Debat

DI: Kostråd er en kamp om danskernes kostvaner

DEBAT: Hvis de nye klimakostråd skal lykkes med at få danskerne til at spise sundere og mere klimavenligt, kræver det en omfattende og vedvarende indsats - også udenfor køkkenet, skriver Leif Nielsen.

Leif Nielsen forventer, at mange vil have svært ved at forlade lasagnen og andre gængse favoritter i de danske køkkener.
Leif Nielsen forventer, at mange vil have svært ved at forlade lasagnen og andre gængse favoritter i de danske køkkener.Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Leif Nielsen
Branchedirektør i Dansk Industri Fødevarer

Rom blev ikke bygget på en dag. Og de klimavenlige kostråd bliver næppe til kostvaner fra den ene dag til den anden. For selvom vi alle skal til at tænke over, hvordan vi kan spise mere klimavenligt, vil mange af os givetvis gang på gang falde tilbage til de gode gamle retter, som vi kender. Fordi det er nemt og bekvemt i en ofte travl hverdag.

Men det kan lykkes. Vi kan alle få gavn af at blive lidt sundere, grønnere og endda rigere som samfund, hvis vi i højere grad følger kostrådene. Det konkluderer det nu hedengangne Miljø- og Fødevareministerium.

Vores erfaringer viser dog, at smag og bekvemmelighed er afgørende faktorer, når danskerne skal ændre madvaner. Hvis ikke danskerne bliver hjulpet på vej til at spise grønnere, så det både er nemt og lækkert, kan det blive en sej kamp at få implementeret kostrådene ved de danske spiseborde.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Læs også

Svært at forlade lasagne
Det kræver også noget af os som fødevarebranche. Ikke mindst kantiner og måltidsløsninger på farten er i fuld gang.

De klimavenlige kostråd bliver næppe til kostvaner fra den ene dag til den anden

Leif Nielsen
Direktør DI Fødevarer

Velsmagende nye fødevareprodukter til den grønne og sunde sult er en forudsætning, hvis de grønne vaner skal finde indpas hurtigt hos danskerne.

Hvis vi kun overlader det til vores egne evner i køkkenet derhjemme at forvandle de rå grønsager til velsmagende retter, kommer vi ikke i mål de første mange år. De særligt madinteresserede skal nok komme i gang, men de er få.

Mange af os andre vil have svært ved at forlade lasagnen med kendte tilberedningsprocesser til fordel for fermentering og andre nyttige processer. Der skal simpelthen nye smagsoplevelser på vores tallerkner.

Det kræver en særlig målrettet tilgang, når man skal engagere særligt yngre befolkningsgrupper. For man når ofte længst med at flytte vaner hos nogle af dem, der endnu ikke er trælbundne af vanens magt.

Målrettet kommunikation
Fødevareministeriet har en stor opgave foran sig, når det gælder om at overdøve koret af madbloggere og influencere med deres egne versioner af grøn og sund kost, hvis de næste ukendte officielle kostråd skal nå ud til den unge generation.

Udfordringen står tydeligt frem i en rapport udarbejdet af Ipsos for Arla. Den dykker ned i teenageres forståelse af og adfærd i forhold til sund og bæredygtig kost.

Der skal kort sagt arbejdes med målrettet kommunikation, så de nye kostråd ikke bare bliver velmenende overskrifter, men får et liv på sociale medier og i folkeskolens undervisning.

Et stærkt eksempel er Gocook-app’en fra Coop, som netop er lykkedes med at inspirere unge til at prøve nye kostvaner af.

I marts var jeg selv med til at uddele prisen for ”Årets Digitale Food Hero” på Arla Fondens Generation Food awardshow til initiativet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Nielsen

Branchedirektør, DI Fødevarer
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00