Debat

Landbrug & Fødevarer: Nye kostråd skal prioritere lethed og hverdag

DEBAT: Når vi næste gang skal opdatere kostrådene, skal klima og lethed være i fokus. Hvis ikke det er let implementeret i hjemmet, bliver det hurtigt glemt, skriver Line Munk Damsgaard.

Vi skal have danskerne til at spise mere grønt - og det skal være let at implementere, skriver Line Munk Damsgaard. 
Vi skal have danskerne til at spise mere grønt - og det skal være let at implementere, skriver Line Munk Damsgaard. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Line Munk Damsgaard
Ernæringschef, L&F

Til trods for at vi har haft kostråd i knap 50 år, så spiser mange danskere fortsat for lidt grønt og for meget sødt. Samtidig spiser vi generelt mere, end kroppen har brug for.

Det betyder, at over halvdelen af befolkningen i dag lever med overvægt eller svær overvægt, så spørgsmålet er, hvordan vi bedst vender den udvikling.

Klimavenlige kostråd
De kommende kostråd bliver femte udgave af De Officielle Kostråd, som blev introduceret i 1976. Denne gang skal kostrådene som noget nyt have en klimavinkel.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For at kostrådene er troværdige, er det afgørende, at de står på et solidt fagligt og evidensbaseret grundlag, både i forhold til sundhed og beregninger af klimabelastning.

De første kostråd havde en levetid på 18 år, mens der de sidste 20 år har været fire til syv år imellem, at kostrådene er blevet ændret. Det hænger delvist sammen med, at forskningen på området går hurtigere, hvilket kalder på løbende og mere hyppige opdateringer.

Der er gevinster at hente, både når det kommer til sundheden og klimaet. Men det kræver, at vi gør det klogt.

Line Munk Damsgaard
Ernæringschef, Landbrug og Fødevarer

Men den kortere levetid er også en konsekvens af en stigende politisk interesse for området og netop dette virker til at være den primære årsag til, at vi til januar får nye kostråd med en klimavinkel.

Set med de ernæringsfaglige briller, synes timingen af de nye kostråd lidt skæv. Vi ved, at der inden for de næste par år kommer ny viden om, hvad danskerne spiser (Danskernes Kostvaner) såvel som en opdatering af det fælles nordiske evidensgrundlag, Nordiske Næringsstofanbefalinger.

To elementer, der hidtil har været grundpillerne i kostrådene. Når disse to publikationer offentliggøres, vil det med al sandsynlighed kalde på, at det store arbejde, der er lagt i at få udarbejdet de nye kostråd, bør revideres.

Nemt – ellers bliver det glemt
Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation skal en bæredygtig kost tage hensyn til sundhed og klima, og så skal den være økonomisk tilgængelig såvel som kulturelt acceptabel. To essentielle faktorer, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at lykkes med at få familien Danmark til at spise grønnere.

Hertil kommer, at vi bør fokusere på tiltag, der forholdsvist nemt kan implementeres i de danske hjem. For hvis det ikke er nemt, bliver det alt for hurtigt glemt!

I Landbrug & Fødevarer er vi optaget af at være en del af løsningen og tage ansvar i den grønne omstilling. Der er gevinster at hente, både når det kommer til sundheden og klimaet. Men det kræver, at vi gør det klogt.

Flere danske fødevarevirksomheder har sat gang i frivillige indsatser og har dermed lagt sig i fasttrack sporet for at levere på de krav, som forbrugerne stiller til kvalitetsfødevarer, der både rimer på sundhed og klima.

Læs også

På samme vis har Landbrug & Fødevarer indgået et samarbejde med Vegetarisk Forening og Tænketanken Frej. Sammen skaber vi bedre rammer for plantebaserede måltider. Vi vil sikre, at vejen fra jord til bord på det plantebaserede område bliver bedre end i dag, for det er helt afgørende, når vi skal have danskerne til at spise mere grønt. 

Og der er flere gode nyheder: I Danmark producerer vi fødevarer i verdensklasse, både hvad angår kød, mejeri, frugt og grønt. Den danske kød- og mejeribranche er blandt de mest klimavenlige i verden, ligesom begge brancher har ambitiøse mål om substantiel reduktion af klimaaftryk inden 2030 og en vision om at være klimaneutral i 2050.

Hvordan vores mad produceres har stor betydning for klimaet. Og også dét er en vigtig faktor at have med, når danskerne fremover skal rådgives i forhold til, hvordan de både spiser sundere og mere klimavenligt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Line Munk Damsgaard

Ernæringschef, Landbrug & Fødevarer
Master i public health

0:000:00