Dansk Erhverv: Nej til klimamærkning er ikke et nej til bedre klima

Af Jeppe Rønnebæk Kongsbak
Konsulent, Dansk Erhverv

Regeringen har med sit klimaudspil for nyligt bebudet, at den vil samle erhvervet og relevante stakeholders for at udvikle et frivilligt klimamærke, som skal gøre det lettere for forbrugerne at vælge klimavenligt, når indkøbskurven skal fyldes i en travl hverdag.

I Dansk Erhverv har vi sagt, at vi ikke støtter ideen om et nyt klimamærke på fødevarer, da resultatet vil være en meget dyr og forvirrende ordning. Klimaet kan kort fortalt ikke stå alene i en mærkningsordning.

Danske æbler vil være bedst for klimaet, når de er sæson. Men efter nogle måneder på køl, vil æbler fra fjernere himmelstrøg blive mere klimavenlige end de danske. Så det med at købe lokalt passer ikke altid.

Kylling kan være det klimavenlige kødvalg, men det har stor betydning, om dyrene er vokset op i en tætpakket stald, eller om de har haft mulighed for at gå ude. En tætpakket stald er det bedste klimavalg. Forbrugerne skal altså stå ved køledisken og vælge det ene over det andet. Klima versus dyrevelfærd og økologi.

Mærkerne skal hjælpe
I Dansk Erhverv går vi ind for gode og relevante mærkningsordninger, som kan hjælpe forbrugerne til at vælge ud fra deres præferencer. Mærker skal ikke stille dem i dilemmaer.

Kylling kan være det klimavenlige kødvalg, men det har stor betydning, om dyrene er vokset op i en tætpakket stald, eller om de har haft mulighed for at gå ude.

Jeppe Rønnebæk Kongsbak
Konsulent, Dansk Erhverv

Et mærke må også gerne hjælpe virksomhederne til at gøre det bedre. For eksempel indeholder det statslige dyrevelfærdsmærke en trappemodel, hvor bunden løftes, og man belønnes for at udvikle. Det samme gælder det økologiske spisemærke.

Hvis et klimamærke altid vil mærke alle kødprodukter som røde, er værdien af mærket set fra vores side meget lille i den sammenhæng. Der er eksempelvis også stor forskel på pasta og ris i et klimaregnskab, men det vil en forenklet mærkningsordning ikke tage højde for.

Men et nej til et klimamærke betyder ikke et nej til et bedre klima. For der er mange alternativer til et klimamærke, som vi i stedet bør diskutere.

Klimavenligt landbrug: En stor del af jordens samlede areal til fødevareproduktion anvendes til kødproduktion, hvoraf en stor del går til dyrkning af dyrefoder, mens en mindre del anvendes til plantebaserede fødevarer til mennesker.

Regeringens bioøkonomipanel har for nyligt afgivet sine anbefalinger til alternative proteinkilder, og i Danmark er vi forskningsmæssigt langt fremme. Det samme gælder forskning i klimavenlig landbrugsdrift. Det er sådan nogle tiltag, som virkelig kan ændre noget – også globalt.

Mindre madspild: Et andet område, som vil have stor effekt, er et mindsket madspild. Det anslås, at op imod en tredjedel af verdens fødevarer går til spilde. Det er et helt utroligt spild af ressourcer, og formår vi at reducere dette, vil det have en betydelig effekt. Både på EU-plan og herhjemme arbejder vi allerede intenst på at mindske madspildet. Målsætningen er at halvere EU’s samlede madspild inden 2030.

Der foregår også meget forskning på det område, hvor eksempelvis naturlige bakterier nu kan forlænge holdbarheden på mejeriprodukter betydeligt. Spørgsmålet er, om forbrugerne er klar? Insekter har jo ikke slået igennem, selvom det vil være godt for klimaet.

Oplysning er vigtigst
Der er grænser for mærkningsordninger uanset, hvor gode bagtankerne er. Men adfærd kan også ændres uden hjælp af et mærke. Det vigtigste er oplysning, og at forbrugerne er i stand til at træffe gode valg for dem selv.

Et bud på et par gode huskeregler

• Spis mere frugt og grønt – vælg efter årstiderne
• Spis mindre kød – vælg fisk og fjerkræ over oksekød
• Mindsk madspildet

Generelt hjælper kostpyramiden os godt på vej i forhold til at spise klimavenligt. Hvis vi kombinerer det med forskning i klimavenligt landbrugsdrift og alternative proteinkilder, som regeringen netop har afsat penge til, og samtidigt formår at reducere vores madspild, er vi godt på vej.