viser en vej mod et dagligvareforbrug, som sætter et lettere aftryk på kloden.

Nye balancer i fødevaresystemerne
Da de økologiske principper blev formuleret for snart mange år siden, ramte de plet med en helhedsorienteret og værdibaseret tilgang til fødevareproduktion. 

Så præcist, at økologien står stærkere end nogensinde, selv på de markeder, som pionererne dengang inkluderede i deres kritik af fødevaresystemet. Men det er ikke en selvfølge, at økologien holder sig i centrum et tiår mere.

De udfordringer, vi som samfund står over for, og som også er på forbrugernes læber, for eksempel tabet af biodiversitet og klodens opvarmning, kalder på en styrket økologisk diskussion af, hvordan vi finder nye balancer i fødevaresystemerne. 

Regeringen bør skrive sig bag øret, at økologiens evne til at finde kompromiser og adressere de væsentlige spørgsmål, er en afgørende grund til forbrugernes opbakning. Den dynamik bør også styrkes i den kommende tid. Ikke bare uden om forbrugerne, men sammen med dem.

Forrige artikel Bryggeriforeningen: Grønne emballage-ideer skal indføres med omtanke  Bryggeriforeningen: Grønne emballage-ideer skal indføres med omtanke Næste artikel Landbruget: Klimamål kræver massiv indsats på forsømt landbrugsforskning Landbruget: Klimamål kræver massiv indsats på forsømt landbrugsforskning
  • Anmeld

    Jakob Tilma · Kommunikationschef

    Dokumentation for påstand om klimaaftryk fra 'øko-forbrugere', tak

    Thomas Roland skriver følgende i sit debatindlæg.

    'Generelt har de en større interesse for madlavning og bruger flere penge på deres basale dagligvarer, hvilket igen betyder, at deres klimaaftryk per forbrugerkrone er lavere. '

    Tyske studier af netop forbrugerens adfærd og belastning af klimaet samt i forhold til arealforbruget til fødevareproduktionen viser, at klimabelastningen for en 'konventionel' og en 'økologisk' forbruger er meget ens, blandt andet fordi den lille mængde kød, der spises af den økologiske forbruger, er langt mindre klimavenlig end det kød, der spises af den konventionelt mindede.

    Den helt store forskel ligger dog i, at fødevarerne til den 'økologiske' forbruger ligger beslag på et produktionsareal, der er 40 procent større end det areal, der skal benyttes for at dyrke moderne, konventionelle fødevarer.

    Læs med via linket her til rapporten 'Carbon footprints and land use of conventional and organic diets in Germany' herunder - og se illustrationen fra rapporten, for at se, hvor meget ekstra dyrkningsareal der skal til for at skabe økologiske fødevarer.

    Her et uddrag fra rapportens konklusion:

    "The carbon footprints of the average conventional and organic diets are essentially equal (ca. 1250 CO2-eq cap−1 year−1), while the land use to provide food is ca. 40% greater in the organic diet (ca. 1900 and 2750 m2 of land cap−1 year−1 in the conventional and organic diets, respectively). The average conventional diet contains 45% more meat than the average organic diet, which on the other hand contains 40% more vegetables, fruits, and legumes (combined). Animal-based food products dominate the carbon footprints and land use (ca. 70–75%) in both diets."

    https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0959652617309666?fbclid=IwAR3YjdJDYSo6sjXV9nDvAaFAdAfl1efB3yHPD5t5XuCOdp6ph6o5JIjoQy0

    COOP må meget gerne dele sine data, så det kan belyses, om udsagnet holder vand i en klimamæssig kontekst.

  • Anmeld

    Thomas Roland · CSR-chef

    Sådan har vi analyseret

    Hej Jakob,
    Tak for dine spørgsmål.

    Vi har via surveys analyseret forbrugernes madvaner. Hvis man bruger deres køb af økologiske fødevarer som diskriminationskriterium viser det sig, at forbrugere, som angiver, at de aldrig køber økologisk i snit har brugt over 140 gram kød pr. person til aftensmad den foregående dag. De forbrugere, som hører til blandt de 25% med størst økologisk forbrug, angiver i modsætning hertil, at de har brugt ca. det halve pr. person i deres madlavning. Bemærk, at det ikke nødvendigvis er økologisk kød, de har spist.

    I undersøgelsen har vi frasorteret vegetarer og folk der spiste andre steder end hjemme. Vi sammenligner således kun kødspisere med kødspisere. Men værd at bemærke i sammenhængen er dog også, at andelen af vegetarer blandt forbrugere med højt økoforbrug er væsentligt højere.

    Hvis vi samtidig antager, at økologiske varer koster ca. 30% mere for samme mængde mad - og at det "manglende" kødforbrug hos de mest økologisk orienterede forbrugere må erstattes af vegetabilske kilder - er det svært ikke at konkludere, at klimaaftrykket pr. forbrugerkrone må være lavere for de mest økologisk orienterede forbrugere.

    Jeg påstår netop ikke, at det er økologiens fortjeneste, men i vores undersøgelsesdesign har vi blot set denne sammenhæng mellem forbrugere, der går op i økologi og deres forbrugspraksis.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økologi og pesticider

    Det synes som om, at den økologisk bevidste forbruger nu om dage fuldstændigt har glemt, at udvikling af pesticider og anden teknologi til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus det økologisk bevidste samfund viser naturens vilde planter og dyr samtidig med, at det bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt, for at alle kan opleve at besidde et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til underen og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.