Debat

Dansk Erhverv: Officielle klimadata på fødevarer kan sætte gang i et "ræs mod toppen"

En række tænketanke, organisationer og virksomheder arbejder med at opgøre fødevarers klimaaftryk. Men det hele ender med at gøre det vanskeligere for forbrugerne at handle klimavenligt. Derfor bør Fødevareministeriet arbejde for en officiel og offentligt tilgængelig database over klimabelastningen fra fødevarekategorier, skriver Ulrich Bang.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Ulrich Bang
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis vi skal nå vores klimamål, er det helt afgørende, at vi spiser mere bæredygtigt og klimavenligt. Heldigvis vil både forbrugerne og de store indkøbere såsom offentlige eller private kantiner gerne købe grønt og dermed påtage sig deres vigtige rolle i den grønne omstilling. Og detailbranchen er klar til at gøre det grønne valg til det nemme valg.

Men hvis man skal kunne handle bæredygtigt, skal man bruge pålidelige og sammenlignelige informationer om fødevarers klimaaftryk.

En offentlig tilgængelig database
Tænketanken Concito har lavet en database, der samler tallene for klimabelastningen på tværs af fødevaregrupper. Det samme har andre tænketanke og organisationer. Men tallene varierer markant. Det gør det vanskeligt for både den almindelige forbruger og for offentlige og private indkøbere at sammenligne produkter eller konkurrerende leverandørers klimaaftryk.

En række virksomheder har derfor taget sagen i egen hånd og sat klimamål eller er gået i gang med at udvikle egne klimamærker. De separate mærker og målemetoder er dyre for de enkelte virksomheder, samfundsøkonomisk ineffektivt og giver ikke forbrugere og indkøbere mulighed for at sammenligne på tværs af leverandører.

De separate mærker og målemetoder er dyre for de enkelte virksomheder, samfundsøkonomisk ineffektivt og giver ikke forbrugere og indkøbere mulighed for at sammenligne på tværs af leverandører.

Ulrich Bang
Markedschef, Dansk Erhverv

Derfor er der behov for en officiel og offentligt tilgængelig database over klimabelastningen fra fødevarekategorier.

Et ræs mod toppen
Hastighed er altafgørende, når det kommer til klimaomstillingen. Derfor bør databasen være klar til brug allerede i 2022. Databasen kan i første omgang passende tage udgangspunkt i Concitos ”Den Store Klimadatabase”, som netop har vundet Nordisk Råds Miljøpris.

For det andet bør Fødevareministeriet senest i 2023 godkende en model for beregning af enkelte fødevarers klimabelastning, som kan anvendes af fødevareproducenter og leverandører, som ønsker at lave mindre klimabelastende produkter end gennemsnittet.

Læs også: Venstre vil have klimamærkning af fødevarer på finansloven: "Vi tror, at danskerne er klar"

Med de to forslag kan klimadata på fødevarer sætte gang i et "race to the top" af grøn fødevareproduktion. Forbrugerne får langt lettere ved at integrere klimavalg i deres dagligdag, når data for fødevarer bliver lettilgængelige. Indkøbere af for eksempel kantinedrift vil også kunne se på klimabelastningen, når de skal vælge leverandør.

Virksomhederne vil nemt og omkostningseffektivt kunne oplyse forbrugerne om klimapåvirkningen af deres varer. Helt konkret bliver det nemmere for SMV’erne at hoppe med på den grønne omstilling, når de ikke skal opfinde alting selv.  Og endelig vil fødevareproducenter få et direkte incitament til at innovere og konkurrere om at klimaudvikle deres produktion.

Officielle klimadata er ikke kun en god ide. Det er også nødvendigt, hvis vi skal sikre klimarigtige forbrugsvalg og et konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00