Kost & Ernæringsforbundet: Offentlige køkkener er en lavthængende grøn frugt

Af Ghita Parry
Formand i Kost & Ernæringsforbundet

Folketinget fokuserer alt for snævert på klimapartnerskaber med private og glemmer de lavthængende frugter, der dingler for næsen af dem i det offentlige: 800.000 bæredygtige måltider dagligt, året rundt, som bare står og venter.

Med klimaloven vil Folketinget reducere drivhusgasudledningen med 70 procent før 2030. Det er et fælles projekt for os alle, hvis Danmark skal i mål. Det offentlige bør gå forrest - som rollemodel og ansvarstager.

Jeg forventer, at finansloven vil afspejle ambitionen, så klima bliver mere end en hensigtserklæring. Men ingen forventninger uden forslag til løsninger. Bæredygtige offentlige måltider ligger lige til højrebenet.

En lavthængende klimafrugt
Faktum er, at mad er den største enkeltstående faktor i forhold til at forbedre både sundhed og bæredygtighed.

Da de offentlige køkkener dagligt producerer 800.000 måltider mad, altså mange tons fødevarer, burde det vække politikernes opmærksomhed. Køkkenerne er oplagte klimaaktører, der kan gøre det nemt for os alle at spise både sundere og mere bæredygtigt.

Køkkenerne er oplagte klimaaktører, der kan gøre det nemt for os alle at spise både sundere og mere bæredygtigt.

Ghita Parry
Formand i Kost & Ernæringsforbundet

Det er ikke bare noget, jeg finder på. Klimarådet pegede i deres rapport (marts 2020) netop på, at de offentlig køkkener effektivt kan nedbringe CO2-aftrykket.

Forbundet tør sætte et måltal
Klimabelastningen kan reduceres med 25 procent - allerede inden 2025, alene for køkkenernes fødevarer. Det sker blandt andet ved at lade grøntsagerne spille hovedrollen og bruge sæsonens fødevarer, samt mindske kødforbrug og madspild.

Der er mange håndtag at trække i, som kan gøre en forskel, uden det sker på bekostning af måltidets ernæringsmæssige kvalitet, også til dem, som har særlige behov (for eksempel ældre, syge og svækkede).

Det sker bare ikke i dag: 65 procent af arbejdspladserne mangler en bæredygtighedspolitik (viser en undersøgelse blandt vores ledermedlemmer, der blandt andet arbejder i kommuner og regioner). Samtidig vurderer 62 procent af lederne, at det kræver politisk prioritering, hvis der skal ske noget.

Ja, selvfølgelig gør det det! Ligesom ved den økologiske omlægning. Politikere, på tværs af Folketing, regionsråd og kommunalbestyrelser, har alt for lidt fokus på de muligheder, der ligger lige for næsen af dem i det offentlige.     

Vi kan og vil
I køkkenerne ved vi, at vi kan. Og vi ved, hvad der skal til af undervisning, workshops og udvikling af nye arbejdsgange og opskrifter for at omlægge køkkener. Det har vi allerede bevist med den økologiske omlægning gennem de sidste ti år, som var en investering, der bragte mange køkkener i mål. For det koster at sadle succesfuldt om.

Tre ingredienser
Det kræver tre ingredienser at komme i mål, og i mål det skal vi:

1. Politiske mål for bæredygtige, professionelle køkkener, så alle kommer med ombord (vi mangler jo stadig 65 procent).
2. Ressourcer til efteruddannelse, så ambitionerne faktisk omsættes til køkkenpraksis. Der bør afsættes 30 millioner kroner til efteruddannelse her og nu, så vi kan komme i gang. Frem til 2025 er behovet i alt 80 millioner kroner, hvis kompetencerne skal på plads.
3. Politisk vilje på alle niveauer – det kræver akut handling, hvis de professionelle køkkener skal give deres grønne bidrag inden 2025.

Når ingredienserne er i gryden, smøger vi ærmerne op, går i køkkenet og skaber 800.000 tallerkener bæredygtighed dagligt, året rundt. Det er vores bidrag til en klimafremmende finanslov. Velbekomme.
 
PS. Når du alligevel har læst så langt, så husk: Mad og måltider kan mere end at mætte. Det er også en politisk nøgle til at løse flere problemstillinger i forhold til trivsel og sundhed for eksempelvis socialt udsatte, der også ofte har sundhedsmæssige problemer.

Det tænkes slet ikke aktivt nok ind i behandlingen af disse borgere. For slet ikke at nævne alle mennesker med diabetes, overvægt og undervægt.