For mange holdninger uden faglig indsigt

DEBAT: Mange års arbejde med risikovurderinger af GMO har ikke givet faglig næring til holdningen, at GMO skulle være farlig, og har heller ikke givet anledning til at kræve flere undersøgelser, skriver specialkonsulent Jan W. Pedersen fra DTU Fødevareinstituttet i et debatindlæg direkte stilet til Danmarks Biavlerforening.

Af Jan W. Pedersen
Specialkonsulent i afdelingen for toksikologi og risikovurdering ved DTU Fødevareinstituttet

Kære Knud Graaskov,

Som biavler, medlem af Danmarks Biavlerforening (DB), som biolog og agronom og som dansk ekspert i GMO og risikovurdering med over 20 års erfaring på området er det skuffende at læse dit indlæg. Selv har jeg interesse i, som du, at bier beskyttes mod skadevirkning, så både det vigtige bestøvningsarbejde og produktion af god dansk honning kan sikres. Det, du skriver om GMO, er jeg imidlertid fuldstændig uenig i set ud fra et fagligt synspunkt.

Gennem de mange år, jeg har leveret risikovurderinger til de danske myndigheder og medvirket i diverse internationale arbejdsgrupper i relation til risikovurdering af GMO’er, er jeg ikke stødt på eksempler, som kan begrunde dine konklusioner om, at GMO er farlig at anvende og/eller giver anledning til at kræve flere undersøgelser.

Allerede grundige undersøgelser
Jeg vil her nævne nogle få eksempler til uddybning og begrundelse for min uenighed.

Du nævner at dansk honning skal være ”GMO-fri”. Jeg gør opmærksom på, at det er et holdningsspørgsmål, som ikke er begrundet i en risiko. I dag må økologiske honningproducenter acceptere, at de ikke kan sikre, at pollen i honningen er 100 procent fra økologiske marker, hvilket ikke er et problem. Hvorfor skulle GMO være anderledes? I forbindelse med den godkendelse, der skal finde sted, før GM-planter eller produkter herfra kan markedsføres eller dyrkes i EU, foreligger en lang række undersøgelser til dokumentation for fravær af risiko for blandt andet insekter (inklusive bier), hvor det kan være relevant.

Hvad er det lige, disse undersøgelser ikke tager højde for? Jeg kan ikke se begrundelse for, at planter med indhold af de såkaldte Bt-toksiner, hvor planterne ingen interesse har for bier (for eksempel hvede eller bomuld), eller hvor ekspressionen af proteinet ikke er i blomsterne generelt, skal undersøges mere end det sker i dag. Bt-toksin kan bruges i økologisk landbrug, så måske skulle man starte med nogle overvejelser her (selv ser jeg det ikke som et problem).

Tilsvarende for proteasehæmmere - det er generelt uinteressant, hvis ekspressionen kun er i blade, som bierne ingen interesse har i. Både Bt-toksin og andre stoffer som proteasehæmmere kan bruges i bekæmpelsen af skadedyr, eventuelt til erstatning for bekæmpelse med sprøjtemidler, og sandsynligvis redde mange bier fra at dø som følge af sprøjteskader.

Vedrørende indirekte skadevirkninger, som for eksempel ændring af dyrkningspraksis og mindre nektarmængde, er det en spekulation, som mangler at blive taget op omkring al traditionel forædling. Hvordan skal vi sikre, at landmændene ikke dyrker så meget korn, som ikke bidrager til honning? Traditionel forædling gør det muligt, at landmanden vælger nye afgrøder. Hvordan ser Danmarks Biavlerforening på det, og hvad har de gjort?

Holdning uden viden
Til slut vil jeg blot nævne, at jeg stadig savner en mere nuanceret debat om GMO baseret på faglig viden. At mange har en holdning til et emne uden en større faglig indsigt, har jeg ingen problemer med, og vi kan ikke alle have stor faglig indsigt på alle områder. Der, hvor jeg synes, det bliver et problem, er, når personer, som repræsenterer en større gruppe af mennesker, udtrykker fælles synspunkter, som synes at være baseret på en faglig viden, men hvor den faglige viden ikke kan begrunde disse synspunkter. Her er det min holdning, at man må kunne forvente større faglig indsigt.

At udtale, at der generelt mangler undersøgelser, må nødvendigvis baseres på en viden blandt andet om, hvilke undersøgelser, der allerede foreligger. Jeg uddyber gerne ved lejlighed de faglige argumenter, der ligger til grund for de godkendelser, der indtil videre er givet for markedsføring og brug af GMO’er. Det inkluderer blandt andet information om den meget store viden, man har på dette område efter de mere end 25 års erfaring, der er med risikovurdering fra godkendelser af GMO, hvor der stilles krav til dokumentation for sikkerhed, der langt overgår det, vi kender fra planter fra traditionel forædling.

Forrige artikel Professor: GMO er her allerede Næste artikel Danmarks Biavlerforening: Vi tager ingen chancer
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.