Ekschef i Sundhedsstyrelsen: Kostråd alene er slet ikke nok til at ændre danskernes kostvaner

Af Else Smith
Speciallæge, formand for Forebyggelsesudvalget i Kræftens Bekæmpelse, medlem af bestyrelsen i Hjerteforeningen og forhenværende direktør i Sundhedsstyrelsen

Som forbrugere i Danmark kan vi købe fødevarer fra hele verden, og hvor vi tidligere spiste kartofler, gulerødder og æbler om vinteren og jordbær om sommeren, kan disse fødevarer nu købes året rundt.

Der er dog ved at vokse bevægelser frem, der insisterer på, at vi skal handle mere lokalt – det kan ses både i byer og på landet. Men disse ændringer vil tage tid, også fordi prisen betyder noget for mange danskere. Vi vil nok ikke kunne undvære vores kaffe, kakao eller bananer, og et opvarmet drivhus i Europa er ikke at foretrække for råvarer groet under sydlig sol.

Den globale fødevareproduktion er en afgørende faktor for, hvilke varer vi som forbrugere præsenteres for og til hvilke priser, men det er i sidste ende i høj grad forbrugernes adfærd, der styrer produktion.

Den bevidsthed skal formes og udvikles hos danskerne, hvis vi skal bevæge os mod klimavenlige kostvaner og indkøb.

Når vi køber importeret oksekød og vindruer fra tredjelande, bidrager vi til klimaforandringer med globale konsekvenser for hav, skove og landbrug. Det er der en spirende bevidsthed om. Danskere er storforbrugere af kaffe, ja, vi har det tredjestørste kaffeforbrug i verden, men kaffe dyrkes langt væk. 

Hvis vi skal have reelle forandringer, bør vi arbejde med vaner og kultur i diverse sociale lag samt anvende økonomiske incitamenter.

Else Smith
Speciallæge, formand for Forebyggelsesudvalget i Kræftens Bekæmpelse, medlem af bestyrelsen i Hjerteforeningen og forhenværende direktør i Sundhedsstyrelsen

Kan det kompenseres, hvis det dyrkes som Fair Trade med omtanke for både mennesker og miljø? Hvordan finder vi balancen mellem at flyve færre fødevarer rundt i verden og købe lokalt og samtidig støtte fødevareproduktion i udviklingslande? For vores egen eksport af fødevarer er jo også en klimasynder.

Sundhed og klima hånd i hånd
Klimavenlig kost og madspild er kommet på dagsordenen som en ikke ubetydelig del af vejen mod reduktion af danskernes udledning af drivhusgasser. Klimabelastningen fra gennemsnitsdanskerens kost er nemlig stor, og vi bør og vil ændre vort forbrug, men spørgsmålet er hvordan.

Vi kan heller ikke se bort fra, at vi bliver flere og flere mennesker i verden, og alle efterspørger mad, så et samarbejde om den globale fødevareproduktion er nødvendig.

Det er veldokumenteret, at danskernes madspild er enormt. Vi ved, at små tallerkener giver færre madrester sammenlignet med store tallerkener, og at vi ofte laver for megen mad til et givent måltid. Vi må oplyses bedre og for eksempel udvikle opskrifter med genbrug af madrester.

Bælgfrugter som bønner og kikærter belaster klimaet næsten 50 gange mindre end oksekød. Grøntsager er i det hele taget den type fødevarer, som belaster klimaet mindst, og hvis vi spiser mere af de grove grøntsager som rødder, kål, bønner og linser, ja, så gavner vi både vores sundhed og klimaet – heldigvis er der en samlet gevinst.

Frilandsdyrkning er noget mere klimavenligt end produktion i drivhus året rundt. Vi bør derfor spise med sæsonernes variation og derved reducere fødevaresektorens klimabelastning lidt. Måske kan vi få noget mere ud af det nye hit med infarming – landbrug i byen?

En kulturændring
Vi ved, at det ikke er nok med viden og motivation, når vi skal ændre vaner. Ofte skal der bakkes op med andre former for incitamenter som eksempelvis pris og tilgængelighed. For nogle vil argumenter om sundhed også være et virkemiddel. Men vi ved fra fedmeudvikling og rygning, at information slet ikke er nok. Nudging er måske vejen frem til sundere og mere klimavenlige kostvaner hos danskerne.

Ingen tvivl om at vi skal informeres på forskellig vis om sammenhæng mellem kost og såvel klima som sundhed. Hvis vi skal have reelle forandringer, bør vi arbejde med vaner og kultur i diverse sociale lag samt anvende økonomiske incitamenter.

Jeg er ikke tilhænger af endnu flere mærkninger, end dem vi har allerede, men jeg tror på, at vi langsomt vil se forandringer i danskernes kostvaner til gavn for såvel klima som folkesundhed.