Den Grønne Studenterbevægelse: Finansloven skal sikre et generationsskifte i landbruget

Af Mette Susgaard, aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse 

Det skal være slut med kvantitet frem for kvalitet.

Det industrialiserede landbrugs overproduktion, store drivhusgasudledninger og udpinte jorde, som vi kender i dag, bør høre en sort fortid til.

Regeringen bør derfor i de kommende finanslovs- og klimaforhandlinger hurtigst muligt sikre, at landbruget gennemgår en gennemgribende omlægning. Landbruget, der har været domineret af skrueløs profitmaksimering på bekostning af natur og biodiversitet, skal se anderledes ud.

Systemet kan ikke fortsætte uden katastrofale konsekvenser for dyr og mennesker, og derfor skal vi i fællesskab skabe nye værdier, nye ejerskabsformer og mere inddragelse af borgerne i fødevarebranchen. 

Jordbrugsfond skal få unge ud i landbruget
Problemerne står i kø især økonomisk for landbrugere.

I årevis har en dødsspiral presset trængte bønder med kæmpemæssig gæld, mange konkurser og et umuligt generationsskifte.

Mette Susgaard
Aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse 

I årevis har en dødsspiral presset trængte bønder med kæmpemæssig gæld, mange konkurser og et umuligt generationsskifte. Den gennemsnitlige landbruger er i dag over 60 år gammel, og derfor bør der investeres massivt i, at der kommer bedre uddannelses- og praktikmuligheder med indførsel i økologisk og regenerativt jordbrug for dem, som vil tage del i fremtidens bæredygtige landbrug.

En simpel mulighed for at få flere unge og flere hænder ind i branchen er en statslig jordbrugsfond, hvor staten opkøber de forgældede jorde og lejer dem ud for en periode til unge landbrugere, som de kan overtage i takt med indtægter fra jorden

Behov for nye ejerskabsformer
Vi oplever, som en af de store udfordringer i vores fødevareproduktion, at der er meget langt fra producent til forbruger og fra land til by.

Det er som regel køledisken, der er det eneste bindeled. Derfor er der også behov for at kigge på nye ejerskabsformer og fødevarefællesskaber, der gør det muligt for danskerne at tage aktiv del i produktionen og distribution af vores fødevarer.

Det handler kort og godt om medejerskab, hvor produktionen foregår i mindre skala og lokalt. Disse ejerskabsformer, eksempelvis i form af andelsejede jordbrugsforeninger som andelsgårde og små-skala producenter, der afsætter efter CSA-modellen (Community Supported Agriculture), skal have statsstøtte, så de i form af medejerskab kan få flere tilknyttet vores fælles jord.

Ligeledes er der behov for en landbrugsreform for, at småskalabønder som disse kan klare sig. Det kræver, at afgiftssystemet, herunder landbrugsstøtten i sin nuværende form, bliver helt ændret. Det skal tilgodeses, når der fokuseres på, at jorden dyrkes bæredygtigt med økologiske dyrkningsformer.

Denne måde at producere på er nemlig ikke på bekostning af natur og biodiversitet og kræver et minimalt dyrehold, som kan sikre en bæredygtig fødevareproduktion med et lukket kredsløb af næringsstoffer.

Lyt til andre end L&F
Der er brug for store forandringer. Vi som klimaengagerede studerende kræver, at der i de kommende forhandlinger lyttes til andre end Landbrug & Fødevarer, og at de små og nytænkende jordbrugere og forbrugerne får en stemme.

En stemme for udviklingen af vores alles jord. Lad os ændre præmisserne, så vi kan producere god og sund mad til mennesker i stedet for at producere mad til dyr.

Det vil også være et skridt i den rigtige retning for at frigive arealer til naturforvaltning, der kan øge biodiversiteten.

Fødevareproduktionen skal betragtes som et fælles foretagende og et fælles ansvar, hvor målet er, at produktion af vores madvarer sker økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt.