FødevareDanmark om stigende elpriser: Valgkamp lægger livsvigtig aftale i dvale

Udskrivelsen af folketingsvalget kunne næsten ikke være sket på et værre tidspunkt.
Med energiprisernes himmelflugt som det absolut største samfundsmæssige problem kan det få katastrofale følger, at arbejdet med at løse dette problem nu er sat på pause i ikke alene tiden frem til valget, men også i den tid, der derefter går med at danne en regering.
Afhængigt af valgets udfald kan det tage lang tid.
Det er i særdeleshed uheldigt, fordi der så er meget usikre udsigter til, hvornår der vil blive lagt et loft over energipriserne, ikke kun for borgerne, men også for virksomhederne.
Vigtig aftale lagt i dvale
Fredag 30. september blev der i EU indgået en aftale om, at elprisen, i princippet, højest må være netto 1,34 kroner per kWh med virkning fra 1. december og indtil 1. juli næste år, hvilket kan være ikke blot en stor hjælp, men ligefrem en redning for mange små og mellemstore virksomheder og især for dem, der har et meget højt energiforbrug.
Mens politikerne fører kommunalpolitik, er fundamentet under nationen ved at skride
Torsten Buhl
Direktør, FødevareDanmark
Dette gælder i særdeleshed fødevarevirksomheder, herunder butikker, fordi både lovgivning og ansvaret for fødevaresikkerheden pålægger dem at holde bestemte og meget energikrævende temperaturer.
Det kan kun gå for langsomt med at få denne hjælp ud til ikke mindst virksomhederne, men på grund af valget er det nu meget usikkert, hvornår det kommer til at ske. Det vil næppe være 1. december.
Det er nemlig overladt til nationalstaterne selv at skrue en model sammen for et prisloft som det aftalte. Nu ligger arbejdet med at konstruere en dansk model for udmøntning af aftalen formentlig i dvale, indtil en ny regering er på plads, og derefter kan der gå måneder.
Langt nede på den politiske dagsorden
Bedre bliver det ikke af, at det at dømme efter valgkampen ikke er noget, der ligger de politiske partier særligt på sinde.
Mens græsset gror, dør horsemor
Torsten Buhl
Direktør, FødevareDanmark
De taler om velfærd og pleje og psykiatri, så man dels skulle tro, at langt de fleste danskere er syge, dels får indtryk af, at det er noget, de har stor indflydelse på. Langt det meste af den ”velfærd”, de taler om, ligger ude i regionerne og kommunerne og er i kraft af kommunalfuldmagten netop ikke Folketingets gebet.
Det er til gengæld det økonomiske fundament, som hele værdiskabelsen bygger på: Erhvervslivet, herunder især de små og mellemstore virksomheder.
De er imidlertid langt nede på den politiske dagsorden, og det er mærkeligt, når man tænker på, at det i høj grad er noget, som berører borgerne.
Prisloft-aftale
SMV’erne beskæftiger 2/3 af alle beskæftigede i den private sektor – næsten 1 million vælgere. Og disse virksomheder står også for 2/3 af værdiskabelsen i den private sektor.
Rigtig mange af dem er nu truet på deres eksistens. Antallet af konkurser i de seneste fire måneder er således ikke set højere siden finanskrisen i 2009 og 2010.
Mens folketingskandidaterne fører kommunalpolitik, er fundamentet under den nation, som de vil vælges til at tage vare på, ved at skride.
Hvis det sker, kan de glemme alt om varme hænder, og hvad de ellers taler om at øge antallet af. Så er det ydelsescentrene og mulighederne for optagelse af statslån, der kommer til fylde.
Meget kunne have været reddet, hvis politikere og embedsmænd straks havde kastet sig over at udmønte prisloft-aftalen fra EU.
Nu er det ikke en gang et tema i valgkampen, og når den er slut, må det vente, til vi atter har et funktionsdueligt regeringsapparat – og når vi har det, og når man så har fået skruet et prisloft sammen i overensstemmelse med aftalen, kan der være mange nuværende virksomheder, som ikke får glæde af det. For mens græsset gror, dør horsemor.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Lange regeringsforhandlinger skaber uro i landbruget om nye kvælstofregler: "Vi famler i blinde"
- Socialdemokraternes grønne selvopgør













