Danmark står generelt over for et kolossalt problem: De unge vil på gymnasiet.

Det betyder, at de mangler på erhvervsuddannelserne, og samtidig er vi inde i en tid, hvor rigtig mange forlader arbejdsmarkedet på grund af alder. Det gælder også håndværkerne. Der er altså rigtig mange, der forlader disse fag og ikke ret mange, som går ind i dem.

Allerede nu giver det store problemer for fødevarefagene, hvor man – bortset fra slagteriarbejdere – ikke så nemt kan bruge udenlandsk arbejdskraft, da det i vidt omfang kræver tillært knowhow at producere danske fødevarer, ligesom man også helst skal kunne tale dansk, hvis man skal ekspedere i en slagterbutik eller i et supermarked.

Import af arbejdskraft bliver sværere  
Bedre bliver det imidlertid ikke af, at det efterhånden er ved at blive et problem at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Det er både de unge og deres forældre, der skal rokkes ved, hvis fødevaresektoren skal undgå at havne i en alvorlig mangel på arbejdskraft og dermed i et uudnyttet potentiale.

Leif Wilson Laustsen
Formand for FødevareDanmark, Danske Slagtermestre og Slagterfagets Fællesudvalg

I mange år har Polen været storleverandør af håndværkere til danske arbejdspladser, men i takt med at levestandarden stiger i Polen, er der færre polakker, som søger til Danmark og andre vesteuropæiske lande. Så importerer vi arbejdskraft fra fjernere lande som Rumænien i stedet for, men også her stiger levestandarden og vil efterhånden gøre det mindre attraktivt at søge arbejde i Danmark.

Dette betyder, at kampen om arbejdsdygtige danskere bliver hårdere i årene, der kommer. Det rammer selvfølgelig også fødevaresektoren og ikke mindst den nært tilknyttede transportsektor. Det kan give store problemer som dem, de oplever i England lige nu.

Politikerne har haft fokus på det i årevis. Allerede i 2014 vedtog Folketinget en ”Erhvervsuddannelsesreform”, og siden har man forsøgt at følge op på den. Men selv om tallet er steget lidt, er det stadig alt for få, der vælger en erhvervsuddannelse, og det er stadig alt for få af dem, der gør, der fuldfører den.

Og hvis skyld er så det?

Vi kommer ikke uden om, at det er et problem, at det generelt anses for ”finere” at gå på gymnasiet end at gå på en erhvervsskole. For selv om der er kokke, der er højt estimerede, ved vi, at de fleste mødre helst ser deres børn på en ”videregående uddannelse”, og vi ved også, at især mødrene har stor indflydelse på de unges valg.

Det er altså både de unge og deres forældre, der skal rokkes ved, hvis fødevaresektoren skal undgå at havne i en alvorlig mangel på arbejdskraft og dermed i et uudnyttet potentiale, hvad både produktion og eksport angår.

Nødvendigt med politisk regulering
Det kræver en stor indsats fra både erhvervene selv, fra politikerne, fra medierne, fra skolerne og lærerne, fra uddannelsesvejlederne og alle andre med indflydelse på de unges valg og på forældrenes præferencer. Hos os har vi i et par år kørt en kampagne for slagteruddannesen. Den kan man se på www.indtilbenet.nu.

Vi har brug for mindst lige så gode hjerner som dem, der sidder på kontorerne i staten og kommunerne og andre steder.

Leif Wilson Laustsen
Formand for FødevareDanmark, Danske Slagtermestre og Slagterfagets Fællesudvalg

Det er i det hele taget ikke, fordi der ikke bliver gjort noget for at trække de unge i en anden retning end gymnasiet. Vi må bare konstatere, at det ikke har den store effekt, og derfor kan politikerne godt begynde at indstille sig på, at det bliver nødvendigt med en eller anden form for regulering af tilstrømningen til uddannelserne.

Og her det vigtigt, at det ikke sker på en måde, der gør erhvervsuddannelserne til en slags andenrangsuddannelse. Vi har brug for mindst lige så gode hjerner som dem, der sidder på kontorerne i staten og kommunerne og andre steder.

Der er simpelt hen brug for en helt ny måde at tænke uddannelser på i hele samfundet, inklusive arbejdsgivere og fagbevægelse og ikke mindst skolerne, som alle skal kunne honorere større og mere forskelligartede ønsker til en tilfredsstillende tilværelse inden for de fag, som samfundet har brug for, at der er tilstrækkeligt mange, der vælger.