GS1: Stregkoder kan guide danskerne gennem mærkningsjunglen

Snart får Danmark et statskontrolleret klimamærke, som kan oplyse og vejlede forbrugerne i forhold til, hvilke fødevarer der er mere eller mindre klimavenlige. Men selvom klimamærket er en glimrende og nødvendig idé, vil det også gøre det mere komplekst at vælge varer i supermarkedet og kræve en ekstra indsats af forbrugerne.

For eksempel vil dyr fra økologiske opdrættere, som prioriterer dyrevelfærd højt, alt andet lige have et større CO2-aftryk end eksempelvis turbokyllingen, som kræver mindre plads og vokser hurtigere – og så er det, at tingene pludselig begynder at blive mere komplicerede.

Hvis vi allerede nu begynder at samtænke klimamærket med stregkodesystemet, kan vi give forbrugerne nem adgang til langt flere informationer omkring et produkt, end der er plads til på emballagen.

Mads Kibsgaard
Chef for bæredygtighed og partnerskaber, GS1 Denmark

Stregkoder kan mere, end man tror

Derfor er der også, set fra vores synspunkt, to forudsætninger, der skal være opfyldt, hvis det nye klimamærke skal blive en succes – og de to forudsætninger hænger tæt sammen.

For det første vil klimamærket kræve, at forbrugerne sætter sig lidt mere ind i, hvilke varer de gerne vi købe. Det ville være skønt, hvis verden blot blev mindre og mindre kompleks, men sådan er det ikke i det her tilfælde. Men at det kræver lidt mere, behøver ikke betyde, at det skal være svært for forbrugerne at tilegne sig mere viden omkring de forskellige fødevarer. Og det er her stregkodesystemet kommer ind.

Det er nok de færreste danskere, som ikke ved, hvad en stregkode er. Men samtidig er der heller ikke ret mange, som ved, hvad der ligger bag de streger, der findes på alle slags produkter i Danmark i dag.

Det er os i GS1, som varetager stregkodesystemet i hele verden. GS1 er en global not-for-profit-organisation, og bag stregerne ligger der en meget omfattende mængde af data omkring alle de produkter, der bærer stregkoden. Det er i dag stregkodesystemet, som så at sige er digital holdeplads for alle de andre mærkningsordninger, og det bør det også være, når det gælder klimamærket.

Men stregkodesystemet kan faktisk meget mere end det. Hvis vi allerede nu begynder at samtænke kommunikationen omkring klimamærket med det eksisterende system, kan vi også give forbrugerne nem adgang til langt flere informationer omkring et produkt, end der er plads til på produktets emballage. Det sker eksempelvis allerede i dag i Norge gennem GS1's Digital Link-standard.

Man kunne forestille sig, at forbrugerne scanner produkternes stregkode via deres mobiltelefon og dermed får adgang til alle de data, der findes om et produkt.

Mads Kibsgaard
Chef for bæredygtighed og partnerskaber, GS1 Denmark

Scan, og få alle informationer på én gang

Adgangen til flere informationer kan eksempelvis ske ved, at forbrugerne scanner produkternes stregkode via deres mobiltelefon og dermed får adgang til alle de data, der findes om et produkt. Det kan eksempelvis være nogle af de data, som beskriver produktets klimaaftryk.

Kigger vi lidt ud i fremtiden, vil systemet på baggrund af den kommende 2D-stregkode, en ny generation af GS1's stregkoder, som minder om en QR-kode, kunne levere data til danskerne på stort set alting omkring en given vare. Hvor varen er produceret, hvem der har produceret den, hvordan den er transporteret og en lang række andre informationer. En hel del af den information eller stamdata bor allerede i vores systemer i dag, men det er som oftest kun producenter og forhandlere, der kigger på den del af produktet.

Når man er blevet enige om, hvordan klimamærket skal se ud, er det vigtigt, at vi også får åbnet for den bagvedliggende information på produkterne. Det vil givetvis ikke være alle forbrugere, som kigger på alle produkters data, men over tid vil vi give forbrugerne en mulighed for nemmere at kunne navigere i forhold til deres egne indkøb og samtidig vil vi få langt mere åbenhed omkring produkterne, og hvordan de er produceret.

Et af formålene med et klimamærke er at stimulere produktionen af klimavenlige fødevarer ved at øge efterspørgslen blandt forbrugerne, og det sker kun, hvis man også giver forbrugerne en mulighed for at forstå det, de skal købe, og hvordan sammenhængen er til alle de andre elementer, de gerne vi prioritere – eksempelvis dyrevelfærd, ernæring og økologi.

Derfor mener vi, at stregkodesystemet skal være med som en central del af arbejdet med det nye klimamærke.