Debat

Klimarådet: Rød, gul eller grøn? Samarbejde mellem det offentlige og private skal sikre klimamærkets succes

Hvis forbrugerne have tillid til klimamærket, er det afgørende, at udviklingen og markedsføringen sker i et tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører, og at der udpeges en særlig myndighed til at stå bag mærket, skriver Klimarådet.

Fødevarers klimaaftryk kan beregnes på forskellige måder, og både herhjemme og i EU er udviklingen af beregningerne i fuld sving. Vi bør dog ikke vente på, at alle fødevarers aftryk bliver opgjort i detaljen, skriver Klimarådet.
Fødevarers klimaaftryk kan beregnes på forskellige måder, og både herhjemme og i EU er udviklingen af beregningerne i fuld sving. Vi bør dog ikke vente på, at alle fødevarers aftryk bliver opgjort i detaljen, skriver Klimarådet. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Bente Halkier
Jette Bredahl Jacobsen
Jørgen Elmeskov
Katherine Richardson
Marie Trydeman Knudsen
Niels Buus Kristensen
Per Kvols Heiselberg
Peter Møllgaard
Poul Erik Morthorst
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vores madvaner har stor betydning for klimaet. Når vi spiser oksekød, ost eller andre animalske produkter, beslaglægger vi en stor del af klodens arealer til at dyrke foder til de dyr, vi spiser.

Temadebat

Hvordan skal det kommende klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?

Danmark skal som det første land i verden have et statskontrolleret klimamærke. Mærket skal få os til at tænke på klimaet, når vi lægger dagligvarer ned i indkøbskurven – blandt andet ved at vise os, hvor stort et CO2-aftryk forskellige fødevarer har.

Regeringen har afsat ni millioner kroner og nedsat en arbejdsgruppe med en række aktører, som skal udvikle et bud på en klimamærkning, der skal præsenteres inden jul.

På Altinget har det tidligere været debatteret, hvorvidt der er behov for et klimamærke. Men nu hvor det står klart, at mærket kommer, melder sig en række nye, spændende spørgsmål: 

Hvordan skal mærket helt konkret se ud? Hvordan skal fødevarernes CO2-aftryk beregnes? Og skal klimamærket få os til at vælge den ene oksecuvette frem for den anden, eller skal det sammenligne på tværs af fødevarekategorier og få os til at erstatte det hakkede oksekød med belugalinser?

For at få svar på nogle af de spørgsmål, sætter Altinget Fødevarer i den kommende temadebat klimamærket under lup, når vi spørger samtlige aktører i den arbejdsgruppe, der skal udvikle mærket, samt to fagpersoner:

  • Hvordan skal et statskontrolleret klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?
  • Hvad er for jer det vigtigste, når I som en del af arbejdsgruppen skal være med til at udvikle klimamærket? Er der nogle hensyn, der er særligt vigtige at tage?
  • Hvordan skal forskellige fødevarers klimaaftryk helt konkret udregnes? 
  • Hvad vil klimamærket komme til at betyde for fødevareproducenternes konkurrencevilkår? Risikerer vi en konkurrenceforvridning?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

Faktisk bliver 80 procent af det globale landbrugsareal brugt til den animalske landbrugsproduktion. I en verden med stigende befolkningstal og klima- og krigsprovokerede fødevarekriser er det ikke en bæredygtig vej at fortsætte ad.

Hvis alle borgere i stedet spiser en klimavenlig og bæredygtig kost, som defineret af EAT Lancet-kommissionen, kan 60 procent af klodens landbrugsareal frigøres til andre formål.

Danske forbrugeres fødevarer har et af de højeste klimaaftryk i verden, og vi spiser dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige verdensborger. Det efterlader et hul i vores ambition om at være et grønt foregangsland, og derfor er det så essentielt, at vi som samfund nu tager fat på vores madvaner.

De fleste har nok lært, at oksekød er værre end kikærter. Men hvad med kaffen eller avocadoen? Et klimamærke vil fjerne en del af den usikkerhed.

Klimarådet

Viljen til omstilling skal følges op af viden

Klimarådet udgav i december 2021 en analyse om klimavenlig mad og forbrugeradfærd, hvor vi blandt andet anbefalede, at der blev etableret to klimamærker. Et produktklimamærke til varerne i supermarkedet, og et køkkenklimamærke, som køkkener kan skilte med, hvis de serverer klimavenlig mad.

Regeringen har efterfølgende afsat 9 millioner kroner til et klimamærke, der kan guide forbrugerne, og det, mener vi, naturligvis er en rigtig god idé.

Mange forbrugere siger, at de gerne vil købe grønnere og tænke på klimaet, når de laver mad. Desværre ses det dog ikke for alvor i statistikkerne over forbruget af fødevarer. Der er nemlig en række barrierer, som gør det svært for os at spise mere klimavenligt.

Det handler både om pris og vaner, men også om usikkerhed og manglende viden om, hvad der er klimavenligt. De fleste har nok lært, at oksekød er værre end kikærter. Men hvad med kaffen eller avocadoen? Et klimamærke vil fjerne en del af den usikkerhed.

Måske skal der være en farveskala som på vaskemaskiner. Men det vigtigste er, at man ikke skaber forvirring med forskellige klimamærker i forskellige detailkæder. Det vil vanskeliggøre en målrettet markedsføringsindsats.  

Klimarådet

Statsgaranteret klimamærke skaber tillid

Mærker har generelt stor betydning for forbrugerne, og ifølge en forbrugerundersøgelse bruger hele 86 procent af forbrugerne mærker til at orientere sig efter, når de køber ind. Der er dog flere hensyn, der skal tages, for at et nyt mærke bliver succesfuldt.

For det første skal forbrugerne have tillid til mærket. Det sker lettest, hvis en myndighed, eksempelvis en styrelse, står bag. For det andet skal forbrugerne nemt og hurtigt kunne fortolke mærket, når de står i supermarkedet.

Måske skal der være en farveskala, som på vaskemaskiner, men det vigtigste er, at man ikke skaber forvirring med forskellige klimamærker i forskellige detailkæder. Det vil vanskeliggøre en målrettet markedsføringsindsats.

For det tredje er det vigtigt, at der er bred accept blandt aktørerne bag klimamærket. Derfor har Klimarådet også anbefalet, at udviklingen og markedsføringen af klimamærket sker i et tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører.

Og for det fjerde er netop markedsføringen helt essentiel, når man først har besluttet sig for en bestemt udformning af klimamærket. Erfaringer fra andre mærkningsordninger viser, at forbrugere først får øjnene op for mærket, hvis der er lavet målrettede kampagner.

Klimamærket skal skubbe til vanerne

Fødevarers klimaaftryk kan beregnes på forskellige måder, og både herhjemme og i EU er udviklingen af beregningerne i fuld sving. Vi bør dog ikke vente på, at alle fødevarers aftryk bliver opgjort i detaljen. Klimamærket skal for eksempel først fortælle os, om oksekød er mere klimabelastende end kyllingekød, og om kyllingekød er mere belastende end bønner, før vi begynder at udvikle mærker, der kan skelne mellem forskellige producenter af kylling.

Det vigtigste er, at vi hurtigst muligt går i gang med at guide forbrugerne i retning af de mest klimavenlige fødevarer, og her kan vi i første omgang vende os mod de nye klimakostråd.

Ændrede kostvaner i de offentlige køkkener

Det er positivt, at fødevareministeren har igangsat arbejdet med et statsligt klimamærke på fødevarer, men det er ikke det eneste værktøj, der kan medvirke til, at vi vælger den klimavenlige mad. Der er større chancer for, at vores adfærd ændres, hvis man får mulighed til at stifte bekendtskab med og vænne sig til de nye madvaner.

Derfor skal der sættes ind på mange fronter. Klimarådet har således også anbefalet, at stat, regioner og kommuner sætter mål om, at offentlige køkkener serverer klimavenlig mad baseret på de officielle kostråd, og at de kan få et klimamærke, hvis de lever op til målet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion