Debat

Klimaambitioner må ikke gå ud over dyrevelfærden

Det er vigtigt, at den igangværende politiske samtale giver politikerne og befolkningen vished for, hvad konsekvensen kan være af den førte politik på eksempelvis klimaområdet, når det kommer til dyrevelfærden, skriver Katrine Lawaetz.

Dansk landbrug står i en krydsild mellem klimaindsats og en voksende bevidsthed i befolkningen om, at dyrevelfærd ikke kun handler om at opfylde dyrenes basale behov, men om at dyrelivet skal være værd at leve.
Dansk landbrug står i en krydsild mellem klimaindsats og en voksende bevidsthed i befolkningen om, at dyrevelfærd ikke kun handler om at opfylde dyrenes basale behov, men om at dyrelivet skal være værd at leve.Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Katrine Lawaetz
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dyrevelfærd kan måles og vejes, og Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport taler sit eget sprog: Der er for mange dyreholdere, der ikke har styr på og overholder reglerne.

Det skal der tages hånd om i forbindelse med de igangværende forhandlinger om aftale om bedre dyrevelfærd, der lige nu finder sted på Christiansborg.

Mange er klar til at acceptere at proppe dyrene med foderadditiver uden at anerkende de gener, der følger med.

Katrine Lawaetz
Formand, VetSalus Scandinavia

Men samtidig skal både landbruget og politikerne agere mere nuanceret i forhold til, hvad det indebærer at have styr på dyrenes ve og vel.

Her er det vigtigt, at ambitionerne for klimaet ikke bremser en ellers positiv udvikling af dyrevelfærden.

Dansk landbrug står i en krydsild mellem klimaindsats og en voksende bevidsthed i befolkningen om, at dyrevelfærd ikke kun handler om at opfylde dyrenes basale behov, men om at dyrelivet skal være værd at leve.

Klimahetz kan koste på dyrevelfærden

Mange af aktørerne på dyrevelfærdsområdet har de seneste måneder for en stund skiftet stalde og folde ud med Christiansborg for at sætte deres aftryk på en politisk aftale, der uden tvivl vil få betydning for dyreholdene ude på gårdene.

Man skal i den forbindelse fra politisk side være meget bevidst om, at kampen for klimagasreduktioner kan komme til at gå ud over dyrevelfærden.

Læs også

Det er for dyrlægerne i VetSalus meget vigtigt, at den igangværende politiske samtale giver politikerne og befolkningen vished for, hvad konsekvensen kan være af den førte politik på eksempelvis klimaområdet.

For den har i høj grad også betydning for dyrenes forhold.

Mange er klar til at acceptere at proppe dyrene med foderadditiver uden at anerkende de gener, der følger med.

Vi leder efter mirakelstof x, der kan mindske udledning af metan fra kvæg, men de første tre af fire testede stoffer er kasseret, fordi køerne blev dårlige - så politikerne skal tage stilling til, hvor meget klimaspørgsmålet må koste på dyrevelfærden.

Den naturlige adfærd begrænses

Dyrevelfærd i landbruget har de seneste mange år handlet om at effektivisere landbrugsdriften.

Det er et dyrehold, der giver mange dyr i store staldbygninger, og fordelene er effektiv smittebeskyttelse og gode produktionsresultater.

Dyrene sulter ikke, de tørster ikke, og de bliver ikke skadet. Men muligheden for at agere naturligt som dyr er begrænset.

Fremtiden tegner heldigvis lysere i stalde og på folde, når der eksempelvis indføres nye regler for indretning af kvægstalde, som skal implementeres senest i 2034.

Men et staldanlæg alene giver ikke god dyrevelfærd. En stor del af dyrenes velfærd i hverdagen handler i høj grad om den daglige omsorg og pasning.

Mange forbrugere ved ikke, at mange kalve og smågrise på mange parametre bliver passet bedre end børnene i en overfyldt børnehave i København.

Katrine Lawaetz
Formand, VetSalus Scandinavia

Et af de største problemer for dyrevelfærden blandt produktionsdyr, vi ser blandt dyrlægerne, er, at det er både problematisk og dyrt at bygge nye staldsystemer.

Og skifter et landbrug ejer, så arver den nye landmand typisk det eksisterende og måske forældede anlæg.

Det kan også for helt nyetablerede landmænd gøre det svært at leve op til de eksisterende minimumskrav, og det skal der politisk fokus på - også for dyrenes skyld.

Dyrlægerne, der hver dag arbejder sammen med de danske landmænd, vil gerne hjælpe med at dokumentere besætninger, der gør det godt. Vi laver i forvejen meget dokumentation, og vi ser gerne, at man bliver bedre til at vise de gode eksempler frem.

I VetSalus har vi samlet dyrlægekompetencer fra hele verden på en platform, hvor dyrlæger kan tale om dyrenes forhold i fødevareproduktionen.

Men vi vil som dyrlæger også gerne indgå i en tættere dialog med politikere, virksomheder og forbrugere, så vi gensidigt kan lære at forstå hinandens sprog og bevæggrunde på tværs.

Unuanceret syn på industrilandbruget

Der er langt fra en yngre forbruger på Østerbro og ud til den økologiske landmand i Vestjylland.

Og mange forbrugere ved ikke, at mange kalve og smågrise på mange parametre bliver passet bedre end børnene i en overfyldt børnehave i København.

Vi leder efter mirakelstof x, der kan mindske udledning af metan fra kvæg, men de første tre af fire testede stoffer er kasseret, fordi køerne blev dårlige.

Katrine Lawaetz
Formand, VetSalus Scandinavia

Det er vigtigt, at også de mange gode historier om dyrevelfærd i landbruget og dyreetiske overvejelser bliver bragt ind i den politiske debat.

Hele paletten af forskellige tilgange til hold af dyr skal vi kunne tale åbent om. Både de, der ikke vil beskæftige sig med dyreproduktion, og de, som kan se en mening med, at man rent faktisk kan behandle dyrene godt i produktionen på gårdene.

Alt for mange af de fora, der i dag arbejder for at fremme dyrenes forhold, er baseret på følelser, og det er årsagen til, at dyrlægerne i VetSalus arbejder for at påvirke aftale om bedre dyrevelfærd med faglighed.

Vi er uvildige og troværdige dyrlæger, som står ved siden af landmanden. Som hver uge eller hver fjortende dag trækker i gummistøvlerne, så landmændene kan blive vejledt til at behandle deres dyr bedst muligt.

Mange i byerne ved det måske ikke, men de dygtige landmænd vil meget gerne vise produktionen frem, og ofte er det ikke staldanlægget men landmanden, der er den vigtigste faktor, når det gælder dyrevelfærd.

Dyrevelfærd kan måles og vejes

Hos VetSalus mener vi, at dansk landbrug har flyttet sig langt, og at rammerne for dyrene er blevet markant bedre, end de tidligere har været.

Men skal dyrevelfærden forbedres med en kommende politisk aftale, så er det vigtigt, at lovgivningen ikke baseres på følelser.

Læs også

Politikerne skal lytte til fagfolk og basere de politiske beslutninger på tal og målbare resultater.

Der sidder landmænd derude, der gør alt for at overholde reglerne.

Vi oplever faktisk landmænd med ældre stalde, hvor fokus på dyrevelfærd er så høj, at sundheden er mindst lige så sund som i nye stalde.

Det er derfor vigtigt, at den faglige udvikling af landmændene også bringes i spil, når det gælder bedring af dyrevelfærden, og her kan vi som dyrlæger hjælpe både landmanden og politikerne frem mod målet.

Dyrevelfærd kan måles og vejes - men det kræver, at man tager dyrlægerne med på råd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katrine Lawaetz

Formand, VetSalus Scandinavia
cand.med.vet og fagdyrlæge

0:000:00