Af Gitte Gross
Leder af Videncenter for Fødevarer og Sundhed

Til min store glæde og overraskelse kunne jeg for nylig læse på Altinget.dk, at forbrugerne var blevet de heldige vindere i sagen om ernæringsmærket, fordi "der nu efter flere år er udsigt til, at der sker noget".

Endelig! - var min første tanke. Nu er der endelig nogen, som tør bryde isen. Nogen, der sætter det første mærke på et produkt, som lever op til kriterierne i Spis mærket. Nogen, som tager forbrugernes ønske om et ernæringsmærke alvorligt. Nogen, som kan sætte sig ind i, hvor svært det er at fortolke en næringsdeklaration. Nogen, der ved, hvor umuligt det er at gennemskue de lovprisninger, der findes på de fleste produkter, uden at de alle har gjort sig fortjent til dem. Og nogen, som forstår, at vi ikke kan vente på at uddanne generationer af forbrugere, før de kan foretage et oplyst valg.

Kæden springer af
Men sådan var det ikke. Inde i teksten stod, at forbrugerne var vindere, fordi de nu havde udsigt til et nordisk mærke?!?

Her sprang kæden af.

Stort set alle erhvervets krav til et fødevaremærke er blevet opfyldt i den periode, mærket har været under diskussion og opbygning:

Kravene til de enkelte kriterier i de ti fødevaregrupper er på flere områder blevet tilrettet i overensstemmelse med erhvervets ønsker. Det er i dag realistisk at sætte mærket på en række fødevarer, der kan indgå i "Spis mest" kategorien.

Fødevarestyrelsens to test af hhv. mælkeprodukter og fiskepålæg er eksempler på dette. Men det er også en kendsgerning, at der er et potentiale for at videreudvikle mange flere produkter til denne kategori.

Det oprindelige krav om, at en producent skulle mærke alle sine produkter, hvis han valgte at bruge "Spis mest" på et af sine produkter, er fraveget. Alle producenter kan frit vælge "Spis mest" mærket på de af deres produkter, der fortjener det - uden at det får konsekvenser for deres øvrige produkter. Der er med andre ord ikke tale om en negativ mærkning.

Nu har erhvervet fået alle deres ønsker opfyldt, Mærket er frivilligt og positivt, og der arbejdes på et europæisk mærke. Hvad er det så, der forhindrer dem i at bruge det?

Gitte Gross
Leder af Videncenter for Fødevarer og Sundhed

Mange - bl.a. politikere og Forbrugerrådet ønskede, at "Spis mærket" skulle være obligatorisk - men det blev frivilligt - bl.a. efter pres fra Dansk Handel og Fødevareindustrien.

Erhvervet opfandt nyt krav
Da erhvervet havde fået disse krav opfyldt, fandt man på endnu et. Mærket skulle være europæisk. Alt andet var konkurrenceforvridende på trods af, at man havde haft et rent dansk mærke, "S-mærket", i mange år. Og følgelig fik regeringen pålagt at arbejde for et europæisk mærke.

Nu har erhvervet fået alle deres ønsker opfyldt. Mærket er frivilligt og positivt, og der arbejdes på et europæisk mærke. 

Hvad er det så, der forhindrer dem i at bruge det? Og hvorfor er der større sandsynlighed for, at man vil bruge et nordisk mærke end et mærke alle parter - efterhånden - er blevet enige om??

Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide. Handler det ikke bare om, at Dansk Handel igen vil spænde ben for det mærke, de har været i mod fra start?

Det er min opfattelse, at der ikke er en vinder men to tabere i denne sag: Nemlig forbrugerne, der virkelig mangler hjælp til at træffe de sunde valg, men i høj grad også en fødevareindustri- og detailhandel, som mangler et vigtigt incitament til at produktudvikle i en sundere retning.