Debat

Fiskerirådgiver: Fiskerikommissionens EU-anbefaling er virkelighedsfjern – men heldigvis er der heller ikke brug for den

Danmark kan ikke skubbe en ny stor EU-reform i gang, og det er heller ikke nødvendigt. I stedet bør fødevareminister Jacob Jensen sikre, at Danmark høster de gevinster, som fiskeripolitikken allerede nu giver mulighed for at tildele de bæredygtige fiskerier, skriver Mogens Schou.

Der er ikke nogen reform på vej, tværtimod peger EU-Kommissionen i sin statusrapport om fiskeripolitikken på, at gennemførelsen af den nuværende reform må styrkes, skriver Mogens Schou.
Der er ikke nogen reform på vej, tværtimod peger EU-Kommissionen i sin statusrapport om fiskeripolitikken på, at gennemførelsen af den nuværende reform må styrkes, skriver Mogens Schou.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Mogens Schou
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fiskerikommissionen fremlagde 20. december 2023 sin rapport med en række anbefalinger til regering og Folketing. Det er en solid rapport, der dækker de hovedspørgsmål, der skal adresseres for at sikre en langsigtet udnyttelse af fisken i havet.

Rapporten har tillige en fornuftig afvejning af de politiske hensyn, og Christiansborg bør derfor kunne leve op til erhvervets ønske om en bred, langsigtet aftale.

De fleste anbefalinger drejer sig om vores nationale fiskeripolitik og gennemførelsen heraf. 

Ny temadebat:

Hvilke af kommissionens anbefalinger kan føre fiskeriet sikkert ind i fremtiden?

Kort før jul kom fiskerikommissionen med 19 anbefalinger, men hvilke af anbefalingerne skal politikerne på Christiansborg tage med sig ind til de kommende forhandlinger om fremtidens fiskeri? Det spørger Altinget Fødevarer nu en række aktører om i en ny temadebat

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Jeppe Højberg Sørensen.

Men det er EU, der fastlægger de væsentlige dele af politikken: Hvor meget må man fange, hvor stor må fiskerflåden være, og hvordan skal fiskeredskaberne konstrueres og anvendes.

Her går rapportens anbefaling om en ”gennemgribende reform af EU’s fælles fiskeripolitik” galt i byen.

Ingen reform i sigte

Der er ikke nogen reform på vej, tværtimod peger Europakommissionen i sin statusrapport om fiskeripolitikken på, at gennemførelsen af den nuværende reform må styrkes.

Danmark kan ikke skubbe en ny stor reform i gang, og det er heller ikke nødvendigt. I stedet bør fødevareminister Jacob Jensen (V) sikre, at Danmark høster de gevinster, som fiskeripolitikken allerede nu giver mulighed for at tildele de bæredygtige fiskerier.

Det væsentligste problem i EU's fiskeripolitik, uregistreret udsmid af fisk og forfejlet detailregulering, vedrører nemlig ikke den gældende EU-reform, men evnen til at leve op til reformen. 

Fiskerikommissionens løsning på udsmidsproblemet er, at det samlede danske fiskeri skal anvende kamerasystemer til dokumentation af fangsterne.

Man må forstå det sådan, at Danmark selvstændigt skal indføre en obligatorisk kamerakontrol og samtidig påvirke EU til at gennemføre en generel ordning. 

Fangstkvoteordningen og forbuddet mod udsmid blev gennemført i EU-reformen i 2013, men fiskerne har indtil nu måtte se langt efter fordelene.

Mogens Schou
Rådgiver, partner, Aquamind

Det kommer ikke til at ske i det næste årti. For det første vil regeringen ikke indskibe sig i en strammere kontrol, end hvad EU foreskriver, for det andet har EU netop efter særdeles vanskelige forhandlinger lagt op til en meget begrænset kameraordning, der ikke vil blive ændret på de første mange år.

Tvang er unødvendigt

Men en tvangsordning er heller ikke nødvendigt.

Opgøret med uregistreret udsmid kan ske gennem incitamenter. Den mulighed præsenterede regering og folketing allerede i 2008-2009.

”Udvalget finder, at der på EU-niveau bør indføres en incitamentsstruktur, således at fartøjer, der fisker selektivt, uden discard (udsmid af fisk, red.) kan opnå fordele i form af større selvforvaltning og større kvoter. Et middel til at nå dette mål er en fangstkvoteordning, hvor alle fisk tælles med i kvoten. Belønningen for at deltage i en sådan ordning er en større kvote.

En sådan frivillig fangstkvoteordning vil reelt fjerne incitamentet til udsmid. Den vil også udgøre et væsentligt incitament for den enkelte fisker til at vælge de mest selektive fangstredskaber. En sådan ordning skal i givet fald ledsages af en tilstrækkelig registrering af fangsterne ombord på fartøjerne,” stod der dengang.

Læs også

På baggrund heraf gennemførte Danmark, Storbritannien, Tyskland og Holland succesfulde frivillige forsøg med kamera mellem 2009 og 2015.

Daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen skrev i 2008 følgende i Berlingske:

”Det drejer sig om at tilvejebringe forsøgsresultater, som kan ses og forstås. Det er forudsætningen for, at EU kan overbevises om, at fiskeripolitikken skal tænkes forfra”.

Fødevareminister skylder fordele til fiskerne

Fangstkvoteordningen og forbuddet mod udsmid blev gennemført i EU-reformen i 2013, men fiskerne har indtil nu måtte se langt efter fordelene. Det efterslæb er det den siddende fødevareministers opgave at indhente. 

Det er derfor en skuffelse, at kommissionen ikke forholder sig til hele grundlaget for fiskeriforvaltningen.

Mogens Schou
Rådgiver, partner, Aquamind

Jeg redegjorde i marts 2023 i Altinget for, hvorledes det kan ske:

Fiskerikommissionen er opmærksom på, at fiskerne bør have frihed til at udvikle og bruge de redskaber, der fanger de ”rigtige” fisk, når de ikke må smide uønskede fangster ud.

Mens kameraløsningen foreslås gennemført ”på kort sigt” forestiller Kommissionen sig først, at ”en kommende reform” skal give fiskerne større frihedsgrader. Men hvorfor ikke give fiskerne den frihed nu?

Danmark kan selvstændigt tillade andre fiskeredskaber end de i EU forskrevne, når blot man sikrer, at de har en effektiv selektion. Og det er jo netop formålet og fiskerens ønske.

Kommission overser mulighed for biologisk forbedring

Europa-Kommissionen har redegjort for mulighederne i et brev, hvor man skriver ”derfor kan ethvert medlemsland anvende et nyt redskab, hvis effektivitet det har afprøvet. Kun hvis Europa-Kommissionen efterfølgende har tvivl om redskabets effektivitet, vil man bede om rådgivning herom”.

I modsætning til Fiskerikommissionens bureaukratiske tilgang vil en gennemførelse af incitamentsmodellen give mulighed for at iværksætte forslaget om kameradokumentation og ”frit redskabsvalg” nu.

Hvis ministeren også vil arbejde for, at de ekstra kvotemængder, som EU kan tilbyde til fartøjer, der ikke udsmider fisk, gives til kamerafartøjer, så kan meget nås på kort sigt.

Læs også

Fiskerikommissionen anbefaler også, at man anvender en økosystemtilgang i fiskeriforvaltningen. Det er godt. Men økosystembegrebet er ikke defineret, og vi har ikke viden nok om selv simple sammenhænge mellem flere fiskearter.

Det er derfor en skuffelse, at kommissionen ikke forholder sig til hele grundlaget for fiskeriforvaltningen, nemlig den biologiske rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, og de oplagte forbedringsmuligheder der er her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Jensen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 1998)

Mogens Schou

Partner, Aquamind
cand.polit. HD (O)

0:000:00